Er hviledage nødvendige?

Hviledage er en fast del af fornuftig træning. Eller det? Er hviledage fra træningen virkelig nødvendige? 

Hviledage er hyggelige, men er de nødvendige?

Jeg modtager fra tid til anden mails fra læsere, der stiller spørgsmål til træning. Denne gang fik jeg en mail angående hviledage.

Spørgsmålet gik på, om mindst én hviledag om ugen var nødvendigt.

Og mit svar var: Måske.

Hviledage er strengt taget ikke nødvendige for mennesker, der motioner under en time dagligt og samtidig ikke bruger høj-intensitetsprogrammer som fx EDT, Freeletics eller CrossFit.

Vores krop bliver ikke nedbrudt nok af lette øvelser som gåture, cykelture, styrketræning i maskiner eller løbeture i luntetempo.

Mon ikke de ekstra kalorier du forbrænder ved at springe hviledagene over rent faktisk kan blive til en del kilo over et år?

Ovenstående er selvfølgelig med et forbehold. Hvis du træner i længere perioder ad gange - fx til et maraton, cykelløb eller triatlon, så giver naturligvis hviledagene mening. Det samme gælder med tunge frivægte.

Omvendt, så betyder det ikke nødvendigvis, at du skal ligge på sofaen på hviledagene. Små og lette gå-, svømme- og cykelture kan være en perfekt måde at restituere på. Det samme gælder for udstrækning i øvrigt.

Paleo-diæten - fordele og ulemper

Paleo-diæten kan øjensynligt give dig et højere energiniveau, bedre hud, bedre søvn, vægttab og færre cravings. Men er stenalderkosten nu også så fantastisk, som fortalerne hævder? 

Paleo - fordele og ulemper

 Jeg har fået flere mails fra jer læsere angående stenalder- eller paleokosten Og for at være helt ærlig, så har jeg været tøvende med at besvare dem.

Og det er egentlig ikke, fordi jeg synes, at paleodiæten er så slem endda. Det skyldes nærmere, at jeg har oplevet, at paleo-tilhængere på nettet næsten fanatiske og rigidt forsvarer deres spisefilosofi. Og I kender mig godt nok til at vide, at jeg er alt andet end rigid omkring kost.

Men jeg kan nok ikke trække den længere, så jeg vil træde direkte i spinaten med en kort forklaring på, hvad jeg ser som fordele og ulemper ved paleo-kosten

Hvad er paleo-kost og hvorfor?
 

Hvad er Paleo?

Hvis du ikke kender til stenalderkosten, så er kongstanken, at vi bør forsøge at spise som jæger-
samlerfolket, der levede i jægerstenalderen omkring 10.000 år siden. Altså før nogen havde hørt om landbrug og husdyr. 

I jægerstenalderen skulle menneskene angiveligt leve primært af vildtfanget kød, fisk og de spiselige planter, som de kunne få fat i. Deres kost indeholdt ingen korn, mælkeprodukter, bønner - eller fyldte chokolader.

Ideen er, at vores kroppe er bedre tilpasset denne forhistoriske kost end vores moderne kost.Og tilhængerne af denne spisefilosofi kæder ofte vores nutidige livsstilsygdomme sammen med moderne madvarer, som ost, hvede og bønner. At disse moderne fødevarer er skadelige for os.

Hvad ved vi egentlig om stenalderfolkets kost?

Som halvstuderet biolog ser jeg flere svagheder med ovenstående ide. Først og fremmest er vores viden om stenalderfolkets kost og deres helbred temmelig begrænset. For det andet så er forskellen på stenalderfolket og moderne menneske langt større end vores kost alene.

Og bare fordi stenaldermennesket ikke spiste en bestemt fødevare, så betyder det ikke, at denne er skadelig for os. Faktum er, at stenaldermenneskets kost varierede kolossalt afhængig efter, hvor de opholdt sig henne i verden - og i hvilken del af stenalderen, som stræk sig over 9.000 år.

Til sidst er det tankevækkende, at visse fødevarer som paleo-tilhængerne peger fingre af, rent faktisk har været kernefødevarer for menneskeheden i årtusinder, og kost- og livsstilsrelaterede sygdomme er kun nogle få hundrede år gamle.

Måske er problemet ikke mælk og hvede - men nærmere, at vi har lavet kakaomælk og saltstænger ud af dem?
 
Fordele ved Paleo-diæten

Ok, du kender nu min holdning til stenalderkosten. Men der er også gode ting at sige om denne kostfilosofi. Og jeg ser i hvert fald to fordele: 

1. Du spiser mindre "skraldemad". Stenalderkosten er fri for industrielt produceret mad og fast food. Der er skåret drastisk ned på sukker og hvidt brød. Alt sammen "tomme kalorier", som vi generelt spiser for meget af. 
2. Du spiser mere "sundt" mad. Kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder og vegetabilske olier er alt sammen gode ernæringsrige fødevarer, som ofte er langt bedre end den gennemsnitlige danske kost.

 Ulemper ved Paleo-kosten

Hvis du af en eller anden årsag ikke spiser ret meget kød eller du ikke har ret mange penge til at købe mad for, så vil du sikkert opleve, at Paleo-diæten er svær at følge. Det samme gælder, hvis du er glad for at spise varieret mad fra mange verdensdele.

Og jeg synes, at Paleo-diæten er mere restriktiv end den behøver at være. Jeg er helt med på, at vi spiser alt for mange kornprodukter (og især de hvide), men det giver ingen mening at undlade dem helt for sundhedens skyld.

Det er for eksempel evidens for, at vegetarer lever længere og sundere, selv om en stor del af deres kalorieindtag kommer fra kornprodukter. 

Og hvad kan jeg bruge det til?

Det er ikke overraskende, at Paleo-tilhængerne føler, at deres helbred er forbedret. Især ikke, hvis de spiste som gennemsnits danskeren før. Spørgsmålet er, om de kunne føle sig lige så sunde på en mindre restriktiv kost?

Jeg postulerer, at du sagtens kan tage ideen om at spise masser af grønne uforarbejdede madvarer og fisk samtidig med, at du spiser lidt brød nu og da. Måske en slags 60% Paleo-diæt og føle dig lige så sund.

Men det videnskabelige belæg bag Paleo-kosten og langtidseffekten af at følge den er meget spekulativt i mine øjne.

Mon ikke, at det gamle råd om at finde en koststil, der passer til dig og din livsstil er det bedste bud?

Første måned med 5:2 - læserinterview

Er 5:2-fasten blot en smart ny diæt eller er der noget som snakken? Denne gang interviewer vi en læser om hendes resultater, erfaringer og tips til fastediæten.

 Siden jeg skrev artiklen Fastekuren - sundt eller farligt tilbage i juli sidste årer 5:2 fastens popularitet steget stødt. Og forlagene har lugtet pengene og de første danskproducerede bøger udkommer ganske snart.

Men én ting er, hvad eksperterne siger - hvordan oplever helt almindelige mennesker fasten? Virker den, og er der nogle tips eller faldgruber, som er godt at kende til før man begiver sig ud i at prøve 5:2 fasten?

Jeg var derfor glad for at kunne interviewe Trine, én af bloggens læsere, om hendes erfaringer med fasten.

Var kritisk overfor 5:2 ideen

"Jeg valgte egentlig at prøve 5:2 fasten, fordi jeg var kritisk. Jeg troede egentlig ikke på, at dén måde at gribe et vægttab an på kunne virke.

Trine fortæller desuden, at hun havde fulgt en facebookgruppe i et stykke tid, hvor flere af brugeren kunne fortælle, at de havde tabt sig ved at faste, og så fik hun lyst til at prøve det af selv.  

"Jeg tænkte, at det kunne i hvert ikke skade at prøve at se om det virkede" 

Fire uger senere og to kilo lettere

"Jeg har været i gang i næsten fire uger nu. Faktisk tre en halv uge for at være præcis, og jeg forventede ikke at tabe mig. Så jeg er godt tilfreds med at have tabt to kilo. Det er ikke noget hurtigt vægttab, men jeg håber at det fortsætter"

Jeg spurgte ind til om det ikke var for langsomt et vægttab, når man tænke på generne ved at faste to gange ugentligt, og så kun tabe sig et halvt kilo om ugen.

"Det er bedre at tabe sig et halvt kilo om ugen end ingenting", svarede Trine. "Og det er let at faste, når jeg må spise almindeligt på de andre dage. Jeg synes, at det er let at overskue én enkelt dag, og sammenlignet med at tælle kalorier over flere måneder er det her meget lettere".

Lettere at faste med tiden

"Fastedagen er blevet lettere med tiden. Jeg husker, at fastedag nummer to var slem. Jeg havde hovedpine, var svimmel og træt, men det aftager. Jeg ved ikke hvorfor, men det er blevet meget lettere".

Men oplever du så, at denne måde at tabe sig på er så let, at du vil forsætte med at faste fremover - måske som en fast del af din livsstil?

"Jeg er på barsel lige nu, og måske er det derfor, at det er let at faste. Jeg oplever ikke at være træt på fastedagene, men jeg er usikker på, at det ville påvirke mig, når jeg kommer tilbage på arbejde, så det ved jeg ikke."

"Jeg træner heller ikke, så jeg ved ikke, hvordan det ville påvirke min træning. Men det er nok bedst at faste på hviledage."

Danskvand og wokmad er hjørnestenen på fastedagene

0 kcal nudler

"Jeg er gået bort fra at spise morgenmad, og spiser kun aftensmad. Det duer ikke med mange små måltider,
det bliver jeg kun mere sulten af. Et stort måltid om aftenen passer langt bedre til mig. Jeg spiser tidlig aftensmad, fordi jeg ikke kan lide at gå sulten i seng".

"Det er faktisk det samme måltid jeg altid laver på fastedagene. En wokret lavet af 200 g kyllingebryst, 300 g hvidkål, 50 g løg og en dåse kikærter og så bruger jeg de her fitness-nudler uden kalorier. Det hele bliver krydret med karry og soja og jeg mener, at det giver 475 kcal".

"Jeg er kræsen med grønsager, og det virker med dette måltid. Det bliver for surt at spise noget, jeg ikke kan lide på fastedagene".

"Andre tips er at drikke masser af væske. Jeg drikker masser af light sodavand og danskvand, og så virker det godt at tygge tyggegummi"

Har I lyst, så kast jer ud i det

"Jeg vil anbefale interesserede at prøve 5:2-diæten. Det kræver ingen forberedelse og det koster ikke noget. Og finder man ud af, at det ikke virker, så stopper man bare. Jeg ved ikke om det er bedst at spise ét stort måltid som jeg eller forsøge sig med mange små. Der må man prøve sig frem"

"Det er indlysende at faste er for raske mennesker. Syge eller gravide skal selvfølgelig ikke.

"Og så har jeg ikke fortalt andre om, at jeg faster. Folk tror, at mange måltider er den eneste måde at tabe sig på, så derfor har jeg gået stille med det. Jeg gider nok ikke høre på andres kommentarer for at være helt ærlig".

Flere interviews? 

Ovenstående interview var en testballon, så hvis du er interesseret i at læse flere interviews, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder.

Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder

Gæsteindlæg: Træning blev min vej til livet

Kristine fik for to år siden fik konstateret en særlig form for leddegigt, der gjorde hende afhængig af en kørestol og medicin. Læs hvordan hun kæmpede sig tilbage til livet med en jernvilje og hård styrketræning.    

9. juni skrev jeg artiklen "Hvorfor mine undskyldninger ikke er gode nok", som fremhævede den amerikanske Scott Belkner, der trods sit handicap kæmper en indædt kamp for at nå sine træningsmål.

Scott Belkner viser i dén grad, hvad motivation kan drive os til. Og blev jeg derfor enormt taknemmelig, da Kristine, som er en læser af bloggen her, skrev en lignende betretning og lod mig publicere den for jer.

Sengeliggende og medicineret  

At mærke hvordan kroppen langsomt bliver svagere og hvordan smerterne tiltager, at du ikke længere har overskuddet til at foretage andet end de mest nødvendige ting som sove, spise og gå i skole. 

Og så pludselig en morgen vågne op i en krop fyldt til randen af smerte. Ude af stand til at rejse sig.  

Det blev for to år siden realiteten for mig, da jeg, som 16-årig tidligere frisk og sporty, nu var i en krop, der havde givet op. Jeg tilbragte de efterfølgende otte måneder enten sengeliggende eller i en kørestol. Og morfin og andre medicinske præparater var blevet en fast del af min hverdag. 

Min mor tog orlov, da jeg nu var afhængig af hjælp til personlig pleje, madlavning og i stort set alle aspekter af mit liv. Dette resulterede i et massivt tab af muskelmasse. For at undgå dette kæmpede min mor mig ned i et varmtvandsbassin tre gange om ugen med det fantastiske resultat, at jeg nu kun var afhængig af krykker. 

Jeg var til min kæmpe lettelse nu i stand til selv at stå oprejst og bevæge mig rundt i huset. Jeg fik efter lang tids undersøgelse diagnosen Morbus Bechterew, som er en specielt form for gigt, der især rammer  rygsøjlen. Jeg havde nu muligheden for at sætte ord på, hvad der så længe havde frataget mig friheden til livet.   

Der er langt til toppen fra bunden   

Jeg blev efterfølgende indlagt med forudsætningen om, at jeg nu skulle genoptrænes under de bedste vilkår for netop min krop. Jeg kom nu i varmtvandsbassin hver morgen under kompetent vejledning og skulle derudover lave en række øvelser i samarbejde med en specialiseret fysioterapeut udenfor vandet. Jeg kæmpede mig gennem tre uger med hård træning, men målet var tydeligt hele vejen gennem processen – jeg ville gå selv. 

Dette betød at jeg udover den regulære træning af kroppen skulle genfinde min balance og altid med øje for målet, var jeg ét skridt tættere på hver dag. Kroppen modarbejdede mig stadig kraftigt, men jeg var altid sikker på én ting og det var, at jeg aldrig måtte eller ville opgive kampen. 

I takt med at min tilstand forbedres efter en hård start, blev der inkorporeret let vægttræning, da jeg havde et stort behov for mere kropsstyrke. Tre uger efter træder mine forældre ind ad døren, jeg rejser mig op og jeg går selv hen til dem.   

Men der er kun én vej, og det er op   

Jeg kom hjem, mere motiveret end nogensinde – aldrig mere skulle jeg tilbringe en hel dag i sengen, jeg skulle ud og kæmpe, leve livet og nå alle mine mål. Jeg fortsatte derfor min træning på det niveau, som jeg havde nået og tilegnede mig samtidig en masse viden om træning og kost, så jeg derved kunne sikre de absolut bedste betingelser for min krop i fremtiden.   

I dag er jeg en beslutsom og endnu mere målrettet pige, der med tiden kun har fundet endnu mere styrke og livskvalitet i at træne. Sygdommen præger stadig min hverdag, jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg lever som en normal pige i min alder, når jeg konstant skal tilpasse mig min krop og smerteniveau. Men jeg lever mit liv, et liv hvor jeg har lært at kombinere min passion for sport med det at have en gigtsygdom. 

Nej, jeg bliver aldrig verdensmester i gymnastik eller karate, men jeg løber og powerwalker, jeg svømmer og jeg styrketræner, for det er det, jeg kan, og det ville jeg for alt i verden aldrig være foruden! 

Jeg gør ikke kun det her for at opretholde min krops mobilitet, jeg gør det for mig selv og fordi jeg elsker at stige ud af sengen hver morgen velvidende, at jeg ikke længere er fanget i min krop.  


Det er essentielt for både mig at blive ved med at træne. Kun på den måde kan jeg bibeholde den funktion som jeg har i dag – så der er ingen undskyldninger for ikke at komme af sted. Har jeg en dag, hvor kroppen brokker sig, så letter jeg intensiteten eller undgår træning, hvor jeg provokerer det mere, men at skippe en hel træning, ved jeg hverken gavner mig eller min krop. Det er mig der har sygdommen, og ikke sygdommen der har mig.   

Et stærkt liv er et godt liv 

På nuværende tidspunkt gennemfører jeg et to-split træningsprogram, hvor jeg typisk træner fire-fem dage om ugen. To dage, hvor jeg rammer bryst, skuldre, triceps og to dage hvor jeg rammer ben, ryg og biceps. 

Da jeg er i en fase, hvor jeg gerne vil øge min muskelmasse og kroppen kræver et kalorieoverskud for at denne proces sker, så spiser jeg derfor en masse mad, men altid af god kvalitet.  

Her er et eksempel på, hvordan min mad kan se ud på henholdsvis en træningsdag og en off-dag. Mit proteinindtag er konstant, men på træningsdage skruer jeg lidt op for kulhydratindtaget og ned på fedt og omvendt på mine off-dage.   

	Træningsdage	Off-dage
Morgen	Stor portion havregrød med frugt(banan, hindbær, svesker)	Mindre portion havregrød med skyr og frugt, samt et æg
Postworkout	Proteinshake og et stykke frugt
Frokost	Tun med fuldkornspasta, broccoli, hytteost, rødløg og peberfrugt	Rugbrød med makrel eller laks og lidt grøntsager
Frokost 2	Rugbrød med kylling, æg og lidt grønt(tomat, spinat etc.)	Avocado, et stykke frugt og et æg
Aftensmad	Hakket oksekød eller kylling, bulgur/kartoffel og grøntsager	Laks, kylling eller hakket oksekød, grøntsager og en mindre portion bulgur/fuldkornspasta.
Aftensnack	Skyr med mandler, kanel eller vaniljeekstrakt. Indimellem gange tilføjer jeg et æg eller en halv avocado.	Skyr med mandler, peanutbutter eller vaniljeekstrakt.

Tusind tak for din opmærksomhed, jeg håber at have inspireret eller motiveret dig i en positiv retning med min historie. 

Da jeg er flittig bruger af Instagram i forhold til kost, træning og fremgang er du meget velkommen til at følge mig under navnet, kristinecastance.  

Og husk nu; Du ser kun begrænsningerne, hvis du fjerner øjnene fra målet.

Flere gæsteskribenter?

Ovenstående indlæg er skrevet af en gæsteskribent. Hvis du er interesseret i at læse andre gæsteindlæg eller selv være gæsteskribent, så smid en kommentar

Og husk, at du meget gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne".

Hvorfor mine undskyldninger ikke er gode nok.

Jeg har for travlt til at træne. Jeg har ikke råd til at spise sundt. Jeg er født med et lavt stofskifte. Vi har alle vores undskyldning. Denne gang viser jeg dig videoen, som virkelig ændrede mit perspektiv på undskyldninger.

For tiden træner jeg et fuldkropsprogram, hvor jeg skal squatte ved hvert træningssession. Og er der noget jeg hader mere end at squatte, så er det at squatte ofte.

Derfor sker det tit, at jeg får ondt af mig selv, når stangen gnaver i nakken, benene ikke vil mere og jeg stadig har gentagelser til gode.

Ingen undskyldninger er gode nok

Og så kommer undskyldningerne susende for mit indre øre:

"Ah, men det er også vigtigt ikke at presse sig selv". "Du behøver ikke køre max effort hver gang". "En gentagelser fra eller til betyder ikke alverden". "Pas nu på dig selv - gør knæet desuden ikke også en smule ondt?".

Alle har deres yndlingsundskyldninger. Og alle ved, at det lige præcis kun er undskyldninger.

Men videoen herunder, som virkelig gjorde et stort indtryk på mig, sætte i den grad min indstilling til træningen i perspektiv. Hvis Scott Belkner kan, så er der dælme ingen undskyldninger gode nok for, at jeg ikke kan nappe de sidste gentagelser.

Vi vælger vores indstilling

Jeg håber, at Scott også gør et indtryk på dig. For du har sikkert også undskyldninger for ikke at kunne træne regelmæssigt, spise sundt eller nå et af dine mål.

Og det bringer os tilbage til den urgamle sandhed: Det eneste vi i virkeligheden har kontrol over, er vores indstilling.

Herfra er det et valg vi tager. Giver vi den fuld skrue for det vi brænder for, eller vil vi have ondt af os selv?

Drop fedme-snakken eller vennerne smutter.

Taler du negativt om din egen vægt, spisevaner eller motion? Et nyt studie anbefaler, at du lader være. Konsekvensen kan nemlig være, at dine venner ikke længere gider at være sammen med dig. 

Vægten har ikke flyttet sig nedad i ugevis. Du nåede ikke at løbe de 40 km. Bukserne strammer de forkerte steder og det er bare så frustrerende. Godt, at vi har vennerne til at lytte. For det er den slags vi deler med vennerne, ikke?

Forkert. I hvert fald, hvis du vil fortsætte med at have de samme venner.

Drop brokken - eller vennerne smutter 

Et spændende nyt studie foretaget af professor i psykologi Alexadra F. Corning fra University of Notre Dame i USA viser, at kvinder som negativt kommenterer deres vægt, motions- eller spisevaner ikke står i særlig høj kurs hos deres venner.

100 unge kvinder i begyndelsen af tyverne blev præsenteret for serier af fotografier af tynde eller overvægtige kvinder. På fotografierne var kvinderne enten involveret i samtaler om "fedt-snak" eller samtaler, hvor de udviste positivt kropsprog.

Herefter skulle deltagerne vurderer personerne på fotografierne ud fra en række kriterier - fx hvor
sympatiske de var.

Kvinderne fra fotografierne blev vurderet signifikant mindre sympatiske, når de udtrykte negative kommentarer omkring deres vægt - uanset om de var overvægtige eller ej.

Til gengæld blev overvægtige kvinder, der udtrykte positive kommentarer omkring deres krop vurderet til at være mest sympatiske.

Tal ordenligt - også for din egen skyld

"Selv om det er en del af hverdagssnakken, så er "fedt-snak" langt fra uskadeligt", mener Corning. "Negative kommentarer omkring ens krop er stærkt forbundet med, og kan endda forårsage, negativ selvopfattelse og udviklingen af spiseforstyrrelser".

Alexandra Cornings forskning viser, at kvinder, der taler negativt om deres egen krop, er mindre vellidte sammenlignet med kvinder, der omtaler sig selv positivt.

Forskningen er vigtig, fordi vi bør være bevidste om, hvordan omgivelserne rent faktisk reagerer på nedsættende tale, også når det er rettet mod en selv.

Ny forskning: Sådan ændrer vi vores vaner mest effektivt

Godt helbred kræver sunde vaner. Men ny forskning viser, at det ikke er uden betydning, om du ændrer dine kostvaner eller træningsvaner først. Læs med og få svaret på, hvordan du bør ændre dine vaner for størst succes.  

Mon ikke alle er klar over, at vejen til et godt helbred og øget livskvalitet er ved at spise sundt og røre sig en mindst halv time dagligt?

Alligevel kæmper mange med at omlægge deres livsstil. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan man kommer bedst i gang med en livsstilsændring.

En effektiv løsning - selv for travle mennesker

Ny forskning fra Stanford University of Medicine viser, at i stedet for at fokusere på ændring af kost eller motionen enkeltvis, så giver kommer de bedste resultater fra at ændre på begge dele samtidig. Forskerne opdagede endda, at det kan modvirke forsøget på at blive mere aktiv, hvis man vælger at ændre på kostvanerne først.

Tidligere forskning har desværre ikke kunne give et klart svar på, hvordan man mest effektivt ændrer på sin livsstil. Forskerne fokuserede desuden på gruppen af mennesker, der følte, at de havde så travl en hverdag, at det var svært at få tid til at ændre på deres livsstil.

Ideen var at kunne forskerne finde frem til en løsning, som selv disse fortravlede mennesker kunne bruge, så ville alle kunne bruge den.

To hundrede forsøgspersoner delt i fire grupper

200 deltagere med usunde kostvaner, blev delt op i fire forskellige grupper. Hver gruppe blev undervist specifikt i at foretage forskellige typer af ændringer i deres liv i en bestemt rækkefølge.

Første gruppe lærte, hvordan de skulle ændre deres kost- og motionsvaner samtidig. Anden gruppen blev opfordret til at ændre på kosten først og ikke fokusere på motionen i første omgang. Tredje gruppe skulle ændre på deres motionsvaner først og kostvanerne senere. Sidste gruppe, som var kontrolgruppe, blev kun undervist i stresshåndtering og fik ingen undervisning i hverken kost- eller motionomlægning.

Alle fire grupper blev fulgt igennem et helt år.

Træning og kost samtidig giver bedste resultater

Overraskende nok viste forsøget, at travle mennesker, der forsøger at ændre på deres kost- og motionsvaner samtidig havde størst sandsynligehed for at leve op til anbefalingerne for en sund livsstil. 150  minutters motion om ugen og en kost, der dagligt indeholdt frugt, grønt og kun en smule mættede fedtsyrer.

Gruppen, der først og fremmest ændrede på deres motionsvaner klarede sig også fornuftig, men ikke så godt som den førstnævnte gruppe.

Helt galt gik det med gruppen, der skulle ændre på deres kostvaner først. Godt nok fik de nogenlunde styr på deres kost, men de fik kun i ringe grad rørt sig mere i hverdagen.

Motionen var for alle grupperne det mest besværlige at få indført i hverdagen. Selv gruppen, der fokuserede på begge dele, fik først indarbejdet motionsvaner, der levede op til den daglige halve time i løbet af et helt år.

Forskerne konkluderede, at livsstilsvaner ikke er noget vi ændrer i løbet af få uger, men er vaner, som vi skal bruge betydeligt længere tid på at omlægge. Derfor bør vi ikke slå os oven i hovedet, hvis vi fejler eller har svært ved at omlægge vores hverdag.

Image courtesy of http://www.totalfunctionalhealth.com

250.000 hits og årets top 5

Året er ved at være slut og blogger har just rundet de 250.000 hits. Det er bestemt noget at fejre, og derfor vil jeg komme med min personlige top 5 over årets blogindlæg, som har været øjenåbnere for mig.  

Samtidig skal alle faste læsere have en stor tak for at støtte bloggen. Det er ingen hemmelighed, at det til tider kan kræve vilje at skrive blogindlæg, og det betyder alt for min motivation at vide, at der sidder over 400 læsere derude og forventer opdateringer. Og tusinde tak for det. 

Og til alle jer andre, som kigger forbi fra tid til anden - tak for det! Jeg håber, at I vil overveje at melde jer som faste læsere, så I altid er opdateret med nyt her fra bloggen



Nummer 5: Hverdag og træning - et interview med en læser 


Tilbage i  juni skrev jeg lidt frem og tilbage med læseren Signe Sørensen omkring artiklen"Effektiv træningsprogram uden dikkedarer", og heldigvis ville hun gerne prøve programmet og stille op til et interview for at fortælle, hvordan det var gået bagefter.

Det var en skæg oplevelse at være interviewer, som selv om indlægget nok aldrig kommer til at vinde nogen Pulitzer, så har det givet mig lyst til at lave mange flere læserinterviews i fremtiden. 


Nummer 4: Sund pizza - sådan 

Jeg skrev denne artikel for at prikke lidt til den holdning, at mad kan være usundt. Hele tanken omkring sund og usund mad er noget misvisende. Selvfølgelig er det aldrig en god ide at proppe sig med slik, men slik er heller ikke mad. Slik er slik.

Når vi taler mad derimod, så handler sundhed om kvaliteten af råvarerne. Og selvfølgelig kan fx en pizza sagtens være et sundt og nærende måltid, hvilket jeg forsøgt at vise i denne artikel. 

Og så var det lidt sjovt, at jeg fandt en artikel fra en italiensk kræftforsker, som fremhævede lige præcis pizzaen. 


Nummer 3: De 7 værste slankemyter 


Når træning og kost er ens store hobby, så kan det nogle gange komme bag på mig, at gamle myter omkring slankekure stadig lever i bedste velgående.

Men det giver trods alt en masse materiale til bloggen her, og viser bare, at der nok altid vil være et stort behov for at formidle, hvordan effektive og fornuftige slankekure kan se ud.

Et par måneder efter skrev jeg et lignede indlæg, der hed "Bloggens hyppigste spørgsmål om vægttab", som stort set handlede om samme emne.

Og mon ikke, at jeg kan se frem til at skrive et par stykker mere i fremtiden?


Nummer 2: Hvorfor den atletiske krop ikke findes 


Det var super spændende at se OL og følge atleterne i tv. Og jeg lå mærke til, at der samtidig var et enormt fokus på atleternes fysik og en debat omkring deres kost og træning. Alt sammen spændende, men det provokerede mig, at det blev så kommercielt. 

Vi må nemlig ikke glemme, at der er en kæmpe sundhedsindustri, der investerer i, at få os almindelige mennesker til at føles os mindre værd end atleterne, og lokke os til at købe kosttilskud, proteinpulver, bestemte sportsmærker etc. 

Og derfor forsøgte jeg at vise med billedserien fra Sports Illustrated for Women, at det atletiske kropsideal er en illusion. 


Nummer 1: 4 ting som kvinder burde gøre i træningscentret - men ikke gør


Faste læsere ved, at jeg har et horn i siden på træningscentre, der gør forskel på mænd og kvinder træningsmæssigt. Tidligere udgav jeg artiklen Skal kvinder træne som mænd for at lidt luft ovenpå en oplevelse i mit lokale træningscenter, hvor en instruktør anbefale et nyt medlem at træne i maskiner, fordi hun var kvinde.

Det var jeg mildt sagt uenig i, og måtte holde begge hænder over munden for ikke at komme med alverdens edder og forbandelser.

Jeg fik senere lyst til at uddybe, hvorfor så mange kvinder bruger timer i træningscentret uden at komme en tøddel tættere på deres mål, og uden at se resultater af deres træning.

Artiklen fik samtidig en enorm succes og næsten 5000 hits på ganske kort tid, hvilket jeg var enorm glad for.

Tænk, hvis der nu er over 5000 kvinder i træningscentrene, der træner tungt og med frie vægte. Fantastisk, ikke?


Tusinde tak - og del gerne artiklerne


Og endnu en gang mange tak for, at du følger bloggen. Jeg vil altid meget gerne have kritik og ideer til kommende artikler. Enten via kommentarboksen herunder eller på Sundhedoglivsstil(snabela)Hotmail.com 

Og husk, at du altid gerne må bruge mine artikler på din egen blog eller dele dem med andre.