søndag den 14. november 2010

Selv den længste rejse begynder med et skridt

Sådan lyder et kendt citat.

Citatet passer måske meget godt med denne blog.Lige nu sidder jeg bag skærmen og forestiller, hvordan rejsen mod en informativ og interessant blog kommer til at se ud. Naturligvis har jeg en række ideer - helt konkret i form af en mindmap - liggende foran mig. At få realiseret disse ideer og få dem hakket ud af stenen, så de bliver interessant læsning for dig, kære læser, bliver en spændende udfordring.

Jeg mener at kunne byde på spændende læsning inden for sundheds- og livsstilsemnet. Specifikt inden for træning og ernæring, som længe har været min hobby, men også generelt om det at være et menneske med alle de hovedbrud, det giver.

Jeg bilder mig selv ind, at jeg kan være med at trænge igennem en mur af informationstøj og gøre det hele mere simpelt. Hvad er egentligt en sund kost? Hvordan skruer jeg hverdagen sammen, så der bliver bare et minimum af tid til at holde mig i form? Behøves min træning virkelig at foregå i forkromede omgivelser og  koste en halv bondegård? Findes der ikke en letter måde at træne sig op til et halvmaraton på end de mange 10-15 km ture?

Hold fast, kære læser ... svaret lurer herinde.

De allerkærligste hilsner

Michael Hansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...