lørdag den 2. juli 2011

I form med sjippetov

Hvornår var sidste gang, du hoppede i sjippetov? Nu skal du i træning igen, for det er billigt, tidsbesparende, let at transportere og forbrænder langt flere kalorier end du tror. Læs med og kom i form som en bokser på ingen tid.  

Så skal der knald på rebet
Man kan nogle gange bilde sig ind, at et dyrt medlemsskab til et forkromet fitnesscenter er den eneste vej til at tabe sig eller komme i form. Selvfølgelig er det ikke rigtigt. Et simpelt sjippetov til 100 kr kan blive det mest effektive fitnessredskab, du kan få fingrene i.

Det fantastiske ved sjipning er, at du bruger hele kroppens muskler på een gang. Du skal ikke blot hoppe op og ned, men også bruge arme, skuldre og midtkrop til at holde tovet i bevægelse samtidig med, at du holder kroppen i ligevægt. Resultatet er en temmelig krævende træning.

Når så store dele af kroppen er i gang, så skal hjertet arbejde hårdt for at forsyne alle musklerne med ilt. Det betyder, at kredsløbet trænes og dermed din kondition. Musklerne i kroppen styrkes, og knoglerne bliver stærkere, fordi de udsættes for de mange små stød - præcis som ved løb.

Og der er endnu flere grunde til at inddrage sjipning. Balance, hurtighed, koordination og motorik trænes også, når du både skal holde styr på arme, ben og hoppe-rytme.

Kaloriemæssigt ligger sjipning tæt på løb. Dvs. at at man ved sjipning forbrænder omtrent det samme som ved at løbe 8-10 km/t eller cykle ca. 25 km/t. Men ligesom andre motionsformer afhænger forbrændingen af flere faktorer: din iltoptagelse, din vægt og intensiteten. Men ved ca. 120 sving i minuttet forbrænder du 120-125 kcal på 10 minutter.

Det er svært at argumentere for, at sjipning ikke bør være en fast del af din træning, ikke? Og det er selvfølgelig derfor, at sjipningen altid har været en fast del af boksernes træningen.

Hvordan kommer jeg i gang?

Jeg vil ydmygt lade ordet gå til Shana Brady og hendes makker fra Punk Rope. I videoen kommer de kort ind på forskellige teknikker til begynder- og letøvede, og de viser desuden lidt om, hvordan et reb skal se ud.

 
 Er du mere til traditionel boksetræning, så kig lidt på ham fyren her. Han kommer med lidt fif til tovtræning og er inde op samme begrundelser, som jeg har skrevet om. Nå ja, og så er det bare så smukt, når han ved 1:26 siger, "then you want to get a lil fancy wit it, a lil fancy", og får os andre til at ligne totale amatører med et reb.



Sjipning i en sammenhæng

Personlig bruger jeg sjipningen, som en del af min opvarmning. Du kan selvfølgelig gøre det samme. Sjipningen kan også bruges alene som rent kredsløbstræning, og der kan tilføjes en styrkedel ved at bruge de specielle tunge reb.

Alternativt kan du vælge at sjippe i pauserne mellem træningssættene, når du styrketræner for at få en intensivt kredsløbs- og styrketræning.

Der er masser af muligheder.

Håber du kunne bruge artiklen - og vi ses på legepladsen!

Image: Danilo Rizzuti / FreeDigitalPhotos.ne

Kan du lide indlæggene her på bloggen? Så spred del artiklen på Facebook, tilmelde dig som fast læser eller abonner på bloggen. En kommentar er også altid velkommen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...