Indisk lammegryd med ris og koriander

Indisk lammegryde er en helt fantastisk krydret ret, der rummer alle smagsnuancerne fra det indiske køkken. Samtidig er det én af de lettere indiske retter at lave. 

Magi fra det oversete indiske køkken

 Jeg er vild med indisk mad, men af en eller anden årsag, er der meget langt mellem de indiske restauranter i Danmark. Derfor må jeg lave maden selv og denne ret er en af mine yndlings. 

Samtidig får jeg stillet min lyst til koriander, som er en helt fantastisk krydderurt. Hvis koriander er lidt for specielt for dine smagsløg, så brug persille i stedet.

Apropos krydderierne, så er der traditionelt mange forskellige i indisk mad. Derfor kan indisk mad virke dyrt at lave. Men laver du dem ofte, så lægger du mærke til, at der kun bruges en smule ad gangen og du derfor ofte har til mange fremtidige retter.

Ingredienser (4 portioner)

• 35 g frisk ingefær
• 50 g mandler
• 1 finthakket chili
• 2 løg
• 1/2 dl vand
• 3 fed hvidløg
• 700 g lammekød i tern (fra fx kølle eller bov)
• olivenolie
• 6 kardemomme kapsler 
• 1 stang kanel 
• 1/4 tsk stødt nellike
• 1 1/2 tsk stødt spidskommen 
• 1 2/2 tsk stødt koriander
• 1 knsp caryennepeber
• 2 dåser hakkede tomater
• 1 dl yoghurt naturel
• Salt
• 1 1/2 spsk citronsaft
• 1 tsk garam masala (indisk blandingskrydderi)
• 1/2 bundt frisk koriander 
• Som tilbehør friske ris og mangochutney 

Fremgangsmåde

1. Skræl ingefæren og skær den i skiver. 
2. Hæld kogende vand på mandlerne og lad dem trække i 5 min. Smut dem. 
3. Blend ingefær, mandler, chili, og vand til en jævn masse.
4. Pil og hak løg i små tern.
5. Steg lammekødet i en gryde med olivenolie, til det bliver godt brunt.
6. Løft kødet af gryden. Tilsæt løgene og steg dem møre. 
7. Tilsæt kardemomme, kanel, nelliker, spidskommen, koriander, lidt cayennepeber og ingefær-mandelpastaen. 
8. Lad det hele riste ved svag varme i nogle minutter. 
9. Kom kødet tilbage i gryden og hæld hakkede tomater og vand ved til det dækker og lad simre ved svag varme i en god times tid. 
10. Ca. 10 min. før kødet er kogt mørt tilsættes yoghurten og der krydres med salt, citron og garam masala. 
11. Server den krydrede lammegryde drysset med lidt knust chili og frisk koriander. 
12. Spis kogte ris og en god mangochutney til.

Grove madpandekager

Grove madpandekager eller wraps kan bruges til alle måltider. Her er min favoritopskrift - perfekt til den hurtige aftensmad, lune morgenmad eller lækre frokost. 

Grove pandekager - gode til alle måltider

Mon ikke de fleste danskere efterhånden er sprunget på den grove bølge? Jeg spiser sjældent andet og her er endnu en grov variant jeg bruger i hverdagen; pandekagen. Super alsidig og lækker.


Og er der flere tilbage fra aftensmaden, så plejer vi at kæmpe om dem til morgenmaden eller madpakken sammen med noget passende fyld.

Ingredienser (ca. 8 pandekager)

• 250 g grahamsmel 
• 50 g hvedemel 
• 4 æg 
• 6 dl mælk
  
• 2 dl vand4tsk salt
• 2 spsk olie

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne røres sammen, og husk at røre godt i skålen hver gang du tager en ny portion til panden. Panden skal være godt varm inden dejen kommer på. Brug lidt olie, hvis du ikke har en smart teflonpande.

Pandekagen skal bages godt inden den vendes - øvelse gør mester.

Image: Madgladmad.dk

Tæller vægttræning som cardio?

Hvis målet er sundhed og god form. Hvad er så bedst styrketræning eller cardio? Ny forskning antyder, at styrketræningen har føringen. I hvert fald, hvis pulsen holdes høj nok.

Vægttræning - for hjertet og muskler

Jeg er temmelig vild med at styrketræne. Normalt træner jeg 3-4 gange om ugen i mit hjemmegym. Til gengæld er jeg ikke så pjattet med kredsløbstræning, og bruger det stort set kun til opvarmning.

Men er det nok kun at løfte vægte.  Burde jeg ikke dyrke en smule kredsløbstræning - i det mindste for styrke mit hjertet og kredsløb?

Nej, synes svaret at være. Det er ikke nødvendigt, hvis vi kun taler om kredsløbet. 

For et nyt brasiliansk studie peger nemlig på, at vægttræning påvirker hjertet og kredsløb positivt.

Vægttræning positivt for mere end hjertet

De brasilianske forskerne undersøgte en gruppe af niogtres atleter, der bestod af løbere, atleter der løftede vægte intensivt og en kontrolgruppe af raske aldersvarende personer.

Forskerne sammenlignede grupperne på en række markører og fandt, at vægttræning ikke bare var sundt for hjertet, men også for kolesteroltallet, blodtrykket og taljemålet.

Tæller vægttræning som cardio?

Ja, hvis vægttræningen er tilpas intensiv og pulsniveauet høj nok.

Dit plusniveau skal være oppe på omkring 60 % af din maksimalpuls, når du tager de sidste gentagelser i en øvelse. Og en let måde at beregne din maksimalpuls på er at trække din alder fra tallet 220 (Fx  jeg er 35, så min omtrentlige maksimalpuls bør ligge omkring 185, og 60% af den er 111).

I praksis holder jeg min puls høj ved at minimere pauser mellem sættene. En klassisk måde at gøre det på er ved at bruge supersæt, hvor du uden pause skifter mellem to eller flere forskellige øvelser som ikke involverer samme muskler fx - squat og bænkpres.

EDT-protokollen, som jeg beskriver under bloggens træningsprogrammer er også en fremragende måde at holde pulsen høj på.

So let’s get back to the original question: Does weight training count as cardio? The answer is a definitive yes – if the weight training is of adequate intensity and is performed in a controlled way that places stress on the muscles.
To ensure you’re at an adequate intensity, your heart rate should be above 60% of your maximum heart rate by the time you finish a weight training set. An easy way to find your maximum heart rate is to simply subtract your age from the number 220 (e.g. I’m 31, so my age-predicted max heart rate is 189, and 60% of that is 114).
An easy way to ensure you’re placing adequate stress on the muscles is to spend at least 3 seconds in the “up” phase and 3 seconds in the “down” phase of the lift. If you’re lifting for pure cardio, longer is better, and you can increase that to as many as 10 seconds if you’re patient! You should also be taking at least 60 seconds to complete each set, so a 3-second up, 3-second down scenario would involve around 10 repetitions.
- See more at: http://www.quickanddirtytips.com/health-fitness/exercise/does-weight-training-count-as-cardio#sthash.CfdmJYuQ.dpufSo let’s get back to the original question: Does weight training count as cardio? The answer is a definitive yes – if the weight training is of adequate intensity and is performed in a controlled way that places stress on the muscles.

To ensure you’re at an adequate intensity, your heart rate should be above 60% of your maximum heart rate by the time you finish a weight training set. An easy way to find your maximum heart rate is to simply subtract your age from the number 220 (e.g. I’m 31, so my age-predicted max heart rate is 189, and 60% of that is 114).
An easy way to ensure you’re placing adequate stress on the muscles is to spend at least 3 seconds in the “up” phase and 3 seconds in the “down” phase of the lift. If you’re lifting for pure cardio, longer is better, and you can increase that to as many as 10 seconds if you’re patient! You should also be taking at least 60 seconds to complete each set, so a 3-second up, 3-second down scenario would involve around 10 repetitions.
- See more at: http://www.quickanddirtytips.com/health-fitness/exercise/does-weight-training-count-as-cardio#sthash.CfdmJYuQ.dpuf

Luckily, a recent study answered that very question. The study, entitled “Long-term intense resistance training in men is associated with preserved cardiac structure/function, decreased aortic stiffness, and lower central augmentation pressure,” (yes, that’s a mouthful) investigated endurance runners and other athletes who did relatively intense weight training. They found that weight training is not only healthy for your heart, but also for your cholesterol, your blood pressure, and your waistline. This backed up what I talked about in the episode Is Weight Training Bad for Your Heart?, in which you learn how weight training actually strengthens blood vessels and makes your heart much, much stronger.
So let’s get back to the original question: Does weight training count as cardio? The answer is a definitive yes – if the weight training is of adequate intensity and is performed in a controlled way that places stress on the muscles.
To ensure you’re at an adequate intensity, your heart rate should be above 60% of your maximum heart rate by the time you finish a weight training set. An easy way to find your maximum heart rate is to simply subtract your age from the number 220 (e.g. I’m 31, so my age-predicted max heart rate is 189, and 60% of that is 114).
An easy way to ensure you’re placing adequate stress on the muscles is to spend at least 3 seconds in the “up” phase and 3 seconds in the “down” phase of the lift. If you’re lifting for pure cardio, longer is better, and you can increase that to as many as 10 seconds if you’re patient! You should also be taking at least 60 seconds to complete each set, so a 3-second up, 3-second down scenario would involve around 10 repetitions.
- See more at: http://www.quickanddirtytips.com/health-fitness/exercise/does-weight-training-count-as-cardio#sthash.CfdmJYuQ.dpuf

Luckily, a recent study answered that very question. The study, entitled “Long-term intense resistance training in men is associated with preserved cardiac structure/function, decreased aortic stiffness, and lower central augmentation pressure,” (yes, that’s a mouthful) investigated endurance runners and other athletes who did relatively intense weight training. They found that weight training is not only healthy for your heart, but also for your cholesterol, your blood pressure, and your waistline. This backed up what I talked about in the episode Is Weight Training Bad for Your Heart?, in which you learn how weight training actually strengthens blood vessels and makes your heart much, much stronger.
So let’s get back to the original question: Does weight training count as cardio? The answer is a definitive yes – if the weight training is of adequate intensity and is performed in a controlled way that places stress on the muscles.
To ensure you’re at an adequate intensity, your heart rate should be above 60% of your maximum heart rate by the time you finish a weight training set. An easy way to find your maximum heart rate is to simply subtract your age from the number 220 (e.g. I’m 31, so my age-predicted max heart rate is 189, and 60% of that is 114).
An easy way to ensure you’re placing adequate stress on the muscles is to spend at least 3 seconds in the “up” phase and 3 seconds in the “down” phase of the lift. If you’re lifting for pure cardio, longer is better, and you can increase that to as many as 10 seconds if you’re patient! You should also be taking at least 60 seconds to complete each set, so a 3-second up, 3-second down scenario would involve around 10 repetitions.
- See more at: http://www.quickanddirtytips.com/health-fitness/exercise/does-weight-training-count-as-cardio#sthash.CfdmJYuQ.dpuf

Mange små måltider eller ej?

Du kender sikkert ideen om, at mange små måltider holder sulten fra døren og stofskiftet højt. Spørgsmålet er om det nu også er rigtigt eller blot endnu en slankemyte.

Hyppige måltider eller ej?

Det er god latin blandt sundhedsbevidste danskere, at man skal spise mange små måltider. Argumenterne plejer at være, at de hyppige måltider holder sulten fra døren, så man ikke fristes til at spise søde sager.

Andre hæver, at stofskiftet holdes højt. Lidt ligesom en brændeovn, hvor der jævnligt skal tilføres brænde for at holde gang i flammerne.

Og jeg ved godt, hvor argumenterne kommer fra.

I slutningen af 90'erne udgav den amerikanske sundhedsguru Bill Phillips bogen "Body for life", som fik enorm succes. Bill Phillips henviste i bogen til forskning, der viste, at hyppige måltider øgede energiforbrændingen markant.

Problemet er bare, at den forskning ikke findes.

Mange måltider giver mange kilo

Der findes sikkert mennesker, som kan håndtere deres sult under et vægttab bedre med mange små måltider, men rigtig mange mennesker misforstår "mange små måltider" som, at de frit kan småspise igennem en hel dag. Samtidig med, at de får tre hovedmåltider.

Og her knækker filmen. Et energioverskud ender altid i en vægtstigning. 

Samtidig kan jeg ikke finde noget forskning, der bakker hypotesen om det forhøjede stofskifte op.

Tværtimod viser flere studier, at der ingen forskel er på at indtage dagens kalorier via få store måltider sammenlignet med mange små måltider.

Her er også et tysk studie og ét amerikansk studie mere, som ligeledes bekræfter ovenstående konklusion: Der er ingen tegn på forhøjet stofskifte ved mange hyppige måltider. Absolut ingen.

Og der er givet flere studier, der konkluderer det samme. Men det er stadig en almindelig antagelse blandt rigtig mange mennesker.

Styrk forbrændingen med muskelmasse 

Hvad der til gengæld påvirker dit stofskifte er muskelmasse. Muskelmasse langt mere energikrævende end fedtmasse, hvilket i praksis betyder, at dit stofskifte bliver markant højere.

Derfor giver det god mening at træne specifikt for at øge ens muskelmasse, hvis man ønsker at regulere ens vægt på længere sigt.

Her på bloggen anbefaler jeg styrketræning efter HST og EDT-principperne, men der findes et hav af andre gode programmer.
 
Kort og godt

Med mindre, at du har en personlig præference for at spise hyppigt, så er der ingen slankemæssige fordele i at spise ofte.

Tværtimod er min påstand, at de fleste danskere vil gavne af at have få hovedmåltider, så energiindtaget lettere kan kontrolleres.

5:2 for normalvægtige.

5:2 fasten er blevet mere kendt end nogensinde. Men 5:2 er mere end en slankekur. Mere og mere forskning peger på, at moderat faste giver en række sundhedsfordele, som normalvægtige også kunne være interesseret i. 

6:1 - for helbredets skyld

 Michael Mosleys kendte faste-variant 5:2-kuren blev forleden blev diskuteret i tv2-programmet En kur der kur.Og programmet kom frem til den konklusion, som vi her på bloggen længe kendt til. Nemlig at 5:2-varianten er en fleksibel, let og samtidig sund måde at regulere sin vægt på.

Men fordelene ved moderat faste stopper ikke ved vægttab. For normalvægtige er der også en række sundhedsmæssige fordele at hente. Faktisk så forbavsende mange, at faste burde være en livsstil fremover.

Lev sundere og smartere 

For tiden kører jeg en 6:1 variant af fasten, hvilket betyder, at jeg kun faster en enkelt gang om ugen. Vægten er ikke et problem, men jeg vil nødigt undvære de fordele som fasten giver - og der er mange.

Avisen Los Angeles Times bragte i 2009 en artikel, hvor de to forskere, Mark P. Mattson, chefforsker ved laboratoriet for neurovidenskab ved the National Institute on Aging og Dr. Marc Hellerstein, professor i ernæringsvidenskab ved  UC Berkeley, udtaler, at fordelene ved regelmæssig faste er mange.

Ved dyreforsøg har faste kunne formilde symptomerne på Alzheimer og Parkinson. Herudover antyder Marc Hellestein, at faste muligvis sænker hastigheden af bestemte typer cellemitose og derfor kan påvirke kræftudvikling i en positiv retning.

I en nyere artikel fra selvsamme avis peger Dr. Valter Longo, formand for the Longevity Institute ved USC 
på, at fasten i følge visse studier kan sænke blodtryk, betændelsestilstande og kolesterol.

Svagheden ved disse studier er desværre, at de primært er udført på dyr og ikke mennesker.

Dr. Valter Longe sammenligner faste med en tur til mekanikeren. "Din krop får en slags tune-up og derefter kan den fungere optimalt igen".

Vores egen sundhedssforsker Bente Klarlund nævner også en række af ovenstående sundhedseffekter i sin brevklasse i Politiken.

Kort og godt

Giver det mening for normalvægtige mennesker at faste? Jeg synes, at der er efterhånden er akkumuleret så megen positiv evidens, at jeg faster trods min normalvægt.

Når det så er sagt, så skal vi altid være skeptiske. De fleste forsøg er lavet på dyr og der er ikke nogen entydig evidens for at faste virker på samme måde hos mennesker. Tilgengæld er en ugentlig fastedag så lille en gene i min hverdag, at jeg gerne tager tvivlen for gode varer. 

Min variant er 6:1, hvilket betyder en enkelt fastedag om ugen.

Sødemidler - gift eller genialt?

Sødemidler som aspartam er fantastiske, når det gælder om at reducere kalorier. Men samtidig kan være svært at overhøre vilde advarsler om sødemidlerne. At det er hvidt gift. At rottegift er lavet af aspartam. Og endda noget om, at sødemidler får kroppen til at lagre mere fedt. Men passer det?  
 

Aspartam - stærkt overdrevet.

Inden du læser videre, så prøv at google "aspartam" eller "sødemiddel".

Mon ikke du på ganske få sekunder fandt flere henvisninger til leukæmi og alskens sygdomme. På den alternative helseside Alun.dk skriver de fx, at aspartam har været på Pentagons liste over kemiske våben.

Alun.dk nævner også at uafhængige forskere mener, at det kan medføre en lang række sygdomme og skavanker. At forskere og lægere i flere år har forsøgt at få bandlyst produktet.

Men mærkeligt nok nævnes ingen navne eller kilder på de mange forskere. 

Den amerikanske doktor (i geologi?) Janet Hull på sweetpoison.com, er måske en af dem? Og hun tilbyder endda at hjælpe dig ud af din afhængighed. For et mindre beløb, naturligvis.

Mon ikke I kan fornemme min skepsis?

Gennemtestet til den helt store guldmedalje

Det mest kende sødemiddel Aspartam blev opdaget tilbage i 1965, og blev senere kendt som Nutrasweet,
og er 180 gange så sødt som sukker. Derfor kan man lave søde produkter, men kalorielette produkter, med en meget lille mængde aspartam.

Aspartam har længe været under beskydning for at være farligt, og derfor har sødemidlet været undersøgt utrolig grundigt af flere forskellige myndigheder verden over for at imødekomme kritikken.

Nutrasweet selv foretog en større undersøgelse af deres produkt tilbage i 2002 og konkluderede i deres rapport, at produktet var uskadeligt. Selv i megadoser kunne ingen skadelige virkninger konstateres.

Men selvfølgelig skal vi altid være skeptiske overfor firmaets egne forskere - også selv om deres undersøgelser blev tjekket af uvildige forskerkollegaer.

Heldigvis har EU også kigget aspartam efter i sømmende og udgav 10. dec. 2002 en rapport, der også frikendte aspartam for enhver skadelig virkning på en lang række sygdomme. 

Og samtidig har The U.S Food and Drug Administration også lavet en grundig granskning af aspartam og konkluderer ligeledes, at der ingen grund til panik er.

Og skulle det ikke være nok, så er vores egen Fødevarestyrelse også enig i, at aspartam er uskadeligt som et sødemiddel til hverdagsbrug.

Hvad kan jeg brug det til?

Alt tyder på, at aspartam er fuldstændig, komplet og helt aldeles uskadeligt. At aspartam ikke har nogen forbindelse med den brede vifte af hidsige lidelser som helseindustrien forsøger at skræmme os med.

Når det så er sagt, så er der sjældent nogen god grund til at spise søde sager alt for ofte og drikke andet end almindeligt postevand.

Bør du undgå gluten?

Væk med fedt og sukker. Gluten er helseindustriens nye guldkalv og der er skabt så meget røre omkring proteinet, at supermarkederne har hele hylder fyldt med glutenfrie produkter. Men hvad er gluten? Og skal du bekymre dig om gluten? 

Er gluten virkelig farligt?

 Sundhedsindustrien er big business og investerer kraftigt i at få dig til at føle dig utilstrækkelige og mindreværdige. Hvis det lykkes dem, så er chancerne meget bedre for, at du villigt punger ud for at købe kosttilskud, proteinpulver, tøj med de rigtige sportsmærker osv.

Den nye trend er glutenfrie produkter og diæter. For fem år siden havde de fleste slet ikke hørt om gluten, og nu er det pludselig gift på linje med sukker og fedt.

Og vi som ellers lige troede, at vi havde det ganske godt, hva'? 

Hvad er gluten

Gluten er hverken fedt eller kulhydrat, der er en gruppe af proteiner, der findes i masser af fødevarer - blandt andet i hvede, havre, rug og byg, Og det er et vigtigt og helt naturligt protein, som bliver tilsat i mange veganske ost- og køderstatningsprodukter.

Når din dej hjemme på køkkenbordet kan blive elastisk og svampet skyldes det også det seje gluten-molekylet.

Historikerne ved, at vi mennesker meget at takke gluten for. Brød med et højt indhold af gluten gjorde det muligt for vores forfædre at transportere energiholdig mad over store afstande og ikke være afhængige af at skulle opsøge mad lokalt for at overleve.

Uden gluten faldt brødet ganske enkelt fra hinanden og var ikke meget andet end dejklumper, der ikke kunne opbevares i længere i tid.

Glutenintolerance - kun et problem for ganske få

Inden for de seneste fem år er der kørt en smædekampagne på gluten. Og selv om det er rigtigt, at nogle danskere er født med en overfølsomhed eller allergi, der gør, at de i varierende grad har problemer ved at tolerere gluten, så er det kun en ganske lille del af den danske befolkning.

Alligevel har mange fået ideen galt i halsen, og resonerer fejlagtigt, at hvad der er farligt for nogle, må være farligt for alle. Hvilket naturligvis ikke er sandt.

Og den alternative sundhedsindustri spinder guld på at overbevise almindelige mennesker om, at gluten er farligt, og de i stedet bør købe glutenfri produkter - som de alternative behandlere naturligvis selv producer.

Men det er ofte det rene vås og skulle du have mistanke om, at du skulle være overfølsom overfor gluten, så er det lægen, du skal opsøge og få en blodprøve - og ikke din lokale helsekostforretning. 

Hvor det er højst usandsynligt, at du er glutenintolerant, så lider et større antal danskere af en form for hvedeallergi. Men hvedeallergi er ikke nødvendigvis en grund til at undgå gluten. Faktisk aner mange slet ikke, at de har hvedeallergi.

Og som professor Bente Klarlund skrev i hendes klumme 9. aug 2013 om gluten:   

 Der er opstået et kommercielt marked, der udbyder glutenfri produkter og fortæller, at glutenallergi er meget hyppigere, end det er. Men hvis man reelt tåler gluten, er der intet at vinde ved at hoppe på den glutenfri bølge.

Som sagt så mange gange før, så er de klassiske trin til et godt helbred stadig: Godt med motion og en varieret kost med masser af grønt. 

Indiske kartoffelboller med karryspinat

Det indiske køkken er ubetinget mit yndlings. Farverne, smagen og duften gør det til en hel sanselig oplevelse at spise aftensmad. Denne ret tager en smule tid at lave, men er så fantastisk, at jeg synes, I bør smide, hvad I har i hænderne og prøve den af.

  
Jeg elsker indisk mad, men desværre er restauranterne få her i det nordlige jylland. Derfor har jeg været nødt til at forsøge selv, og med tiden er resultaterne blevet nogenlunde, synes jeg selv.

Indiske retter er noget sværere at lave end fx italienske eller kinesiske, men måske er det derfor, at maden smager bedre, når det lykkes?

Opskriften herunder er blandt de lettere indiske, jeg kender. Giv dig godt tid, og hold et vågent øje med kartoffelbollerne, mens de steges. Og kan du få fingrene i frisk spinat, så er det langt at foretrække.

Ingredienser (Fire portioner)

• 750 g melede kartofler 
• 4 fed hvidløg
• 2 løg
• En håndfuld frisk persille
• 5 tsk karry
• Peber
• 1 æg
• Sesamfrø el. rasp.
• 1 l rapsolie til friturestegning
• 50 g smør
• 2 spsk mel
• 3 dl grøntsagsbouillon 
• 5 spsk piskefløde
• chilipulver
• 750 g bladspinat
• Evt. 400 g jasminris

Fremgangsmåde

1. Kartoflerne skrælles, skæres i små stykker og koges møre i saltet vand.
2. Mos kartoflerne sammen med to fed hvidløg. 
3. Det ene løg pilles og hakkes i fine tern. 
4. Persillen skylles og dyppes tør i et viskestykke. Hakkes fint. 
5. Løg og persille røres i kartoffelmassen. 
6. Smag til med salt og peber. 
7. Form små kartoffelboller (ca. 30 stk.)
8. Pisk ægget sammen i en skål og vend bollerne i sesamfrø eller rasp.
9. Steg en portion ad gang i den varme olie. 
10. Læg bollerne til afdrypning på et stykke køkkenrulle og hold dem varme under et stykke stanniol eller i en lun ovn.

1.  Det sidste løg pilles og hakkes ligeledes i fine tern. 
2. Pil og pres to fed hvidløg og bland dem sammen med løget. 
3. Smørret opvarmes på en pande og løgmassen steget let heri. 
4. Rør mel i og lad det svitse et øjeblik. 
5. Tilsæt grønsagsbouillonen. 
6. Rør fløde og karry i og lad sovsen småkoge et øjeblik. 
7. Smag den til med salt, peber og chili. 
8. Rens og skyld spinaten og blancher den ganske kort i kogende vand. 
9. Lad den dryppe af. 
10. Du kan vælge at røre spinaten i sovsen eller anrette den ved siden af kartoffelbollerne og karrysovsen. 

Strengt taget skal retten her serves uden ris. Jeg synes det blev for lidt til fire mennesker, og derfor kogte jeg ris til. 

Karrysuppe med kylling. Tips til 5:2 fasten.

Varm karrysuppe med masser af grøntsager og smag - perfekt til de kølig efterårsaftener. Samtidig er suppen utrolig kalorielet med sine 280 kcal og som skabt til 5:2-fasten. 

Karrysuppe er en af mine favoritter. Den er varm og mættende - og jeg har en ide om, at den tager brodden af tilstoppede næser og småforkølelse.

Plus det én af de opskrifter, som kan bruges af os på 5:2 fasten samtidig med, at resten af familien kan spise med. De får blot serveret nybagte boller til.

Jeg plejer desuden at tilsætte nul-kalorienudler, som jeg får fra Fitnessguru. De smager af ingenting i sig selv, men er mættende og uden energi.

Ingredienser (til fire portioner)

• Fire små porrer
• Tre snackpeber 
• To gulerødder
• To løg
• Tre fed hvidløg
• Fire spsk rapsolie 
• 1 ds kokusmælk light 
• 600 g kogt kylling
• 1/2 liter vand 
• Fire bouillonterninger
• Karry
• Chili
• Evt.nul-kalorie nudler.

Fremgangsmåde

1. Grofthakkede grøntsager svitses i olien med karry og chili. 
2. Vand hældes over og bouillon tilsættes
3. Suppen skal koge i ca. 30 minutter
4. Herefter blendes sammen med kokosmælken. 
5. Og til sidst gives suppen et opkog.
6. Hvis du vælger at bruge nul-kalorie nudlerne, så skal de vaskes og tilsættes suppen under sidste opkogning.
7. Kyllingkødet tilsættes.

Sådan masserer du muskelømhed væk

Der er måske muligvis flere fordele ved massage end fornemmelsen af dyb afslapning. Ny forskning antyder, at så lidt som 10 minutters massage efter hård træning kan reducere muskelømhed og inflammation - og endda hjælpe dine muskler restituere. 

Jeg så billedet her til højre på Instagram forleden, og det opsummerer ganske fint, hvordan jeg nogle gange har haft det efter en løbedag, hvor jeg virkelig har presset mig selv.

Og du kender selv sikkert selv efter en træningsdag, hvor benene er så ufattelig ømme, at tårerne står i øjene, bare man skal bevæge sig det mindste.

Massage kan forebygge ømhed og hjælpe restitution

Men forskningsresultater fra det canadiske McMaster University tyder på, at så lidt som 10 minutters selvmassage kan reducere smerten og samtidig hjælpe kroppen med at restitutionen. 

Studiet blev foretaget ved, at 11 mandlige atleter blev presset gennem et træningsprogram, hvor de skulle cykle til udmattelse. Træning så hård, at den under normale omstænding ville have resulteret i stivhed og ømheden hos atleterne dagen efter.

Umiddelbart efter træningssessionen fik udøveren 10 minutters massage,men kun på det ene ben. Det andet ben blev brugt til sammenligning. Forskerne foretog gentagende gange muskelbiopsier fra begge ben før og efter træningen. 

Forskerne fandt to effekter af massagen. Først og fremmest syntes massagen at hæmme inflammation i muskelvævet. En effekt, som visse smertelindrende medikamenter også har. Dernæst var antallet af cellens energikraftværker, mitokondrierne, forøget. Musklerne havde med andre ord opnået en bedre effekt af træningen.

Forskerne antager derfor, at massage kan være et interessant alternativ til smertestillede medicin og en mulig hjælp til at komme sig efter muskelskader.

Hvad kan vi så bruge denne viden til?

Det siger næsten sig selv. Hvis en smule massage kan reducere ømhed og styrke restitution, så er de ti minutters massage efter en intensiv træning godt givet ud.

Herunder har jeg fundet en video, som viser en fin måde at masserer sine ben på. Der findes forskellige skoler inden for massage, men da ovenstående forsøg brugte den klassiske svenske massageteknik viser videoen denne.

Jeg synes selv at kunne mærke en effekt at massagen, men jeg er spændt på at høre om jeres erfaringer. Har forskerne fat i noget her?

Knasende sprøde blomkålsfritter

Friturestegt mad er aldrig helt sundt, men alle har brug for lidt hyggemad af og til. Og der findes vist ikke et sundere alternativ til pomfritter end disse gyldenstegte blomkålshapser her.

Havde du spurgt mig for et par år siden, så ville jeg aldrig have troet, at jeg ville spise blomkål. Men det går legende let med disse fritter. Og det er endnu en opskrift, som jeg har fundet på en af de mange vegetarblogs, som jeg snager rundt på.


Ingredienser (4 portioner)

Haps dine 600 g grønt

• 1 stort blomkål i mindre buketter
• 1 liter rapsolie til friturestegning
• Lidt mel
• 3 store æg pisket sammen
• Salt

Fremgangsmåde

1. Bring en gryde med vand og salt i kog og blomkålene al dente.
2. Opvarm olien i en høj gryde til den meget varm og skru så ned for varmen
3. I mellemtiden vendes buketterne først i mel og derefter i æggemassen.
4. Kom dem i gryden til de er gyldenbrune 
5. Læg dem til afdrypning på nogle kaffefiltre eller køkkenrulle. 
6. Drys med salt og servér 

Gulerods- og mandelsuppe

Gulerods- og mandelsuppe er en af mine helt nye opdagelser, og jeg er meget imponeret over, hvor meget smag, der kan være i så få ingredienser. Perfekt til den kødfri aftensmad og klar på under en halv time. 

Ingredienser (2 portioner)

• 1 spsk. rapsolie
• 1 groft hakket løg
• 400 g skrællede og grofthakkede gulerødder
• 1 fed hvidløg
• 4 dl grøntsagsbouillon
• 30 g malede mandler (el. stødt i morter)
• Salt og friskkværnet feber
• 1 spsk. finthakket persille
• Evt. lidt chili

Fremgangsmåde

1. Varm olien og svits løgene.
2. Tilsæt gulerødder, hvidløget og 3 spsk. bouillon, og lad simre et øjeblik
3. Bland de malede mandler sammen med 3 spsk. bouillon til en cremet masse. 
4. Hæld resten af bouillonen til gulerødderne og lad simre til de er kogt møre. 
5. Rør mandelmassen i og purer suppen med en stavblender til den helt jævn.
6. Smag til med salt og peber, pynt med persille og eventuelt lidt revet chili.

Perfekt med et stykket groft nybagt brød til.  

Ovnbagte tomater - duften af middelhav på 15 min.

Ovnbagte tomater er noget af det mest velsmagende og letteste tilbehør, du kan lave. På ganske få minutter dufter hele køkkenet af middelhav. Og sammen med groft brød er det et velsmagende vegetarisk måltid i sig selv.

Jeg har været så heldig at mine planter har givet et stort udbytte af tomater i år, og derfor har jeg fundet en masse af mine gamle tomatopskrifter frem igen. Denne her er en af favoritterne. Hurtig og utrolig velsmagende.

Ingredienser

• 500 g tomater  (ca. 8 stk.) skåret i halve
• 4 fed hvidløg
• 50 g brødkrummer
• 3 spsk. hakket persille
• Salt og friskkværnet peber
• 3 spsk. revet parmesan 
• 1 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

1. Varm oven op til 200 grader
2. Hvidløg, brødkrummer, persille, salt og peber blandes sammen.
3. Fordel blandingen over de halve tomater. Drys med ost og olivenolie. 
4. Bages i et fad i ca. 15 minutter til overfladen er lysebrun.

Image: Aroundtheplate

Øger mobilen din risiko for overvægt?

Din telefon er smart til mange ting - fx at holde dig opdateret om træning og kost. Ny forskning peger dog på, at telefonen samtidig kan være skyld i, at du er blevet mere inaktiv og muligvis tykkere. 

Mon ikke du er én af mange danskere, der ejer en smartphone? Du ved sikkert, at den kan være en rigtig stor hjælp til fx at holde dig informeret om kost, træning og sundhed. 

Måske bruger du en af de mange trænings-apps, eller bruger du mest telefonen til spil og surfen på nettet? 

I så fald tyder ny forskning fra Kent State University på, at mobilen øger din risko for overvægt og livsstilsygdomme.  

Højt mobilforbrug lig dårlig form

Over 300 studerende fra Kent University blev udspurgt om deres daglige brug af mobilen - ink. antal af sendte og modtagne smser, opkald, spilletid, brug af online medier og generel brug af nettet.

Senere fik 49 studerende målt deres fysiske form på et løbebånd og interviewet om, hvor de brugte telefonen i fritiden og hvordan telefonen påvirkede deres fysiske aktivitet. 

Resultaterne viste, at desto mere de studerende brugte deres telefon, jo ringere form var de i. Desuden var de langt mere tilbøjeligt til bruge fritiden på andre medier som tv, computer, konsolspil og filmkiggeri. Alle sammen aktiviteter, som foregår siddende eller liggende. 

Kun seks af de studerende brugte i øvrigt deres telefon til at øge deres fysiske aktivitet. 

Vær mobil med mobilen

Hvis vi bliver opmærksom på ovenstående og i stedet bruger mobilens styrkeside - nemlig at den rent faktisk er mobil, så bliver den i stedet et stærkt kort på hånden. 

Jeg var inde på, hvordan telefonen kan bruges til at øge din aktivitet i artiklen Mobilen kan hjælpe med vægttab,og der er sikkert en milliard andre måder at gøre det på også. 

Jeg hører meget gerne dine tanker om ovenstående. Mærker du også, at mobilen gør dig passiv eller har du i stedet nogle gode fif til at bruge den aktivt?

Image: Pond5/Arundo

Tilbage i form efter ferien

Så er ferien slut, og mon ikke de fleste af os har spist is i det gode vejr, drukket lidt rigeligt af rødvinen og har ikke fået passet vores daglige motion. Resultatet er, at tøjet nu sidder noget strammere, og badevægten snurrer i den forkerte retning. Denne gang kigger vi på, hvordan vi  kommer i form efter ferien.

Grundlæggende er matematikken bag vægtstigning og -tab helt enkel: Energi, der ikke bliver brugt, lagres som fedt på kroppen. Og lige præcis derfor, er de kølige øl og gode middage blevet vekslet om til en bredere bag og større livvidde. I ferierne er vi nemlig mindre aktive samtidig med, at vi drikker og spiser mere.

Heldigvis vil en tilbagevenden til den travle hverdag også betyde, at mange af os vil smide kiloene igen. Men hvad nu, hvis det går lidt for langsomt? Eller hvis kiloene bare ikke vil af igen, er der så ikke en måde vi kan sætte lidt fut i sagerne uden at gå alt for radikalt til værks? 

Og selvfølgelig er der det. Vi kan nemlig skrue på mad- og motionsknappen.

De to måder, hvor vi mest effektivt kan komme kiloene til livs, er ved at skrue ned for energiindtaget og skrue op for energiforbruget. En kostændring giver os nedskæringen og motionen øger forbruget.

Skru ned for energien med mad

Først og fremmest skal du skære ned på alkoholen og droppe de søde sager. Dernæst spis mere af det grønne - og mindre af det andet. Sådan kan de fleste af os komme tilbage til normalvægten igen, uden at ændre radikalt i vores hverdag.

Alkohol og sukkersødet drikkevarer bidrager med masser af energi uden at mætte. Og selv om det er hyggeligt med vin og lidt guf om aftenen foran tv'et, så er det slut indtil næste ferie, hvis bukserne skal sidde løst igen.

Typisk for grønsager og frugt er, at de er energifattige og samtidig mættende. Ved at spise mere grønt, skruer du ned for energiindtaget og undgår samtidig, at du føler sig sulten som på en egenlig slankekur.

Med en lille indsats kan du således skære (fx 2 glas vin = 200kcal, 75 g lakridskonfekt = 300 kcal) over 500 kcal om dagen. Alene den nedskæring vil teoretisk give et vægttab på et halvt kilo om ugen.

Skru op for forbrændingen med motion

Et kilo fedt er lig 7000 kcal, og det svarer til otte timers løb med moderat hastighed for en person på 70 kg. Der skal altså arbejdes meget for at tabe sig udelukkende via motion. Heldigvis er motion relativt let at snige ind i sin hverdag, og heldigvis bygger dit vægttab ikke kun motion, men også kosten.

Nogle gode steder at begynde med motionen kunne være omkring huset, hvor der sikkert er masser af arbejde at gå i gang med, og her skal du tænke på, at for en mand på 70 kg giver en times arbejde følgende energiforbrug (kilde: Så mange kalorier forbrænder du)

• Manuelt græsslåning 281 kcal
• Lue ukrudt 362 kcal
• Pudse vinduer 256 kcal
• Gravearbejde 414 kcal 
• Male hus 215 kcal 

Der er altså rigelig med muligheder for at komme i gang med at forbrænde energien igen - og samtidig gøre haven pænt og ryddeligt. Et eller andet sted kan man undre sig over, at vi investerer i motoriserede og elektriske haveredskaber, men samtidig ikke kan finde tid til motion. Løsningen burde ligge lige til højrebenet, ikke?
Men skulle du hellere foretrække almindelig motion, så gælder følgende tal (igen for 70 kg per time)

• Løb moderat tempo 872 kcal 
• Rask gang 384 kcal 
• Cykling i højt tempo 658 kcal
• Hård styrketræning 348 kcal
• Sjippetov 860 kcal kcal 

I hvert fald burde " skrue på mad-og-motionsknappen" tilgangen være passenede for de fleste af os, der lige skal af med et par kilo igen efter ferien uden at skulle ty til radikale livsstilsændringer.

Flere lignende indlæg? Hvis du er interesseret i at læse flere lignende indlæg, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder.

Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder.

5 ideer til 250 kcal morgenmad.

De moderate fastekure er blevet populære og med god grund. Flere og flere forsøg viser, at fastekurene ikke blot er effektive måder at tabe sig på, men også gavnlige for vores sundhed. 

Hvis du ikke kender til 5:2-fasten, så blev den gjort populær af den britiske læge Michael Mosley i BBC programmet Eat, Fast and Live Longer. 5:2-fasten betyder, at du spiser normalt i 5 dage, og derefter har to dage, hvor du holder sig under 500 Kcal   

5:2-fasten er IKKE en sultekur eller en variant af de alternative detox-kure. Det er veldokumenteret vægttabs-strategi, som der er evidens for (bla. her fra Berkeley Universitet) kan give nedsat risiko for kræft, nedsat risiko for kredsløbssygdomme, forbedret kognitive evner og forbedret modstand over for Alzheimers syndrom.

Læs også: 5:2-fasten for begyndere 

Læs også: Fastekuren - sundt eller farligt?

Morgenmads-ideer på 250 kcal 

500 kcal er ikke meget, men erfaring viser, at de fleste finder det lettest at overholde fastedagene, hvis de spiser en let morgenmad og et let aftensmåltid. Væske kan drikkes som du vil, så længe det er energitomt - fx vand, light sodavand, te og kaffe. 

Jeg har ikke meget tid om morgnen, og derfor er ideerne ikke de store kulinariske projekter. Det er straight-forward morgenmad, som mætter og kan laves i en fart. Hvis du har mod på større projekter, kan jeg anbefale siden Cooking Light. 

Havregrød med hørfrø og rosiner. 

50 g havregryn med en teskefuld rosiner og et drys hørfrø er min favorit. Vand tilsættes i rigelige mængder og efter 2 min i mikroovnen er den klar. Drys med kanel. 

Rugbrød med skinkepålæg + gulerod 

To stykker rugbrød med kogtskinke og en gulerrod. Hurtigt og traditionelt. Det er desuden en god ide at få protein til morgenmaden, da flere undersøgelser peger på, at mange oplever en øget mæthedfølelse.

Grovtoast med ost og skinke + æble

To stykker ristet eller toastet grovbrød med en skive skinke og 30+ ost. Snup et æble til, og du er stadig under 250 kcal. 

Røræg med løg og squash + knækbrød 

Et helt æg og hviderne fra to æg steges på panden med en håndfuld hakkede løg- og squashtern. Serves med en skive groft knækbrød. 

Peanutbutter smoothie med bær 

Hånden på hjertet, så har jeg aldrig prøvet denne her selv. Men den ser spændende ud: 50 ml skummetmælk, en halv banan, en tsk. peanutbutter og en håndfuld friske eller frosne bær + isterninger. 

Kort fortalt: 

Morgenmaden er vigtig - selv på en 5:2-faste. Derfor anbefaler jeg at du afsætter halvdelen af dine daglige 500 kcal til morgenmaden. 

Tricket er at få protein og en masser fibre. Og det kan gøres ved at kombinere groft med grønt og en smule kød. 

Hvis du har gode ideer til morgenmad eller aftensmaden, så smid endelig en kommentar. 

Har du progression i din træning?

Motion er vigtig. Ingen tvivl om det, men er din træning gået hen og blevet ren motion? Og har du egentlig styr på, om du stadig gør fremskridt? Læs med og lær, hvor du holder øjne med din træningsprogression. 

Inden for træningsverdenen betyder "progression" forøgelse eller fremskridt. Og fordi vores kroppe hele tiden at tilpasser sig vores træning, er princippet om progression helt essentielt at få styr på.

Og det er desværre én af de helt klassiske faldgruber, som alt for mange i træningscentret falder i. Og konsekvensen bliver, at træningsresultaterne forbliver status quo og træningen derfor ren motion.

Motion uden progression 

Et eksempel kunne være en løber, som træner sig op til at kunne løbe 5 km. Inden for en måneds tid er målet
nået, og personen fortsætter med at løbe samme rute med samme intensitet uge efter uge.

Hvad er problemet her? Ganske rigtig: princippet om progression. Vores ven her kommer ikke i bedre form ved at træne på samme måde igen og igen. Kroppen har tilpasset sig til belastningen og resultatet bliver et lavere energiforbrug og ineffektiv træning.

Det samme gælder i træningscentret. Og her ser vi personer træne med samme vægt uge efter uge. Og resultaterne udebliver selvfølgelig, fordi kroppen også her har tilpasset sig belastningen. Igen er træningen ineffektiv og reduceret til ren motion.

Eksempler på progressionen 

Helt basalt handler progression om at din træning altid skal være så hård, at kroppen er nødt til at tilpasse sig ydereligere. Løberen skal fx forsøge at løbe længere eller hurtigere. I træningscentret kunne det handle om at forsøge at løfte tungere, holde mindre pauser eller tage flere gentagelser.

I praksis kunne det være, at vores ven 5 km-løberen har ambitionen om at løbe 10 km eller et halvmarathon, og efter de 5 km i er hus forsøger at udvide sin løbedistance.

Måske har hun ikke så meget tid i hverdagen, og satser på at arbejde videre med 5 km-distancen. Her kunne hastigheden være en oplagt mulighed. Måske kunne hun komme helt ned på 20 minutter i stedet for de 32 minutter, som hun nu bruger på at gennemføre 5 km-ruten.

Konsekvensen af, at hun går efter nye mål bliver, at hendes form hele tiden forbedres. I sidste ende bliver hun en langt bedre løber og hendes fysik være betydelig mere flottere end motionistens.

Og det samme gør sig gældende i vægttræningsrummet. Her forfølges mål som muskelmasse, styrke, udholdende og lignende. Derfor giver det sjældent mening at møde op uden et fast program og et planlagt mål for træningen.

Sådan får du styr på progressionen

Nummer ét er at få fat i en logbog. Det kan være alt fra en alm. kinabog til en decideret træningslog, som fx den Fitnessguru laver. Det er i øvrigt den, jeg selv bruger, og den er glimrende til formålet og kan varmt anbefales. Med en logbog har du altid styr på dine fremskridt, og jeg har faktisk endnu ikke set en seriøs person træne uden en form for log.

Nummer to er at lave eller finde et træningsprogram med indbygget progression. Tricket er, at din træning altid skal blive en smule hårdere.

Her på bloggen har jeg samlet flere forskellige vægttræningsprogrammer under fanen "træningsprogrammer" ovenfor.

Jeg vil fremhæve HST- Hypertrofi Specifik Træning som et rigtig godt og simpelt program til opbygning af muskelmasse. Og EDT - Tonet på rekordtid til jer, som vil have et godt tidseffektivt program.

Kort fortalt: 

Progression betyder fremskridt. Uden fremskridt bliver din træning virkningsløs og blot til motion.

Lav en plan for, hvordan din træning hele tiden forbliver udfordrende, så du sikrer dig resultater af din indsats.

Ny forskning: Sådan ændrer vi vores vaner mest effektivt

Godt helbred kræver sunde vaner. Men ny forskning viser, at det ikke er uden betydning, om du ændrer dine kostvaner eller træningsvaner først. Læs med og få svaret på, hvordan du bør ændre dine vaner for størst succes.  

Mon ikke alle er klar over, at vejen til et godt helbred og øget livskvalitet er ved at spise sundt og røre sig en mindst halv time dagligt?

Alligevel kæmper mange med at omlægge deres livsstil. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan man kommer bedst i gang med en livsstilsændring.

En effektiv løsning - selv for travle mennesker

Ny forskning fra Stanford University of Medicine viser, at i stedet for at fokusere på ændring af kost eller motionen enkeltvis, så giver kommer de bedste resultater fra at ændre på begge dele samtidig. Forskerne opdagede endda, at det kan modvirke forsøget på at blive mere aktiv, hvis man vælger at ændre på kostvanerne først.

Tidligere forskning har desværre ikke kunne give et klart svar på, hvordan man mest effektivt ændrer på sin livsstil. Forskerne fokuserede desuden på gruppen af mennesker, der følte, at de havde så travl en hverdag, at det var svært at få tid til at ændre på deres livsstil.

Ideen var at kunne forskerne finde frem til en løsning, som selv disse fortravlede mennesker kunne bruge, så ville alle kunne bruge den.

To hundrede forsøgspersoner delt i fire grupper

200 deltagere med usunde kostvaner, blev delt op i fire forskellige grupper. Hver gruppe blev undervist specifikt i at foretage forskellige typer af ændringer i deres liv i en bestemt rækkefølge.

Første gruppe lærte, hvordan de skulle ændre deres kost- og motionsvaner samtidig. Anden gruppen blev opfordret til at ændre på kosten først og ikke fokusere på motionen i første omgang. Tredje gruppe skulle ændre på deres motionsvaner først og kostvanerne senere. Sidste gruppe, som var kontrolgruppe, blev kun undervist i stresshåndtering og fik ingen undervisning i hverken kost- eller motionomlægning.

Alle fire grupper blev fulgt igennem et helt år.

Træning og kost samtidig giver bedste resultater

Overraskende nok viste forsøget, at travle mennesker, der forsøger at ændre på deres kost- og motionsvaner samtidig havde størst sandsynligehed for at leve op til anbefalingerne for en sund livsstil. 150  minutters motion om ugen og en kost, der dagligt indeholdt frugt, grønt og kun en smule mættede fedtsyrer.

Gruppen, der først og fremmest ændrede på deres motionsvaner klarede sig også fornuftig, men ikke så godt som den førstnævnte gruppe.

Helt galt gik det med gruppen, der skulle ændre på deres kostvaner først. Godt nok fik de nogenlunde styr på deres kost, men de fik kun i ringe grad rørt sig mere i hverdagen.

Motionen var for alle grupperne det mest besværlige at få indført i hverdagen. Selv gruppen, der fokuserede på begge dele, fik først indarbejdet motionsvaner, der levede op til den daglige halve time i løbet af et helt år.

Forskerne konkluderede, at livsstilsvaner ikke er noget vi ændrer i løbet af få uger, men er vaner, som vi skal bruge betydeligt længere tid på at omlægge. Derfor bør vi ikke slå os oven i hovedet, hvis vi fejler eller har svært ved at omlægge vores hverdag.

Image courtesy of http://www.totalfunctionalhealth.com

3 grunde til at bruge proteinpulver

Proteindrikke og -pulvere benyttes ofte i forbindelse med styrketræning. Oftest kan de undværes, men der findes faktisk et par gode grunde til at investere i et proteinprodukt. 

Vanilla, chocolate mint og kiwi yoghurt. 

Du kender sikkert hylderne med proteinbarer og -pulver fra supermarkederne eller træningscentret. Og at  proteinprodukterne er blevet så populære er ikke så mærkeligt, fordi der er veldokumenteret fordelene ved at indtage mere protein i forbindelse med træning.

Og for første gang i mange år har jeg været ude at investere i et par bøtter proteinpulver. Men hvorfor sulen er jeg først begyndt at gøre det nu?

Det er der tre grunde til, som du kan læse herunder. 

Energibalancen er vigtigst

Forskningen på kosttilskudområdet pointerer, at det centrale for at få fuldt udbytte af træningen IKKE er protein som sådan, men et overskud af energi. Og det overskud af energi kan opnås gennem brug af proteinpulver eller proteinbarer, men også andre fødevarer som skummetmælk, en bid brød eller lignende.  

Så længe vi sørger for at spise nok til, at energibalancen er positiv, så reduceres behovet for protein drastisk. Det skyldes ganske enkelt, at kroppen ikke bruger protein som energikilde, men kun som byggemateriale. 

Og derfor er energiindholdet i kosten som helhed vigtigere end proteinindholdet alene. Og derfor behøver vi heller ikke så meget protein, som ofte anbefales af producenterne bag diverse proteinprodukter. 

Du kan læse meget mere om ovenstående i Motions- og Ernæringsrådets rapport "Fysisk aktivitet, kosttilskud ogsportsprodukter – præstations- og helbredsmæssige aspekter for motionister": 

3 grunde til at købe proteinpulver

Min grundholdning er stadig, at kosttilskud er tæt på spild af penge. Og enhver dansker, der spiser en varieret kost sagtens kan få dækket sit proteinbehov gennem almindelig mad.

Når det så er sagt, så har jeg just investeret i et par bøtter proteinpulver fra det svenske firma fitnesguru. Det kunne sagtens være andre mærker, men jeg er temmelig kræsen med smagen, og Milk Chocolate-varianten er den mest velsmagende jeg har fundet.

Første grund er for at få protein nok. Efter jeg skrev artiklen "Sundere uden kød" for lidt over et år siden,
skar jeg voldsomt ned i mængden af kød. Faktisk så meget, at jeg oftest kun spiser kød i weekenden.

Det kan jeg sagtens anbefale, men det har samtidig betydet, at jeg skal være opmærksom på at få hevet protein indebords, og det har jeg været for ringe til.

Og det har haft negative konsekvenser for min træning. Her bliver proteinpulveret en effektiv hjælp.

Anden grund er for restituere hurtigere. Her er jeg mere usikker på, om strategien med proteinpulveret egentlig er veldokumenteret. I hvert fald vil jeg forsøge om det har en virkning.

Jeg er nemlig begyndt at løbetræne ved siden af min almindelige styrketræning, og det kan jeg mærke presser  min restitueringshastighed. Jeg er mere øm end jeg plejer, og render rundt på kanten af en forkølelse.

Tredje grund er som et let måltid. Proteinpulveret er en let måde at få styr på mine måltider. Som mit arbejde er for tiden, så har jeg svært ved at få nok mad indenbord, og her hjælper lidt pulver i en shaker, der blot skal blandes op med vand gevaldigt.

Sandheden om detox-diæter

Fastediæter og detox-kure bliver ofte rost for at kunne fjerne alverdens affaldstoffer fra kroppen, og derved igangsætte et stort vægttab på ganske kort tid. Og det må da virke, når alle kendisserne gør det, ikke? Læs med og få sandheden om detox-diæterne. 

Detox er big business. 

De moderate fastediæter, som jeg tidligere har skrevet om, er ikke for alle, men de har en god portion fornuft og evidens bag sig. Desværre bliver de alt for ofte slået i hartkorn med detox-kurene, som til gengæld mangler enhver form for videnskabelig belæg.

Som lægen og forsker i folkesundhed Frank Sacks fra Harvard School of Public Health sagde i  en podcast, jeg hørte forleden: "Der er intet i humanbiologien, der peger på, at vi har behov for faste eller andre detox-kure for at komme af med affaldstoffer, fordi vi allerede har vores egne indre organer og immunforsvar til at udskille giftstoffer".

Læs også: Fastekuren - sund eller farlig og 5:2-fastekuren for begyndere

Hvad er detox-diæter?

Detox er en forkortelse af det engelske ord detoxification, som betyder afgiftning. Og disse diæter hævder at kunne afgifte kroppe fra alverdens affaldsstoffer, som din krop åbenbart ikke selv kan komme af med. Og når affaldsstofferne er væk, skulle din krop fungere bedre, hvilket opleves som et øget velvære, energiniveau og på sigt en masse kilo, som smelter væk.

Detox-diæterne findes i forskelige versioner. Typisk skal du igennem en fasteperiode, hvor du kun må spise små mængder frugt eller grøntsager. Der er også en hel industri som tilbyder alverdens kosttilskud i form af te, piller, pulvere eller ligefrem endetarmsskyldninger til skyhøje priser.

Og her burde de røde lamper begynde at lyse.

Virker detox-diæterne? 

Ja, men kun kortvarigt.

Det virker sandsynligt, at fleste rent faktisk begynder at tabe sig, når de hopper på en af detox-diæterne. Men det skyldes selvfølgelig, at man indtager færre kalorier end normalt. Og der kan let opstå problemer, hvis der skæres drastisk ned på kalorierne over en længere periode.

Det klassiske problem er tab af muskelmasse og kroppens modreaktion i form af nedsat stofskifte. Og når kroppen skruer ned for stofskiftet er der en forhøjet risiko for at udvikle lavt blodtryk, nyresten, hårtab, flossede negle, vækst af kropshår, svimmelhed og depression.  

Læs også: Kan for få kalorier stoppe mit vægttab?

Jeg har ikke kendskab til én eneste videnskabelig undersøge, som giver medhold til detox-ideen om, at kroppen behøver hjælp til at fjerne såkaldte affaldstoffer. Og vi har slet ikke behov for dyre kosttilskud eller tarmskyldninger.

Det er desuden tankevækkende, at producenterne af disse ydelser markedsfører udelukkende på kundernes vidnesbyrd og ikke videnskabelige undersøgelser. Det er selvfølgelig, fordi de ikke findes. 

Det sundere alternativ 

Der findes langt bedre måder at få en sundere krop på. Og det er ganske enkelt at spise langt mere uforarbejdet og kemisk sminket mad. 

Prøv fx denne gratis og super effektive "rensekur": Afsæt fjorten-dage i kalenderen, hvor du dagligt indtager masser af vand og spiser varieret,  grønt og fiberrigt. 

Og herudover satser du på at få minimum 30 minutters motion dagligt - og gerne med pulsen oppe. 

Jeg vil vædde på, at det kommer til at virke langt bedre end nogen detox-kur.