Blomkål er en ægte nordisk grøntsag, som er rig på vitamin C og B-vitaminet folat. Kvinder kender sikkert betydningen af folat i forbindelse med graviditet, men folat er også gavnligt for hjertet.
Suppen er let at lave og mætter helt fantastisk meget, hvilket gør den oplagt som del af en kaloriereduceret diæt som fx 5:2
Ingredienser (4 portioner)
- 1 stort blomkålshoved
- 1 bagekartoffel
- 3 dl mælk
- Vand
- Salt og friskkværnet peber
- 1/2 bundt dild
- Ristet grovtoast
- Skær 1/2 cm af det yderste lag af blomkålshovedet, og gem til blomkålsdrys.
- Skær resten af blomkålen i grove stykker. Skræl kartoflen og skær ligeledes i store stykker.
- Læg blomkålen og kartoffel i en gryde, tilsæt mælk og hæld vand over, så det dækker.
- Bring i kog og lad kål og kartoffel koge under låg til alt er helt mørt i ca. 20 min.
- Blend suppe til den er helt jævn og spæd op evt. med vand til ønsket tykkelse.
- Smag til med salt og peber.
- Hak blomkåls-drys groft og bland med klippet dild.
- Servér suppen med drys på toppen og ristet brød til.
Looks delicious! :)
SvarSlet