søndag den 1. januar 2012

Sådan taber jeg 5 kg

Julen har budt på mange kulinariske glæder, og har jeg slappet for meget af. Konsekvensen er, at der er sneget sig et par kilo på sidebenene, og nu skal de væk. Læs med og se, hvordan jeg tænkt mig at få has på de ekstra kilo uden at ty til ugebladene og ulovlige medikamenter. 


Det helt store problem ved juleferien og ferier generelt er, at man er mere social end vanligt. Og danskere har en tendens til at være social ved at dele mad. En bid brød til kaffen, en småkage til teen eller noget at hygge med foran fjerneren. Og de mange besøg hos familie og venner gør også, at vores motionsvaner bliver brudt. Vi rører os mindre og spiser mere i ferierne - og selvfølgelig er konsekvensen, at kiloene ryger på.

Og I kan sikkert gætte, hvordan jeg har tænkt mig at gribe vægttabet an, ikke?

Flere gange har vi nemlig talt om, at energibalancen er alfa og omega bag ethvert vægttab. Hvis kroppen ikke har nok energi, så vil den tære af fedtreserverne, hvilket medfører et vægttab.

Mere motion - 15 min. på stepperen

Jeg er nogenlunde aktiv i hverdagen. Jeg har et stående arbejde og cykler til og fra jobbet. Herudover styrketræner jeg et par gange om ugen, så det mest logiske vil være at koncentrere mig om maden. Dog er planen, at jeg vil bruge vores ministepper minimum 15 min. om dagen, indtil jeg har tabt de 5 kg. Der burde være rigelig med mulighed for at komme op på 20-30 min. eller mere men 15 min. er minimum.

Så sammen med den alm. motion, så tilføjer jeg minimum 15 min. med ministepperen dagligt. Det er nogenlunde den tid, jeg bruger på at zappe text-tv igennem.

Mindre mad - mere af det grønne.

Jeg spiser rigtig meget mad i løbet af dagen, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke kan lade være med at småspise. Jeg duer heller ikke til at tælle kalorier over en længere periode.

Det vil med andre ord sige, at jeg skal til at spise flere grøntsager. Læg lige mærke til, at jeg sagde grøntsager og ikke frugt. Frugt kan der siges meget godt om, men frugt indeholder stadig for mange kalorier til, at jeg kan gå og guffe af dem uhæmmet. Så der er ingen vej udenom at skrælle og skære en masse grøntsager.

Min morgenmad plejer at bestå af mysli og mælk, der kan sagtens skæres i kalorierne dér. Så den bliver skiftet ud med med en grødvariant, hvor jeg til sammenligning kun bruger en tredjedel mysli.

Og madpakken går fra 8 skiver rugbrød til 4 skiver + en masse grønt.

Og så kan jeg hurtigt og smertefrit skære kalorier væk ved kun at indtage drikke, der er energitomt. fx kaffe, te og vand.

Mål fremskridt med fedtprocent

Eftersom jeg ikke tæller kalorier, så er jeg nødt til at holde øje med min vægt for at se, om jeg følger planen. Og strengt taget kan jeg ikke bruge en vægtmåling som sådan, da det er min fedtprocent, jeg er interesseret i, der skal falde.

Vi har en gammel badevægt stående herhjemme, der er har en impedansmåler - dvs. den kan måle fedtprocent. Det er uhyggelig upræcis,  men som et fingerpeg er den brugbar. Derfor vil jeg veje mig på samme tidspunkt hver anden dag.

Jeg vejer mig ikke dagligt, da alt for mange faktorer spiller ind - fx væskebalance o.lign. Strengt taget burde jeg kun veje mig en enkelt gang om ugen, men jeg er alt for nysgerrig.

Så det er simpelthen planen, folkens. Hvad synes I? Tror I, at jeg kan klare det uden suppediæter og ellipsetrænere i Fitness.dk?

Cochrane / FreeDigitalPhotos.net

3 kommentarer:

  1. Det lyder som et rigtig godt udgangspunkt! Hvad er det for en vægt? Har du et navn på den? Jeg må også have en :-)

    Mvh

    SvarSlet
  2. Det tror jeg sagtens du kan. Det virker som en overkommelig plan, noget lignende den jeg selv har anvendt det års tid, jeg har arbejdet på at tabe mig. Og du kan jo sagtens skære yderligere ned hist og pist på energiindtaget, og skrue mere op for motionen med fx. en løbetur af og til, hvis du synes, det skal gå hurtigere.Held og lykke med det!

    SvarSlet
  3. @Charlotte

    Det er en OBH Nordica 6287. Den er tudse gammel, men der findes sikkert en masse lignende. Jeg mener vi gav en 500-400 kr for den for en del år siden.

    @Nina
    Jeg tror også, at det kommer til at gå fint. Jeg plejer at kunne tabe 5 kg på en lille måned, så mon ikke også, at jeg kan denne gang.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...