fredag den 14. juni 2013

Pasta af hvidkål. Tips til 5:2-kuren.

Jeg elsker pastaens anvendelighed og smag. Desværre indeholder pasta så mange kalorier, at det er usmart at spise under en diæt. Heldigvis kan du med dette lille fif reducere kaloriemængden til en sjettedel. Nemlig ved at bruge hvidkål i stedet for pasta. 


Det er svært at finde en fødevare, som er så alsidig som pasta. Og det er måske derfor, at de fleste danskere har køkkenskabet fyldt med alverdens pastavarianter.

Men pasta indeholder omkring 360 kcal per 100 gram, og det er alt for meget til at kunne bruges under en diæt. Og slet ikke, hvis du er på en 5:2-faste, hvor du kun har 500 kcal til rådighed og ønsker at blive mæt.

I øvrigt er dette fif også fantastisk brugbart for diabetikere. 

Læs mere: 5:2-fasten for begyndere 

Brug hvidkål i stedet for alm. pasta

Et lille fif er at udskifte den traditionelle pasta lavet på mel og æg med hvidkål. Og det lyder måske lidt pudsigt, men da hvidkål kun har 30 kcal per 100 g sammenlignet med pastaens 360 kcal, så kan du sikker hurtigt se fidusen.

Samtidig er hvidkålen fiberrig og mætter betydeligt mere end alm. pasta.

I princippet kan auberginer, squash eller gulerødder, som du skræller på langs, også bruges. Jeg kan bedst lide hvidkål, fordi det mætter mest.

Hvordan laver jeg så hvidkåls-pasta?

Det letteste og hurtigste metode, jeg kender, er at skære hvidkålen i tynde bånd a la frisk pasta. Hvidkålen koges derefter i saltet vand tilsat bouillon. Herefter kan den bruges i pastaretter præcis som alm. pasta.

Prøv det - og fortæl mig, hvad du synes om hvidkåls-pastaen. 








15 kommentarer:

  1. Tak for tippet, det vil jeg prøve her i aften, har nemlig taget oksekød op:) Jeg spiser p.t. ikke kulhydrater(kun grøntsager og 1 stk frugt efter træning), så jeg er meget modtagelig overfor inspiration! Jeg plejer at skære gulerødder, agurk og peberfrugt i strimler.

    Mvh Nana @Regalah
    www.nana-regalah.dk

    SvarSlet
  2. Tak for tippet. Personligt foretrækker jeg squash skåret helt tyndt - det smager super godt, er nemt og hurtigt, og der er kun 48kcal i en hel squash, så der er plads til lidt olivenolie henover også. Sammen med div. kød og grøntsager er det en meget mættende erstatning for pasta, også for dem der ikke er på 5:2-kuren men bare generelt gerne vil spare kalorier. Men det kan da være, at jeg skal prøve hvidkålsvarianten også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for forslagene.

      Ja, faste-tipsene er også gode til alle dem på almindelige kaloriebegrænsende-diæter. Naturligvis.

      Slet
  3. Det lyder super lækkert og et alletiders alternativ til den 'slemme' pasta. Det vil jeg helt sikkert prøver af og tusind tak for tippet

    SvarSlet
  4. Super idé! tak for tippet :-)

    SvarSlet
  5. Jeg fik prøvet med hvidkål. Det er fint som fyld, men det er ikke fordi det rigtig smager af noget. Men eat for performance, not for taste;) Og når det nu ikke smager rigtig af noget, men er et sundt alternativ, så hvorfor ikke bruge det i stedet for.

    Mvh Nana @Regalah
    www.nana-regalah.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tilbagemeldingen.

      Jeps, det smager nemlig ikke af specielt meget. Derfor egner hvidkåls-pastaen sig også bedst til de mere krydrede retter.

      Slet
  6. God ide med hvidkål. Jeg bruger som regel squash eller gulerod, som jeg strimler med min Spiralizer. Et andet alternativ er at lave ris af blomkål.

    SvarSlet
  7. Hvor længe skal hvidkålen så koge, for at minde om pasta?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ganske kort - prøv at mærke efter.

      Slet
  8. Det var da smart ;-)
    Håber jeg kan få manden til at spise hvidkål i stedet for pasta *hihi*

    SvarSlet
  9. Hvis man så laver en hel normal kødsovs fra bunden med den mest fedtfattige oksekød, nogle løg, nogle dåser med hakket tomat, nogle champignoner og diverse krydderier, kunne man spise en portion af dette med hvidkålspasta (hvor man muligvis ikke overdriver for meget med kødsovsen) og så stadig overholde fastedagen? Dvs. kunne man tænke sig, at det kunne være omkring de 250 kalorier?

    SvarSlet
  10. Sagtens. Jeg spiser selv en lignende variant. Maget kød og grønt er en god kombinationen på 5:2

    SvarSlet
  11. Lyder godt med hvidkål,jeg har lavet lasagne med hvidkål, det smager godt.😜😜😜

    SvarSlet
  12. Det smager godt😜😜😜

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...