Jeg kan rigtig godt lide gorgonzola, og derfor leder jeg altid efter gode undskylder for at putte det i maden. Her er en meget god én af slagsen - og en næsten autentisk italiensk endda.
Jeg har brugt tørret grovpasta, men frisk pasta kan også bruges. Husk blot, at kogetiden er noget kortere.
Og jeg har tilpasset gorgonzola-mængden til normale menneskers smag, hvis du er en ostegris som jeg, så kan retten sagtens tåle den dobbelte portion.
Ingredienser
- 500g pasta
- 2 hakkede løg
- 200 g champignon i skiver
- 400 g frossen spinat
- 1 dl grønsagsbouillon
- 1 dl madlavningsfløde
- 150 g gorgonzola
- salt og peber
- Olivenolie
- Pastaen koges som anvist på posen
- Steg løg og champignon i lidt olivenolie
- Spinat tilsættes og steges med indtil det meste af væden er fordampet.
- Bouillon og fløde kommes i retten og hele blandingen koges godt igennem.
- Tilsæt gorgonzolaen i små tern og smag til med salt og peber
- Pastaen vendes i sovsen og serveres straks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar