søndag den 8. januar 2012

Stærk gulerodssuppe med sprødt brød

 Selv om det blæser og regner udenfor, så får denne stærke gulerodssuppe dig i godt humør - selv på en mandag. Måske fordi den er sund og smager fantastisk eller måske fordi den er så hurtig og let at lave. 



Jeg har tidligere indrømmet, at jeg til tider læser min kones dameblade. Men engang i mellem så betaler det sig faktisk. Jeg fandt nemlig denne opskrift - som jeg godt nok har pimpet lidt op. Men den er både hurtig, sund og velsmagende, og så gør det ikke noget, at jeg skal bladre et par magasiner igennem for at finde den.


Nu brugte jeg ristet rugbrød penslet med olie,salt og persille, men det ville måske være mere passende med et langtidshævet baguette.

Suppen er så billig at lave, at du sagtens kan lave en dobbelt portion og fryse den i portioner ned til dage, hvor du har for travlt til at lave god mad. Skulle du desuden have overskydende peberfrugt, squash eller auberginer liggende i køleskabet, så tilføj dem til suppen. De kommer bestemt i fornemt selskab.

Ingredienser

Suppe:
  • 500 g gulerødder
  • En sjat rapsolie
  • 2 spsk. karry 
  • 1 tsk. tørrede chiliflager
  • 1 L grøntbouillon
  • 400 ml kokosmælk
  • Salt
  • En stor håndfuld hakket persille
Brød:
  • grove pitabrød, rugbrød eller andet brød
  • Olivenolie
  • Hakket persille
  • Salt
Fremgangsmåde 

Suppe: 
  1. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver
  2. Steg skiverne i olie i en gryde i 2-3 min. 
  3. Tilsæt karry og rør godt rundt. 
  4. Tilsæt chili, boullion og kokosmælk og bring bladningen i kog. 
  5. Lad blandingen småkoge under låg i 20 min. 
  6. Hæld suppen i en blender og purér til suppen er fin og glat. 
  7. Smag til med chili og salt. 
  8. Server med persille drysset over
Brød
  1. Opvarm ovnen til ca. 200 grader 
  2. Pensl brødet med olie og persille. 
  3. Krydr med lidt salt
  4. Rist i ovnen i ca. 5 min.
Image:  http://theunicookbook.wordpress.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...