torsdag den 7. februar 2013

Budgetvenligt træningscenter

Ved at træne hjemme sparer du både penge og tid. Og det kan sagtens gøres med et fint udvalg af træningsudstyr uden store omkostninger. Læs med og se, hvordan du kan sammensætte dit eget træningscenter for små penge. 


Medlemskab i fitnesscentret koster mange penge. Og det er som regel, derfor vi en gang imellem overvejer hjemmetræningen.

Tidsmæssigt er dog dér, hvor hjemmetræning virkelige har sin fordel. Du bruger tiden på træning frem for transport, og du bliver langt mere fleksible mht. hvornår du kan træne. 

Alle ledige stunder, hvor du ikke er optaget af arbejde, samvær eller studie, kan i princippet bruges til træning. Og det kan blive til flere timer dagligt for de fleste. 

Men hjemmetræning bliver frygtelig dyrt, hvis man skal ud og købe grejet selv, ikke? 

Træningsudstyr i dit supermarked

Hvis du vil lave et træningscenter hjemme, som skal ligne fitnesscentret, så bliver det dyrt. Meget endda. Et løbebånd i bare en nogenlunde kvalitet koster over 10.000 kr.

Men mindre kan gøre det. Meget mindre faktisk, og endda uden af få en ringere træning ud af det, og du behøver bare at tage en tur ned i dit lokale supermarked.

Budgetvenlig og effektivt. 

Supermarkederne er begyndt at have træningsudstyr, der rent faktisk kan bruges til noget. Vi er med andre ord kommet ud over Tv-Shoppens forkromede fitnessdimser, som var penge direkte ud af vinduet.

De findes stadig, men der er bestemt også gode produkter imellem. Fx fandt jeg et sjippetov til 25 kr, og allerede dér har du grundlaget for effektiv cardio-, balance- og koordinationstræning. 

Kaloriemæssigt ligger sjipning tæt på løb. Dvs. at at man ved sjipning forbrænder omtrent det samme som ved at løbe 8-10 km/t eller cykle ca. 25 km/t.

Læs også: Kom i form med sjippetov

Og ønsker du at træne arme og skuldre mere målrettet, så byder Bilka også på en dørribbe, der er lige til at montere i døråbningen uden brug af skruer eller værktøj. Og derved kan du lave den bedste overkropsøvelse; Kropshævninger. 

Kropshævninger aktiverer stort set hele overkroppen. Både skuldre, ryg og arme arbejder, når du hæver dig fra strakte arme op til stangen. Men især den brede rygmuskel, som giver den eftertragtede atletiske timeglasfigur, vokser af kropshævninger. 

Samtidig kan dørribben bruges til at lave en lidt mere avanceret form for armstrækker - ligesom du også kan montere den nederst i døren og bruge den til mavebøjninger.  

Læs også: Flot ryg med kropshævninger

Jeg faldt også en såkaldt "multi-træner", som et kopiprodukt af den berømte RTX Suspension trainer, som er et super alsidigt træningsredskab. Og med lidt omtanke kan hele kroppen faktisk trænes udelukkende ved hjælp af den.

Herunder er Sara Graces bud på fuldkrops træning med multi-træneren.


Herudover så jeg, at Bilka har fået et fint udvalg af mindre kettlebells, og de er endnu et bud på alsidigt træningsudstyr.

Jeg tror nok, at jeg selv ville foretrække alm. håndvægte, men jeg ved, at mange er glade for kettlebells.

Her er en video mere, så I kan få en fornemmelse af den slags træning.


Træningscenter - uden en krone på lommen

Selv uden en krone på lommen, du sagtens komme i god form hjemme. Du skal blot have adgang til nettet og to kvadratmeter gulvplads.

I min tidligere artikel "Kom i form foran pc'en - ganske gratis" forslog jeg de online cirkeltræningsvideoer fra Motion-online.dk. Og det er ganske effektiv træning skulle jeg hilse og sige.

Og skulle du være én af de få, der ikke har adgang til en pc hjemme, så kan du træne udelukkende ved hjælp af et sæt spillekort, som jeg skrev om i artiklen "Træning med spillekort".

Mere simpelt bliver det vist ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...