Gæsteindlæg: Træning blev min vej til livet

Kristine fik for to år siden fik konstateret en særlig form for leddegigt, der gjorde hende afhængig af en kørestol og medicin. Læs hvordan hun kæmpede sig tilbage til livet med en jernvilje og hård styrketræning.    

9. juni skrev jeg artiklen "Hvorfor mine undskyldninger ikke er gode nok", som fremhævede den amerikanske Scott Belkner, der trods sit handicap kæmper en indædt kamp for at nå sine træningsmål.

Scott Belkner viser i dén grad, hvad motivation kan drive os til. Og blev jeg derfor enormt taknemmelig, da Kristine, som er en læser af bloggen her, skrev en lignende betretning og lod mig publicere den for jer.

Sengeliggende og medicineret  

At mærke hvordan kroppen langsomt bliver svagere og hvordan smerterne tiltager, at du ikke længere har overskuddet til at foretage andet end de mest nødvendige ting som sove, spise og gå i skole. 

Og så pludselig en morgen vågne op i en krop fyldt til randen af smerte. Ude af stand til at rejse sig.  

Det blev for to år siden realiteten for mig, da jeg, som 16-årig tidligere frisk og sporty, nu var i en krop, der havde givet op. Jeg tilbragte de efterfølgende otte måneder enten sengeliggende eller i en kørestol. Og morfin og andre medicinske præparater var blevet en fast del af min hverdag. 

Min mor tog orlov, da jeg nu var afhængig af hjælp til personlig pleje, madlavning og i stort set alle aspekter af mit liv. Dette resulterede i et massivt tab af muskelmasse. For at undgå dette kæmpede min mor mig ned i et varmtvandsbassin tre gange om ugen med det fantastiske resultat, at jeg nu kun var afhængig af krykker. 

Jeg var til min kæmpe lettelse nu i stand til selv at stå oprejst og bevæge mig rundt i huset. Jeg fik efter lang tids undersøgelse diagnosen Morbus Bechterew, som er en specielt form for gigt, der især rammer  rygsøjlen. Jeg havde nu muligheden for at sætte ord på, hvad der så længe havde frataget mig friheden til livet.   

Der er langt til toppen fra bunden   

Jeg blev efterfølgende indlagt med forudsætningen om, at jeg nu skulle genoptrænes under de bedste vilkår for netop min krop. Jeg kom nu i varmtvandsbassin hver morgen under kompetent vejledning og skulle derudover lave en række øvelser i samarbejde med en specialiseret fysioterapeut udenfor vandet. Jeg kæmpede mig gennem tre uger med hård træning, men målet var tydeligt hele vejen gennem processen – jeg ville gå selv. 

Dette betød at jeg udover den regulære træning af kroppen skulle genfinde min balance og altid med øje for målet, var jeg ét skridt tættere på hver dag. Kroppen modarbejdede mig stadig kraftigt, men jeg var altid sikker på én ting og det var, at jeg aldrig måtte eller ville opgive kampen. 

I takt med at min tilstand forbedres efter en hård start, blev der inkorporeret let vægttræning, da jeg havde et stort behov for mere kropsstyrke. Tre uger efter træder mine forældre ind ad døren, jeg rejser mig op og jeg går selv hen til dem.   

Men der er kun én vej, og det er op   

Jeg kom hjem, mere motiveret end nogensinde – aldrig mere skulle jeg tilbringe en hel dag i sengen, jeg skulle ud og kæmpe, leve livet og nå alle mine mål. Jeg fortsatte derfor min træning på det niveau, som jeg havde nået og tilegnede mig samtidig en masse viden om træning og kost, så jeg derved kunne sikre de absolut bedste betingelser for min krop i fremtiden.   

I dag er jeg en beslutsom og endnu mere målrettet pige, der med tiden kun har fundet endnu mere styrke og livskvalitet i at træne. Sygdommen præger stadig min hverdag, jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg lever som en normal pige i min alder, når jeg konstant skal tilpasse mig min krop og smerteniveau. Men jeg lever mit liv, et liv hvor jeg har lært at kombinere min passion for sport med det at have en gigtsygdom. 

Nej, jeg bliver aldrig verdensmester i gymnastik eller karate, men jeg løber og powerwalker, jeg svømmer og jeg styrketræner, for det er det, jeg kan, og det ville jeg for alt i verden aldrig være foruden! 

Jeg gør ikke kun det her for at opretholde min krops mobilitet, jeg gør det for mig selv og fordi jeg elsker at stige ud af sengen hver morgen velvidende, at jeg ikke længere er fanget i min krop.  


Det er essentielt for både mig at blive ved med at træne. Kun på den måde kan jeg bibeholde den funktion som jeg har i dag – så der er ingen undskyldninger for ikke at komme af sted. Har jeg en dag, hvor kroppen brokker sig, så letter jeg intensiteten eller undgår træning, hvor jeg provokerer det mere, men at skippe en hel træning, ved jeg hverken gavner mig eller min krop. Det er mig der har sygdommen, og ikke sygdommen der har mig.   

Et stærkt liv er et godt liv 

På nuværende tidspunkt gennemfører jeg et to-split træningsprogram, hvor jeg typisk træner fire-fem dage om ugen. To dage, hvor jeg rammer bryst, skuldre, triceps og to dage hvor jeg rammer ben, ryg og biceps. 

Da jeg er i en fase, hvor jeg gerne vil øge min muskelmasse og kroppen kræver et kalorieoverskud for at denne proces sker, så spiser jeg derfor en masse mad, men altid af god kvalitet.  

Her er et eksempel på, hvordan min mad kan se ud på henholdsvis en træningsdag og en off-dag. Mit proteinindtag er konstant, men på træningsdage skruer jeg lidt op for kulhydratindtaget og ned på fedt og omvendt på mine off-dage.   

	Træningsdage	Off-dage
Morgen	Stor portion havregrød med frugt(banan, hindbær, svesker)	Mindre portion havregrød med skyr og frugt, samt et æg
Postworkout	Proteinshake og et stykke frugt
Frokost	Tun med fuldkornspasta, broccoli, hytteost, rødløg og peberfrugt	Rugbrød med makrel eller laks og lidt grøntsager
Frokost 2	Rugbrød med kylling, æg og lidt grønt(tomat, spinat etc.)	Avocado, et stykke frugt og et æg
Aftensmad	Hakket oksekød eller kylling, bulgur/kartoffel og grøntsager	Laks, kylling eller hakket oksekød, grøntsager og en mindre portion bulgur/fuldkornspasta.
Aftensnack	Skyr med mandler, kanel eller vaniljeekstrakt. Indimellem gange tilføjer jeg et æg eller en halv avocado.	Skyr med mandler, peanutbutter eller vaniljeekstrakt.

Tusind tak for din opmærksomhed, jeg håber at have inspireret eller motiveret dig i en positiv retning med min historie. 

Da jeg er flittig bruger af Instagram i forhold til kost, træning og fremgang er du meget velkommen til at følge mig under navnet, kristinecastance.  

Og husk nu; Du ser kun begrænsningerne, hvis du fjerner øjnene fra målet.

Flere gæsteskribenter?

Ovenstående indlæg er skrevet af en gæsteskribent. Hvis du er interesseret i at læse andre gæsteindlæg eller selv være gæsteskribent, så smid en kommentar

Og husk, at du meget gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne".