Madpyramiden - klima og sundhed

Vi kender alle madpyramiden fra skolekøkkenet, lægen eller sundhedsplejersken. Men hvad er egentlig baggrunden for madpyramiden? Og vidste du, at der netop er kommet en ny opdateret version? Læs med her og få samtidig en 14-dages skræddersyet madplan lige til at følge.

Den første madpyramide blev introduceret i Danmark af FDB i 1976. Man havde skelet kraftigt til den svensker version, der blev sammensat af Anna-Britt Agnsäter.

Anna-Britt var prøvekøkkenchef for de svenske brugsforeninger, og havde på opfordring af den svenske regering udarbejdet en enkel og billig kostplan - matpyramid.

FDB hapsede ideen, og erstattede svenske madvarer, fx knækkebrød, med danske varianter. Plakaten blev meget populær hos skoler og læger. Og mon ikke de fleste af os har svedt over kødgryderne i skolekøkket, mens vi kunne se madpyramiden hænge et centralt sted?

Fra 1976 og frem til i dag har FDB løbende revideret madpyramiden, så den svarer til "tidens ånd". I 2011 inkorporerede FDB en helt ny dimension. Pyramiden er nu ikke blot fokuseret på sundhed, men også klimavenlighed. Dvs. at de fremhævede fødevarer ikke blot er de sundeste, men også de klimavenligste.

Hvordan virker madpyramiden så?

Madpyramiden 1976

Ideen er, at madpyramiden skal være overskuelig og letforståelig. Den er delt op i tre niveauer. Nederst finder man de fødevarer, som man bør indtage i størst mængder - grønsager, mørkt brød og kartofler. Mellemniveauet indeholder groft brød, gryn, ris og frugt og øverste niveau viser os, at kød, olie og oste skal man spise mindst af.

Man kan studse over, at planteolierne og fisk er placeret i øverste etage. Ideen er måske, at visse af olierne har et højt indhold af omega-6 fedtsyrer. Jens Lund fra Sund Science-bloggen, mener i hvert fald, at det kan hænge sådan sammen. En anden forklaring kan være, at planteolieproduktion og dambrug måske bidrager negativt til klimaet, og derfor rangerer højere i pyramiden.

Det er værd at bemærke, at FDB har forsøgt at tydeliggøre, at der skal spises flere grønsager end frugt. Især de grove grønsager som rodfrugter og kål bør indtages i langt større omfang. Ligeledes skal fisk og fjerkræ spises oftere end svine- og oksekød.

Kritik af madpyramiden

Den grafiske side af madpyramiden kan forbedres. Opdagede du, at brødet i midterste felt er et grovbrød og ikke et franskbrød? Og så du også at risene og pastaskruerne er den grove variant?

Og det er lidt mystisk, at fødevarestyrelsen anbefaler danskere at spise mere fisk og skaldyr, og FDB så vælger at placere fisk og skaldyr i øverste trekant. Måske er der en klimamæssig forklaring?

Hvordan bruger jeg så madpyramiden?

FBD har lavet en fremragende hjemmeside, kaldet Familiens spisekort, der viser en 14-dages madplan lige til at printe ud og bruge. Dagene er endda inddelt i 6 måltider, der med et klik kan varieres efter børne- og voksenportioner. Ideen er, at disse anbefalinger gør maden sund, varieret og klimavenlig.

Jeg kan på det varmeste anbefale at bruge denne madplan - også hvis dit mål er vægttab. Jeg vil tro, at de fleste danskere vil tabe sig, som følge af det øgede indtag af grove grønsager og fibre.

Madpyramiden sammen med motion

Madpyramiden er et godt bud på en enkel og overskuelig måde at sammensætte sin kost på, så den lever op til nutidens kostråd - og kombinerer du samtidig kosten med den anbefalede motion, så er du rigtig godt dækket ind.

Image: www.madpyramiden.dk