søndag den 17. februar 2013

5:2-faste for begyndere.

Fastekurene er så småt ved at blive accepteret af diætisterne. Flere og flere forsøg viser, at fastekurene ikke blot er effektive måder at tabe sig på, men også gavnlige for vores sundhed. Og noget tyder på, at kaloriebegrænsning kan give et længere liv.


Artiklen Fastekuren - sundt eller farligt? er blevet populær, og det bekræfter blot, at fastekurene er ved at blive et populært alternativ til den klassiske og lidt besværlige "tæl, vej og beregn-diæt".

Så længe, at fasten er af kortere varighed, som fx 5:2-fasten, så er jeg personligt overbevidst om, at faste er én af de smarteste måder at tabe sig på. Og mere og mere forskning peger på, at kortvarig faste endda er sundt og gavnligt for helbredet.

Jeg kom ind på en del af den forskning i artiklen Fastekuren- Sundt eller farligt, men siden hen har jeg også fundet en artikel om makakaber, der over en tyve år periodevis fik en kaloriebegrænset diæt.

Sammenlignet med kontrolgruppen, der havde fuld adgang til mad, levede disse faste-aberne både længere og havde langt færre forløb med sygdom.

Nu er der selvfølgelig forskel på mennesker og makakaber, men det er tankevækkende. Især, når der er flere forsøg, der viser samme effekt på andre slags dyr.

Hvad er 5:2-fasten? 

Eksempel på 250 kcal. 
5:2-fasten blev gjort populær af den britiske læge Michael Mosley i BBC programmet Eat, Fast and Live Longer, og går i alt sin enkelthed ud på, at du faster i to af ugens dage og spiser normalt i de 5 andre. Heraf navnet 5:2-fasten.

5:2 fasten er god til os, der var svært ved det lange seje træk, som almindelige kure forudsætter. Men derimod bedre kan yde en indsats over et kortere interval. En slags slanke-sprint.

5:2-fasten betyder, at du spiser normalt i 5 dage, og derefter har to dage, hvor du holder sig under 500 Kcal   Som regel finder folk det lettest at overholde fastedagene, hvis de spiser en let morgenmad og et let aftensmåltid. Væske kan drikkes som du vil, så længe det er energitomt - fx vand, light sodavand, te og kaffe.

Mængden af mad du spiser på spise-dagene betyder ikke så meget. Så længe, at du ikke decideret propper dig.

5:2-fasten - i praksis. 

  • 5:2 betyder altså, at du kan spise, hvad du vil frem dage om ugen. På de to faste-dage indtager du 500 kalorier om dagen. 
  • Det er ligemeget, hvilke dage du faster og hvilke dage du spiser normalt. Dog skal fastedagene ikke ligge i forlængelse af hinanden. 
  • En typisk fastedag vil bestå af et morgenmåltid á 250 kalorier. Fx et par blødkogte æg, noget frugt eller grønt og masser af vand, te eller kaffe, Aftensmaden kunne være fisk med kogte grønsager. Flere opskrifter på 250 kalorier kan findes på Cooking Light
  •  På spise-dagene kan du spise, som du vil. Mange oplever, at de slet ikke får lyst til at grovæde, men derimod har det fint med spise ganske almindelige portioner. 
  • Fastekurene er en kontrast til de almindelige diæter med mange små hyppige måltider, og derfor kan dine omgivelser reagere temmelig negativt på denne tilgang. Men der er masser af evidens bag fastekurene, som så længe det er tale om kortvarig faste.  
  • Sund fornuft gælder altid - også her. Hvis du på nogen måde får det dårligt på fastedagene, så stop og få et læge-tjek, før du fortsætter. 


102 kommentarer:

  1. Fed artikel, men hvad gør man i forhold til træning? Jeg træner nemlig hver dag, cykler frem og tilbage mellem skole, arbejde og alt muligt andet, kan man så stadig følge den?

    SvarSlet
    Svar
    1. De fleste oplever, at energien er lav på fastedagene. Derfor er det smartest, at faste på de dage, hvor du ikke træner.

      Almindelige aktiviteter som cykelture er ikke noget problem. Det er trods alt kun to dage ud af fem, at du skærer på energien.

      Skriv endelige tilbage med, hvordan du oplever diæten.

      Slet
    2. Jeg træner (løb) på fastedagene og har ingen problemer med manglende energi. Faktisk har jeg oplevet flere fordele ved at træne på disse dag: Jeg føler mig "let" når jeg løber på fastedage, jeg kan presse mig selv lidt mere uden min puls ryger op, kroppen "værker" ikke dagen efter og så skubber løbeturen sulten væk.
      Michael Mosley skriver også, at det er fint at træne på fastedage, så træn du bare :-)

      Slet
  2. Hej, nu skrev du jeg skulle skrive tilbage, så det gør jeg :)
    Jeg har fastet i dag, og det gik overraskende godt, på trods af at jeg nok har drukket lidt mere te end hvad godt er for mine tænder.
    Jeg spise 567 kcal. som bestod af
    morgenmad: 1 spejlæg + 1 knækbrød.
    "mellemmåltid": en ramlösa drik med sølle 15 kcal
    Aftensmad: 1 skål salat bestående af spinat, marinerede hvidløg, tomat og valnødder + 1 pangasia-filet + 1 kartoffel

    Jeg vil helt klart gøre det igen i næste uge, men tvivler på at jeg vil droppe træning to gange om ugen. Men helt klart faste en gang om ugen og måske to gange en gang imellem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tilbagemeldingen, Cecilia. Det ser fint ud, og måske er du én af dem, der sagtens kan træne på tom mave alligevel. Det skader i hvert fald ikke at prøve.

      Jeg plejer selv at skrælle en masse gulerødder og smågnaske på dem i løbet af dagen. Det hjælper lidt på vanen med at spise mange små måltider.

      Slet
  3. Jeg begyndte selv at eksperimentere med IF efter netop at have set omtalte program, hvorefter jeg også læste Brad Pilons "Eat Stop Eat". Altså, det gik egentlig fint nok, og jeg havde ikke de voldsomme problemer med at faste. Men så blev jeg opmærksom på, at der egentlig ikke tages så meget hensyn til forskellen på mænd og kvinders fysiologi. Herefter stødte jeg på flere indlæg i diverse online diskussioner fra kvinder som faster og pludselig oplever, at deres cyklus bliver forstyrret - flere rapporterede om, at deres menstruation ophørte. Så kan man jo diskutere, om det direkte skyldes fasten, men det er da tankevækkende.

    Da jeg endelig læste denne artikel >> http://www.paleoforwomen.com/shattering-the-myth-of-fasting-for-women-a-review-of-female-specific-responses-to-fasting-in-the-literature/ - stoppede jeg med at faste.

    Jeg tror, faste er godt og brugbart for mange (måske særligt mænd), men som kvinde vil jeg have mere sikker viden om, hvilken indvirkning faste eventuelt har på min krop og dens funktioner, før jeg tør at rode med faste igen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for indlægget,

      Jeg er ikke bekendt med den litteratur, du henviser til, men det er bestemt spændende om, der er en forskel på mænd og kvinders respons på faste. Jeg vil gerne læse kilden igennem og komme med mit besyv.

      Slet
  4. Hvad så nåt man har nået sit mål på vægten? Hvad gør man så? Fortsætter man med en-to fastedage "for altid"? Eller spiser man normalt igen alle dage? - for jeg tænker, om sidstnævnte så ikke ville gøre, at man kom tilbage til den vægt man havde inden man startede.

    :) Sarah

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt spørgsmål, og tak for at stillede det.

      Hvis du vender tilbage til det gamle spisemønster, vil vægten ganske rigtigt vende tilbage. Så derfor kan man fortsætte med fastedagene, hvilket er ganske uproblematisk, men måske en smule besværligt.

      Alternativt kan man veje sig jævnligt og forsøge at tilpasse kosten, så en stigning undgåes. Her passer det gode gamle råd om at spise groft, grønt og proteinrigt ind.

      Slet
    2. jeg har hørt at vis man vil holde vægten akn man nøjes med at faste en gang om ugen :)

      Slet
  5. Hvad kan man forvente at smide pr. uge?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget svært at sige. Det kommer helt an på, hvor stor en energireduktion fastedagene giver dig.

      Slet
  6. Hej Michael,

    Jeg har lidt svært ved at manøvre rundt på cooking-light siden? Har du et par andre links til 250 kalorie opskrifter evt?

    SvarSlet
  7. Hej Michael.

    Er det rigtig forstået at de 2 fastedage IKKE skal ligge i forlængelse af hinanden?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, og det er en vigtig pointe.

      Slet
  8. jeg er en pige på 16 kan jeg bruge denne kur selvom jeg ikke er voksen?

    SvarSlet
    Svar
    1. I princippet ja, men jeg vil ikke anbefale det.

      Først og fremmest får du svært ved at overtale dine forældre. Og du får absolut intet godt ud af at forsøge at skjule, at du faster.

      Noget andet er, at du kan få svært ved at være fokuseret i skolen på dine fastedage.

      Jeg vil nærmere anbefale dig at øget motionen i din hverdag og så droppe alt, der hedder slik, sukker og alkohol i en periode.


      Slet
  9. og hvad med alkohol? er det dumt at drikke på en af de 5 dage hvor man gerne må spise? drikker virkelig ikke særlig tit. men der er jo enormt mange kalorier i alkohol?

    SvarSlet
    Svar
    1. Alkohol er aldrig en god ting. Og du har ret i, at der er masser af energi i alkohol.

      Det vil derfor være smartest at undgå alkohol under en diæt.

      Slet
  10. Hej Michael
    Jeg har været på kuren i 6 uger nu, efter inspiration fra en udsendelse fra vist nok DR2, hvor en engelsk læge var forsøgsperson. Det var min opfattelse, at hans fastedage lå i forlængelse af hinanden, så det har mine også gjort.
    Jeg kan forstå på dine svar, at det er helt forkert, men hvorfor?

    Hvis fastedagene ikke må ligge i forlængelse af hinanden, er der så en "optimal" periode, der skal være imellem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren.

      Der er flere årsager til, at fastedagene ikke bør ligge i forlængelse af hinanden. Den vigtigste er nok, at man forsøger at undgå, at stofskiftet påvirkes og populær fortalt 'nedsætter forbrændingen'.

      Slet
    2. Hej.

      Jeg så også programmet. I den første del af programmet Faster han 4 dage i streg. Men til sidst er han på 5.2 kuren og får lignende resultater efter 5 uger, som ved de 4 dage i streg.

      Slet
    3. Mon ikke, at Michael Mosley kom frem til 5:2 varianten ved at prøve sig frem - med fx de fire dage i streg?

      Slet
  11. Hej

    Jeg er så småt begyndt på 5:2 efter at have set filmen og talt med venner, der har gode erfaringer med det.

    Jeg holder styr på kalorierne på app'en shape up, hvor man kan taste alt ind som man spiser.

    I den app kan man også taste sin fysiske aktivitet ind, der så bliver trukket fra det daglige kalorie-indtag.

    Mit spørgsmål er, om jeg skal se på mit kalorieindtag uden "forbrug", når jeg er på fastedag, eller om det er ok at indtage 300 kalorier mere, hvis jeg cykler til og fra arbejde?

    SvarSlet
  12. Det er uden forbrug.

    Skriv endelig tilbage om din oplevelse af 5:2-diæten. Vi er meget interesseret i at høre om fx madvalg.

    SvarSlet
  13. Hej

    Jeg startede faktisk her på bloggen med at læse om 5-2. (et forsinket tak er på sin plads! :-)
    Sidenhen så jeg også BBC dokumentaren og har læst en hulens masse på nettet, inden jeg gik i gang.

    Min historie er denne

    Faktisk var jeg på vej på apotektet efter nogle mavesyre/halsbrand dæmpende tabletter, da jeg i radioen (24/7 kanalen) hørte om 5-2. Jeg blev meget optaget af det, og blev siddende i bilen i 20 min og lyttede intenst. Derefter købte jeg tabletterne og kørte hjem. Jeg vejede på det tidspunkt 93 kg, og havde et BMI på 28.9. Jeg havde længe gerne ville tabe mig og komme i god løbe-form, og besluttede mig derfor for at prøve 5-2. Det er nu næsten 8 uger siden. De første par uger løb jeg desuden moderat 3 gange om ugen, droppede sukker, smør på brødet og de små slik-snacks jeg spiste imellem måltider. Jeg fik det meget hurtigt markant bedre, mere energi, renere hud og jeg tabte fedt med lynets hast. Med den ekstra energi, fik jeg også lyst til at træne mere. Så jeg er udover løb, blevet rigtige gode venner med en crosstrainer-maskine i fitnesscenteret. Jeg vejer pt 79.7 kg. Dvs jeg har tabt omlring 13 kg. Jeg spiser fuldstændigt normalt de dage jeg ikke "faster". Faktisk insisterer jeg på at nyde livet (ellers tager jeg jo bare det hele på igen), og spiser også en is eller drikker en kold øl i solen. Jeg gør det bare ikke hver dag. Men der skal være plads til at nyde mad. Det er også livsglæde. De dage hvor jeg går under 600 kcal, der spiser jeg som regel knækbrød, hytteost, stegt torskerogn (i citronsaft), yoghurt 0.1% og salat (og meget gerne blomkål).

    Denne 5-2 "diet" har været en øjenåbner for mig. Diet i citationstegn, for jeg oplever det ikke som en kur, men mere som en livsstils-ting. Det er godt at blive renset, og samtidigt er det jo bevist, at det er sundt at være lidt småsulten. Det er en ren win/win.

    Så jeg kan kun anbefale 5-2. Og et lille kuriosum: jeg fik aldrig brug for de mavesyre-tabletter jeg købte. Min fordøjelse, immunsystem og krop har aldrig fungeret bedre.

    FH

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, og det er dejligt at høre at 5/2-fasten passede ind i din hverdag.

      Jeg er også selv overbevist om, at det er en temmelig smart måde at opnå et vægttab

      Slet
  14. Hej Michael
    Tak for alle dine gode råd om faste. Jeg læste artiklerne i Politiken i går om faste og blev meget grebet af det. Jeg har ikke behov for at tabe mig, men jeg synes det er spændende at der tilsyneladende er en del andre positive effeker af periodevis fate (jvf. dyreforsøgende med bedre sundhed, udsættelse af sygdomme som demens og kræft osv.). Hvis jeg nu ikke vil tabe mig, men gerne have gavn af de andre positve effekter hvad gør jeg så. Kan jeg f.eks. nøjes med at fate en dag om ugen eller skal jeg indtage mere mad de dage jeg ikke faster for ikke at tabe mig?
    Jeg har min første faste dag i dag og den er gået over al forventning.
    Hilsen
    Thomas

    SvarSlet
  15. Tak for spørgsmålet.

    Det er nemlig et rigtig godt spørgsmål. Og jeg har ingen erfaringer med faste for andre formål end vægttab.

    Jeg kan dog huske, at helbredsfordelene kom pga. kaloriereduktionen og ikke fasten i sig selv. Det vil sige, at du generelt ikke skal spise for meget.

    Om det så er bedre i praksis at spise lidt hver dag eller blot tage en eller to ugentlige fastedage er jeg desværre ikke sikker på. Måske er det et oplagt spørgsmål for Bente Klarlund på Politiken?

    SvarSlet
  16. Jeg er lige begyndt på 5:2 kuren efter en artikel i Politiken. Jeg har læst de ovenstående indlæg, men jeg savner at nogle skriver om kuren virker. Er der nogen af jer, der har tabt sig?
    Jette

    SvarSlet
  17. Hej!
    Jeg er meget opsat på at give dette en chance, for det lyder både logisk men også mystisk og vækker min nysgerrighed.

    Spørgsmål: Er det en "diæt", man skal tage i perioder/interval? Eller er det mere en livsstil? Jeg spørger fordi, jeg sagtens kunne se mig selv følge disse principper altid, men i tilfælde af Off-perioder, vil det så nulstille hele forløbet hvis man tager fx to "normale" uger uden faste og så begynder igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. For nogle mennesker bliver det en livsstil med fx en ugentlig fastedag. Andre begynder blot at faste i kortere intervaller fx, at de kun spiser fra 06 til 18.

      Og så er der dem, der bruger 5:2-fasten som en decideret vægttabsstrategi (ink. migselv)og stopper, når målet er nået.

      Du ødelægger intet ved at tage et par normale uger imellem. Der er intet mystisk eller magisk over 5:2-fasten, det er bare en måde at reducere dit kalorieindtag på.

      Slet
  18. Hej! Kan man selv vælge hvilke to dage, man vil faste fra uge til uge eller skal man gøre det klart at det er fast hver (fx) tirsdag og fredag? Jeg kunne nemlig godt se mig selv springe fra hvis jeg havde to uomtvistelige fastedage og der på et tidspunkt kom arrangementer indover.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så længe fastedagene ikke kommer til at ligge i forlængelse af hinanden, er det helt op til dig. Og det er nemlig super praktisk, at man kan deltage i arrangementer og lign.

      Slet
  19. Hej
    Kan man bruge nupo pulver de 2 fastedage
    Hvor mange gange pr. Dag hvis man er kvinde

    SvarSlet
  20. Det kan du sagtens, bare du ikke kommer over de 500 kcal.

    SvarSlet
  21. Jeg kunne godt tænke mig nogle tips til hvilke færdigretter i har erfaring med som indeholder omkring 250 kcal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg spiser kun meget sjældent færdiglavet mad, så jeg kan desværre ikke komme med konkrete produktanbefalinger. Der er sikkert en del supper, der har omkring det kalorieantal.

      Hvad med jer læsere, har I nogle bud?

      Slet
  22. Hej,

    Jeg er også startet på kuren efter at har læst om den, og hørt om den gennem flere medier og venner. Men som flere skriver er det mere en livsstilsændring for mig end en egentlig kur. Jeg har ikke behov for at tabe mig, men ønsker en sundere tilgang til mad og kalorier generelt, og det ser jo ud til at dette ligeledes medfører mange positive bivirkninger for kroppen.
    Men jeg har et spørgsmål ift at spise 2x250 kalorier i stedet for et morgenmåltid på 5-600 kalorier. For at det skal være en faste-kur, har jeg læst mig frem til at kroppen først begynder at reagere efter hensigten når man har fastet minimum mellem 12-15 timer, da den så efter at have udtømt kulhydrat depoterne, begynder at tære på fedt depoterne, da kroppen selv beskytter musklerne. Så spiser man aftensmad, endda selv om det kun er 250 kalorier, kan man jo groft sagt ikke kalde den en decideret faste kur, men måske bare en almindelig kur hvor man skal ned på kalorieindtaget i maden!! Jeg spiser et stort morgenmåltid, og lever så på vand, kaffe og te resten af dagen. Men er det din opfattelse at et let aftenmåltid ikke ændrer i kroppens reaktion??

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan fordele de 500 kcal som du vil. Jeg laver selv to måltider om dagen a 250 kcal.

      Slet
  23. Annonym 29. jul. 2013
    Hvordan kan det influerer på søvnen. Jeg er 75 år og har problemer med at sove. Vil gerne skippe sovepillerne eller Melatoninen. Hvad siger du til det. Jeg regner med at begynde på kuren nu.
    Det føles ikke som faste, at man må spise 500 kal., men hvis det virker er det jo bare fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke kvalificeret til udtale mig om, hvordan fasten vil indvirke på din søvnmedicin. Jeg kan ikke forstille mig, at der skulle være problemer, men tal med din læge for en sikkerheds skyld.

      Slet
  24. Jeg overvejer at starte, men træner en del og har ikke lyst til at træne på faste dage. Vil det havde nogen effekt med en enkelt dag, eller er det så nytteløst?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg træner heller ikke selv på fastedagene - ikke styrketræning i hvert fald. Cardio mener jeg godt kan sniges ind på en fastedag.

      At faste en enkelt dag om ugen kunne måske være en løsning forandring, men effekten bliver sikkert også derefter.

      Men jeg synes, at du skal prøve det, og på sigt måske tage to dage ugentlig.

      Slet
  25. Hej!
    Jeg er også en af de mange som er blevet grebet af 5:2 kuren. Jeg synes godt nok det er lidt svært at holde sig under 500 kc, nogle gange ryger den lidt over...
    Men mit spørgsmål er om det er sundt for kroppen, hvis jeg også har et mindre kalorieindtag de dage jeg ikke faster? F.eks. Med 500 kalorier 2 x om ugen, og ca. 1500-1700 kalorier resten sf ugedagene.... Vil det nedsætte min forbrænding eller bare speede vægttabet op. Hvad tænker du?
    Mvh. Lene

    SvarSlet
  26. Ja, det vil sandsynligvis være en dårlig strategi. Jeg synes, at du enten skal faste eller vælge en klassisk kaloriereducerings-strategi. Ikke begge dele samtidig.

    Det gode ved 5:2 fasten er, at den netop ikke laver knas med forbrændingen, forsinket kun er to ugentlige dage. Plus, at den er til at holde ud, når man ved, at det kun er én dag ad gangen.

    Mht. de 500 kcal, så kan det være en fordel at lave måltiderne på forhånd. Vej havregrynene af dagen før, skræl gulerødderne og skær grøntsagerne på forhånd etc.

    SvarSlet
  27. Hej.

    Jeg startede på denne diæt for 1 uge siden, jeg er nu i gang med min 2 faste dag. første dag holdt jeg mig på 539 kalorier, her i dag 505. Men som jeg læser kommentarene igennem her, lyder det som en dårlig strategi for mig. Jeg er en 16-årig pige, jeg synes ellers det har fungeret helt fint. Jeg har med god samvittighed spist 2 snickers ;) Er det helt idioti for mig at gøre dette. Jeg er på mini-piller, hvis det kan gøre en forskel i, jeg får mine "hormoner" igennem en anden vej?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du ved godt, hvad jeg vil svare, ikke? Det er nemlig uhensigtsmæssigt. I hvert fald, hvis det er 5:2 fasten du vil bruge som vægttabsstrategi.

      Der findes sikkert andre fastevarianter, der tillader dig at faste nonstop i flere dage, men så er vi ude noget, der lugter af spiseforstyrrelser.

      Slet
  28. Hej Michael

    Jeg er startet på diæten i tirsdags og jeg synes det godt okay.
    Jeg startede med at faste og har haft to almindelige dage og efterfølgende faster jeg igen idag.

    Jeg oplever desværre nuværende væskeophobninger i forbindelse med min cyklus, og håber alligevel at min diæt vil kunne give et positivt resultat.

    Jeg vil spise almindeligt frem til tirsdag og efterføgende faste igen.
    Hvordan lyder denne plan?

    Med venlig hilsen
    Stine

    SvarSlet
  29. Væskeophobninger i den forbindelse er vist ganske almindelige, ikke? Så for mig lyder det som om, at du sagtens kan fortsætte.

    Men som altid, så få din læges mening, hvis du har den mindste tvivl.

    SvarSlet
  30. Okay, tak.

    Lige en ros, jeg synes din hjemmeside er fantastisk.

    Virkelige gode tips og opskrifter, tak :)

    SvarSlet
  31. Jeg er starter på 5-2 i dag og har fastet uden problemer. Jeg har kun indtaget vand og kaffe og har det okay. Men du skriver, at man skal indtage 500 kalorier på fastedagene. Er det en anbefaling? Er der noget problem ved kun at indtage væske, hvis det ikke generer mig??
    Hilsen
    Poul

    SvarSlet
  32. Hvor mange kcal må man spise de dage man IKKE faster?
    Og må man gerne faste HELT, dvs SLET ikke spise?

    SvarSlet
    Svar
    1. På ikke-fastedagene spiser du som du normalt ville gøre. Det er kun på fastedagene, at du skærer i energien.

      Og ja, det er også en mulighed helt at undlade mad på fastedagene.

      Slet
  33. Starter i morgen,dem der har tabt sig hvor meget er det blevet til mvh berit

    SvarSlet
  34. Hej Michael
    Jeg synes det er svært at overholde mine weekender med et lavt antal kalorier, ca. 1000 kcal.

    Faster imorgen, da min weekend virkelig har været "fed"!!

    Hvordan kan jeg undgå disse store udsving også i forhold til at spise ude osv?

    SvarSlet
    Svar
    1. Husk, at du ikke skal faste to dage i træk. Der skal minimum en alm. spisedag imellem.

      Mht. at spise de 500kcal, så lav maden i forvejen.

      Hold fokuset på de to fastedage, og nyd at du kan spise almindeligt de andre dage. Det er nøglen til at kunne køre 5:2 i længere tid.

      Slet
  35. Jeg fastede i tirsdag, så har jeg ellers levet sundt, indtil weekenden:(

    Skulle jeg have haft flere faste dage, f.eks en i torsdag eller i fredags?

    SvarSlet
  36. 5:2 fasten har to ugentlige fastedage. Du kan lægge fastedagene som du vil, bare de ikke er sammenhængende.

    SvarSlet
  37. Okay, hvordan vil du sammensætte fastedagene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, at du er nødt til at læse artiklen igennem én gang til.

      Slet
  38. Jeg har læst artiklen.

    Det jeg synes der kan være svært, er at få struktur på faste dagene.
    Hvornår det er hensigtsmæssigt at faste.
    Giver det mening?

    Jeg får en trang til ikke at spise for meget i de dage hvor jeg ikke faster. Skal jeg spise ca 1000 kcal i ikke faste dagene eller 1500 kcal?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er nødt til at kigge på din uge, og vurdere hvilke dage det er hensigtsmæssigt at faste på. Det kan jeg naturligvis ikke fortælle dig.

      De andre dage skal du ikke faste. Her skal du undlade at skære i energien.

      Slet
    2. Okay, tak.

      Jeg vil spise almindeligt de andre dage, uden at fokusere på en desideret slankekur.

      Tror det er derfor jeg får trang til at overspise netop ved at jeg hele tiden tæller kalorier.

      Slet
  39. Vil det være urealistisk at gå efter et vægttab på 1 kg pr. uge? Hvis jeg intager 3-400 kalorier på faste dage?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer an på, hvor meget du vejer i forvejen. Svært overvægtige vil tage sig flere kilo per uge sammenlignet med knap så overvægtige.

      Mon ikke de fleste taber sig omkring et halvt kilo om ugen.

      Hvis du skærer yderligere i energien på fastedagene har det naturligvis en øgende effekt.

      Slet
  40. jeg har været på 5-2 diæten i 1,5 uge, som for mig forhåbentlig bliver for life, jeg tabte mig 3.1 kg den første uge men var også en stor gut på knap 112 kg ,
    jeg synes stadigvæk jeg er rimelig sulten på faste dage
    men dog ikke så meget at jeg synes det er problem.

    Følesen af at have taget beslutning om en livsstils ændring som virker er pragtfuld :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Et lille Tip, fra en anden 100+ kg mand, til at undgå de store sulte ture løser jeg ved NUPO pulver drik med ca. 120 kcal. så klarer man sig igennem "krisen"! Jeg skal også et godt stykke under de 100 :-) Jeg er nød til at fordele indtag til 4 gange pr. dag.

      Slet
    2. Så faster du ikke man må kun spise 2 gange !!!

      Slet
  41. Vil det på nogen måde være hensigtmæssigt at man ind imellem tager 3 faste dag på en uge? F.eks. hvis det er i en periode med meget mad/hygge de dage man ikke faster...

    SvarSlet
    Svar
    1. Flere fastedage betyder færre kalorier, men også en større gene. Jeg anbefaler to ugentlige dage, fordi det let kan indtænkes i en almindelig hverdag og det ikke er en særlig stor gene - heller ikke på længere sigt.

      Men du skal naturligvis finde en balance, der passer til dig og din hverdag.

      Slet
    2. Jeg spiser i forvejen lidt kaloriereduceret, men har behov for at se, at der sker noget på vægten.
      Jeg vil gerne fortsætte med at spise lidt kaloriereduceret og faste én gang om ugen. Tror du ikke det er muligt at se et vægttab herved?
      Jeg er bange for, at jeg ikke kan styre, at jeg må spise hvad jeg vil på ikke-fastedage.

      Slet
    3. Jeg har ikke oplevet eller hørt nogen, der fortæller om en øget appetit på ikke-fastedage. Så jeg tror ikke, at du skal bekymre dig om det.

      Ideen med at kaloriereducere generelt plus en ugentlig fastedag kan sikkert virke, jeg er bare ikke på, at det er særlig velovervejet.

      Jeg ville selv opleve det som surt på surt, men vi er selvfølgelig ikke ens.

      Slet
  42. Tak for kommentaren.

    Det er altid spændende at læse om andres erfaringer.

    SvarSlet
  43. Hej Michael,

    Er det fuldstændig ligegyldigt, hvordan man fordeler sine kcal på fastedagene? Kan man fx godt spise både morgen, frokst og aften, så længe man samlet holder sig under 500 kcal, eller har selve fastedelen en væsentlig betydning for resultatet - at man undlader at spise mange timer i træk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et rigtig godt spørgsmål.

      jeg vil umiddelbart sige, at det er ligemeget, fordi maden typisk tager mellem 6-8 timer for at passere gennem fordøjelsessystemet.

      Jeg spiser selv kun morgen- og aftensmad på fastedagene.

      Slet
  44. Hejsa, spændende tråd.
    Jeg startede med at faste mandag og torsdag, for ca. 1 1/2 mdr. siden.
    Jeg har tabte mig før fastekuren, og faster nu for at se om jeg kan holde vægten, når jeg spiser alm. de resterende 5 dage.
    Jeg faster helt, uden at spise de 600 kcal., det syntes jeg er nemmere. Jeg bliver sulten, og glæder mig til næste dag, men nu her efter noget tid, er min appetit blevet mindre, jeg kan ganske enkelt ikke spise så meget som jeg kunne før.

    Underligt nok får jeg et energi boost på selve faste dage, og den følgende dag. Jeg forventede en vis mathed på faste dagene, men det har været totalt modsat, med en masse ekstra energi. Jeg sover desuden meget bedre og dybere om natten, og regner med at dette skal være min faste livsstil fremover. Det ser ud til at jeg stadig taber mig lidt, ca 1/2 kg. pr. uge.

    SvarSlet
  45. Hej Michael, jeg tror på den 5-2 faste-kur. Jeg har ufrivilligt skulle faste 2 dage efter hinanden pga undersøgelser på hospital. De 2 dage hvcr jeg skulle faste, drak jeg kun the med sødetabeletter (bryder mig ikke om mælk i the, MEN det måtte jeg heller IKKE komme i) tynd saftevand, vand og bouillon. Hver gang jeg følte sult, var jeg nødt til at drikke noget i stedet, da jeg intet måtte spise. Jeg gik sygemeldt, så var ikke nødt til at præstere på job eller andet. Kunne se at jeg tabte mig efter den faste. Tænker nu på om jeg skulle faste på den drastiske måde, men så kun 1 dag af gangen. Måske starte med 1 dag om ugen, som jeg kan se andre der har skrevet til dig, gjorde i starten og så efter et stykke tid 2 dage om ugen, men IKKE 2 dage i træk. Hvad sir du til mit foreslag ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser det bestemt ikke som drastisk at undlade at spise to dage om ugen. 5:2-fasten som beskrevet ovenfor er en moderat fasteform, som foreslår, at du faster netop to dage om ugen.

      Så læs artiklerne her på siden og prøv om det er noget for dig.

      Iøvrigt handler det ikke om tro. Det er ren fysik, at du taber dig, når du skærer to dages madindtag ud af regnskabet.

      Slet
  46. Er det ok at faste fra kl 14.til 14 dagen efter så føles det ikke som så lang tid nu hvor man sover i mellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan sagtens være en strategi. Du skal blot være opmærksom på, at en fastedag jf. 5:2 fasten reelt er 36 timer, hvorfor din model vil resultere i et langsommere vægttab.

      Slet
  47. Ups det viste jeg ikke, 36 timer er sgu lang tid. Hvor kommer de 36 timer fra ?.

    SvarSlet
  48. Hvis du fx spiser aftensmad klokken 18 på en almindelig dag, og tager en fastedag derefter. Efter fastedagene spiser du morgen mad igen klokken 6, og så er der pludselig gået 36 timer.

    SvarSlet
  49. Hej vil gerne igang med 5.2 kuren da jeg gerne vil smide 5 kg. Jeg ahr fornyelig købt en juicer og juicer nu grøntsager og frugt og ELSKER min nye maskine, mit spørgsmål går på om du ved hvor mange kalorier en juice indeholder? Hvilket jeg godt ved kommer an på hvad der er i den, men kender du et sted hvor man kan se kalorieindholdet af de forskellige grøntsager og frugt. For min tanke var om det vil være ok at drikke juice de dage hvor jeg faster og stadig spise lidt eller om det så bliver for meget? hvad mener du ? Tak for en god side :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Prøv at google "kalorietabel" eller "kalorieberegner", så burde du finde en masse forskellige hjemmesider.

      Juice er ganske fint, så længe du holder dig under de 500 kcal på fastedagene.

      Slet
  50. På de dage man skal spise normalt de 5 dage. Skal man så spise normalt kcal tal for mit vedkommende 2200 kcal ca eller 1400 for àt tabe Mig? Og kan jeg nyde lidt slik på disse dage?:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du spiser efter lyst på de almindelige dage. Og når jeg siger lyst, så betyder det selvfølgelig ikke, at man skal gå kage-amok. Blot spise almindelig sundt uden, at du behøver skele til kalorierne.

      Lidt slik er helt fint.

      Slet
  51. hej
    jeg er på dukan kuren men min vægt har stået stille i 6 uger tror du 5:2 kan få vægttabet igang
    rita

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er svært at svare på, Rita.

      Jeg kender ikke meget til Dukan diæten, men lyder 5:2 spændende, hvorfor så ikke prøve?

      Slet
  52. Jeg har nu været på 5:2 i 9 uger og er meget glad for det.Jeg tabte mig ret hurtigt 3,5 kg, men de sidste 3 uger har vægten stået stille og det er selvfølgelig temmelig irriterende. Jeg faster mandag og torsdag og overholder strengt de 500 kalorier.Har du nogen erfaringer omkring dette ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være vedholdende og fortsætte. Vægttabet skal nok komme.

      Vægttabet bliver dog langsommere, fordi du begynder at nærme dig et ligevægtsindtag.

      Slet
  53. Hej
    Du skriver flere gange, at de to fastedage ikke må være efter hinanden. Mosley skriver da at det må de gerne, men det er for hårdt for ham. Hvorfor er du af en anden opfattelse ? Jeg kører selv 4:3 med 1×2fd+1×1fd og det fungerer fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren

      Det er skæg, at du nævner, 4:3 for jeg sidder pt. og brygger på en ny artikel om netop 4:3, mens jeg svarer på din kommentar.

      Michael Mosley er min inspirationskilde til fasten, så skriver han, at det er ok, så er der nok ingen grund til at lade være.

      Men ... jeg har en bekymring mht. til nedsættelse af stofskiftet. Især hvis du faster over en længere periode. Men lad mig lige grave et par kilder frem, så det ikke er taget ud af den blå luft.

      Slet
  54. Jeg så om 5:2 kuren i går på TV2. Synes rigtig godt om den. I fjernsynet nævnte de, at det også var muligt, at lægge faste"dagen" på tværs af dagene, dvs. man fæster fra kl. 14 til kl. 14 dagen efter. Er det noget som du også mener, giver mening?
    På denne måde kunne man nemlig "nemt" lave en fastedag med 600 kalorier, hvis jeg f.eks. lægger min fastedag fra kl. 12 til kl 12 - jeg spiser frokost i dag kl. 11.30, og så faster jeg resten af dagen og næste formiddag, og spiser frokost igen kl 12.30 . Kunne det lade sig gøre på denne måde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren,

      Ja, fastedage på "tværs" er endnu en variant. Og måden du beskriver kan sagtens bruges.

      5:2 er utrolig fleksibel i forhold til andre diæter.

      Slet
  55. må man spise frugt i løbet af dagen? eller skal det indgå i de to måltider? og må man lægge de to måltider efter hvornår man er sulten, eller skal de helst lægge på et bestemt tidspunkt? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan i princippet gøre det præcis, som du vil. Blot du overholder de 500 kcal. Jeg spiser kun én enkelt måltid på en fastedag og fyrer alle 500 kcal af.

      Slet
  56. "spiser normalt" dvs. jeg kan spise pizza, burgere og pomfritter de dage hvor jeg ikke faster? Ellers definér "normalt"

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis pizza, burgere og fritter er normal kost, så er der vist ingenting, der hjælper.

      Slet
  57. Hej Michael.
    Jeg er virkelig blevet bidt af 5:2, og taber mig fint. Jeg spiser dog også Obesi-Med (fibertabletter, som giver mæthed). På den måde er fasten ikke så uoverkommelig. Jeg har heller ikke hovedpine, som i begyndelsen.

    SvarSlet
  58. Hej, jeg har benyttet 5:2 kuren i nogle mdr nu og jeg har tabt mig næsten 4 kg. Det er ikke alle fastedage jeg holder mig indenfor 500 kcal og da jeg ikke har travlt med vægttabet, vil jeg høre dig ad om ikke også op til 700 kcal er ok effektivt - det tager vel bare længere tid(?)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...