Du har sikkert bemærket, at juletid ikke er min kulinariske højtid. Jeg har også utålmodigt ventet på at komme i gang med det sydlandske køkken igen. Og i dag, da jeg alligevel var i gang med at rydde op i køleskabet, kom jeg i tanke om det gode gamle madbrød. Denne opskrift er således opstået af juleminder svøbt i brød med sommerdrømme.
Ingredienser:
Dejen
- 1/2 l vand
- 30 g gær
- Lidt sukker
- Lidt mindre salt
- Olivenolie
- Ca. 1 kg mel - gerne 1/3 grovmel
- Ca. 500g kogte kartofler
- 50 g soltørrede tomater
- 100 g italiensk pølse
- 75 g salattern
- 50 g mandler
- 1/2 bundt basilikum
- Olivenolie
- Salt og peber
- Gæren røres ud i vandet.
- Salt, sukker og olie røres i. Tilsæt melet i små portioner ad gangen og ælt godt.
- Lad dejen hvile i et par timer. (Bedst bliver den, hvis du lader dejen ligge tildækket i køleskabet natten over)
- Hak tomater, kartofler, pølse og mandler. Bland sammen og smag til med salt og peber.
- Del dejen i to og rul den ud på et meldrysset bord til to firkanter á ca. 30 * 20 cm.
- Fordel halvdelen af fyldet ud på midten af firkanten. Fold siderne omkring fyldet og luk godt sammen. Gentag med det andet brød. Læg brødene på bagepapir med samlingen nedad.
- Pensl brødet med olivenolie og lav tre små snit i brødet.
- Bag brødet i en forvarmet ovn på ca. 160 grader (varmluft) i 30-40 min.
- Server med salat.
den der italiensk pølse, hvad er det for en og hvor køber man den.?
SvarSlet