FreeDigitalPhotos.net |
1. D-vitaminholdig madvarer, som fx fed fisk, mejeriprodukter og champignon.
Selv om forskningen omkring D-vitamins og immunforsvaret stadig er på sin spæde begyndelse, der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng. Mennesker kan selv danne D-vitamin ved hjælp af sollys, men vores moderne levevis gør, at vi sjældent får lys nok til at danne en tilstrækkelig mængde D-vitamin.
Det kan virke pudsigt, at jeg også nævner champignon som D-vitaminkilde, men det skyldes, at visse producenter, er begyndt udsætte deres champignon for en kontrolleret mængde ultra-violetlys. Det har nemlig vist sig, at champignon også kan danne D-vitamin gennem lyspåvirkning. Mere præcist er det stoffet ergosterol, der omdannes til D2-vitamin. Smid dem derfor på din pizza eller i salaten og nyd virkningen.
2. Te af alle slags.
Her er det underordnet om, du drikker sort, grøn, hvid eller rød te. Den varme drik lindrer din ømme hals og varmer dejligt, når du går og småfryser. Teen hjælper med at holde din væskebalance i orden, og biddrager med den smule koffein, der lige præcist gør det lettere at rejse sig fra den varme seng og tage på arbejde. Te indeholder desuden antioxidanter, der er med at styrke dit immunforsvar. Til sidst er teen med til at fortynde slimen i halsen, hvilket kan lindre dine synkesmerter.
3. C-vitaminholdig fødevarer
De klassiske citrusfrugter, men også blåbær, kiwi, rødpeber, tomat og den gode gamle kartoffel. Alle er de gode kilder til C-vitamin.
Selv om forskning ikke har vist, at C-vitamin kan modvirke forkølelse og influenza, har C-vitamin stadig en immunstyrkende rolle. Hvilket i denne sammenhæng gør disse fødevarer til kærkomne allierede.
4. Kyllingsuppe.
Ja, din gamle bedstemor havde ret. Især indholdet af zink i kyllingkød er med til at styrke immunforsvaret. Herudover er suppen med sit indhold af løg, hvidløg og kartofler perfekt til at give forkølelsen kamp til stregen. Suppen er også godt til at holde slimmængden i halen nede og væskebalance oppe.
5.Stærke krydderier
Chili, wasabi, karry og peber er med at åbne op for luftvejene, og give dig en tiltrængt pause med besværet åndedræt. Tilsæt så meget du kan til din mad og nyd, at du for en kort stund kan trække vejret frit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar