tirsdag den 15. april 2014

Hop dig i form på trampolinen

Vidste du. at trampolinen er det perfekte træningsredskab for alle, der vil forbedre balance, styrke og kondition? Det allerbedste er, at det kan gøres sammen med ungerne og føles som en leg. 

Hop dig i form

Det helt sikre tegn på forår er de utallige blå og grønne trampoliner i villahaverne. Men af en eller anden årsag ser jeg næsten kun børn hoppe på dem, og det er en skam.

Trampolinen er et godt træningsredskab for mennesker med ledproblemer grundet affjedringen i trampolinen. Der er ingen hårde stød og ledkapslerne udsættes ikke for så hård belastning som ved fx på et løbebånd. Trampolinen er derfor en oplagt måde at komme i form på for alle uanset form og alder.

Musklerne styrkes hurtigt og du vil kunne hoppe højere og højere. Din kropskoordination og balance bliver også bedre, og dit udbytte af træningen bliver større. En tommelfingerregel er, at jo højere du hopper, jo hårdere bliver træningen for kroppen

Opvarmning til styrketræning

Helt oplagt er det at bruge trampolinen som opvarmning. Ungerne elsker det, og det er en sjov og anderledes måde at varme muskelkorsettet og leddene op.

Jeg begynder helt traditionelt med små hop og udvider det til en hoppen frem og tilbage og bagefter til til siderne. Stille og roligt øger jeg højden. Forskellige hop på maven, ryggen og lignende er også oplagt.

Det er uden sammenligning den sjoveste måde at få pulsen op på, jeg kender.

Hvordan skal jeg så træne på trampolinen?  

Det vil være en skam at sige, at jeg er specielt god til at hoppe på trampolinen, men en  af Danmarks bedste skiløbere Anja Bolbjerg har skrevet en artikel "Sådan hopper du dig i form" om trampolintræning.

Anja har desuden skrevet skrevet andre artikler om samme emne som fx Seks gode trampolinøvelser og Sådan undgår du trampolinuheld.

Som altid bør man begynde stille og roligt med træningssessioner af 10-15 min og arbejde sig op til længere perioder. Det er oplagt at arbejde med intervaltræning og lave en progression (øge sværheden) ved at hoppe højere og højere.


Image: Rawstory.com

2 kommentarer:

  1. I remeber when I was a child, could jump on that thing for hours!! It was a great exercise :) Great for the core, as cardio, and it was sooo fun! Haha :)

    SvarSlet
  2. Hey Linn,

    I totally agree. The trampoline is great fun and a fine workout as well.

    I'm very impress by your blog by the way. How do you make such excellent photo collages?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...