mandag den 27. august 2012

Hvorfor den "atletiske krop" ikke findes

De olympiske atleter kan være en fantastisk kilde til træningsmotivation, og det er let at blive inspireret af deres præstationer og målrettethed. Tilgengæld skal vi ikke tro, at alle disse topatleter har det eftertragtede "atletiske udseende".


 Mon ikke, at du har en ide om, at målrettet hård træning og en disciplineret indsat med kosten vil få dig til at ligne en atlet? En atletiske krop med markerede muskler, synlige mavemuskler og hvepsetalje, som vi ved, at alle rigtig sunde og trænede mennesker render rundt med.

Eller gør de?

Vi må ikke glemme at sundhedsindustrien er big business og investerer kraftigt i, at få os almindelige mennesker til at føle os utilstrækkelige og mindreværdige. Hvis det lykkes dem, så er chancerne meget bedre for, at vi villigt punger ud for at købe kosttilskud, proteinpulver, tøj med de rigtige sportsmærker osv.

Og det atletiske kropsideal er én af deres illusioner.

Den nøgne sandhed om OL-atleter. 

Det er indiskutabelt at de olympiske atleter er blandt de allermest trænede og dedikerede sportsfolk, der findes. Og derfor er det så interessant at kigge på, hvordan de egentlig ser ud, når de ikke har været igennem den sædvanlige billedmanipulation. 



Det minder os om, at den trænede og sunde krop findes i mange versioner. Muskler og styrke kan vise sig på mange måder. Og vigtigst af alt: Sunde og veltrænede mennesker har ikke altid lav fedtprocent.

Der findes flere billeder her og billedserien fra Sports Illustrated for Women her.

Hvilken atlet ligner du?

BBC har hjemmesiden "Your Oplympic athlete body match", hvor du kan indtaste din vægt og højde for at få en sammenligning med en olympisk atlet, og det er ganske skæg. Jeg sammenlignes fx med den russiske svømmer Andrey Grechin.

Og hvad så nu?

Pointen er, at sundhed kan fremstå på et utal af måder og ikke kun som den afpillede model på forsiden af dit yndlingsblad.

En sund og stærk krop skabes fra de vaner og den adfærd vi har valgt at gemmeføre dag ud og dag ind. Det er disse valg, der giver os sundheden og sikrer, at vi har en rask krop - ikke om den lever op til sundhedsindustriens kropsideal. 

Flere lignende indlæg? 

Hvis du er interesseret i at læse flere lignende indlæg, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder. Jo, mere interesse jeg ser, at artiklerne får, jo flere kommer der om selvsamme emne.
Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder

4 kommentarer:

  1. Det mest spændende ved olympiske atleter er i virkeligheden hvor forskelligt vores krop kan tilpasse sig det vi gør..



    Og det vigtigste.. tykke, tynde, høje, lave, muskuløse eller benede, så er de her mennesker de bedste i verden til det DE gør-- Funktion er vigtigere end udseendet

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis - og det kan ikke understreges nok, at sundhed og styrke intet har med kroppens udseende at gøre.

      Slet
  2. Super interessant indlæg, der meget godt illustrerer forskellen på at træne for at leve op til et eller andet skønhedsideal og på at træne for at blive hurtigere, stærkere og bedre.

    Tak for det.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...