fredag den 16. maj 2014

Anmeldelse af Myprotein

MYPROTEIN er et britisk firma, som sælger et væld af forskellige træningsprodukter. Jeg har været så heldig at få en intropakke med forskellig gode sager. Læs med og få anmeldelsen. 

Good stuff fra MYPROTEIN
Da jeg fik ovenstående pakke fra MyProtein, lovede jeg at skrive et par ord om deres produkter. Det gør jeg gerne, og har du læst bloggen her længe, så ved du, at jeg er temmelig kritisk overfor proteinprodukter.

Grundlæggende mener jeg, at proteintilskud er spild af penge. Som jeg skrev i indlægget "Er proteintilskud nødvendige?" er et generelt energioverskud langt vigtigere ved muskelopbygning end protein alene. Derfor er det langt fra en nødvendighed at bruge proteintilskud.

Omvendt er der visse fordele ved proteinprodukter. Fx er proteinpulver en let måde at have ekstra måltider med på farten og nemme at bruge i forbindelse med træning.

Hvem er MyProtein? 

MyProtein er en britisk forretning, der har en filosofi om at skabe varierede sportsprodukter. Derfor har de også et helt utroligt udvalgt af forskellige produkter - og til en fair pris, faktisk.

Deres produkter er ikke markedsført med billeder af svulmende overarme og flammetekst. Tværtimod synes produkterne at være temmelig anonyme at se på. MyProtein forklarer det med, at de ønsker at være kendt for et lødigt produkt og ikke en salgsfidus.

Og det passer mig helt fint. 

Myprotein - peanutbutter

Jeg fik en lækker stor spand med peanutbutter. Konsistensen er den velkendte knasende, som her ikke virker ret saltet. Det er fint med mig, for jeg bruger gerne peanutbutter i kage og i smoothies.

Alt i alt et fint produkt, der er helt på højde med andre, jeg har brugt.

Pulse V4 - før trænings-drik. 

PulsV4 - energi til træningen
Her er et spændende produkt. Pulse V4 er et såkaldt før-træningsprodukt, som sigter mod at øge energi og mental fokus inden træningen.

Jeg plejer normalt at drikke alm. kaffe inden træning, og jeg lagde mærke til at Pulse V4 blandt andet indeholder temmelig meget koffein. Og lige præcis koffeins positive effekt på muskelaktivering og kognitiv præstation er velkendt.

Derfor kan det sagtens være smart at bruge Puls V4 inden træningen. Især hvis du er mere til friske sportsdrikke end kaffe inden træning.

Beef Jerky - protein snack

Hånden på hjertet, så er tørret kød ikke noget for mig. Men produktet dufter lækkert og virker som en god kvalitet.

Jeg kan sagtens se det smarte i beef jerky som en sund protein snack (50g per 100 g) eller til skuffen på kontoret, som et langtidsholdbart backup på dage, hvor man har glemt madpakken.

Havregrynspulver - dybt genialt.
Instant oats - havregrynspulver 

Se det her produkt er jeg ret vild med. Havregryn er en fantastisk måde at få langsomme kulhydrater og samtidig en fornuftig mængde protein på.

Varianten med vaniljesmag, der blot blandes med vand, er lækker, og jeg brugte posen med 1 kg i løbet af ganske få dage.

Helt klart det MyProtein produkt, som jeg har været mest glad i pakken. Og fantastisk som måltidserstatning og i smoothies.

Det må I gerne sende mere af, kære MyProtein.

Proteinpulver og -barer

Barerne er forbavsende store og til forskel fra andre mærker, så mættede de her godt. Konsistensen var god og proteinindholdet på hele 29.3g per bar, har jeg ikke set højere andre steder.

Bestemt et fornuftigt bud på en proteinbar.

Proteinpulverne med vanilje- og chokoladesmag var lækre, og Myprotein har et stort udvalg af smagsvarianter. Noget som rigtig mange andre producenter mangler.

Jeg havde dog svært ved at opløse al pulveret i min shaker - også når jeg bruge MyProteins egen shaker.

Kort og godt

MyProtein virker som et no-nonsens firma, der sælger et stort udvalg af produkter til en god pris. Det store udvalg er et plus og fedt, at Myprotein ikke klæber deres produkter til med buff-and-big billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...