I sidste artikel "Høj-protein diæten" nåede vi til Dr. Robert Atkins bud på en effektivt slankekur. Det var helt tilbage i 70'erne, og med tiden blev hans noget radikale tilgang også glemt af den brede offentlighed. Det afholdt ham dog ikke fra at re-lancere Atkins-kuren i en ny form i 90'erne i knapt så radikal en version. Denne gang måtte man godt spise en lille smule kulhydrat - i hvert fald efter introduktionsfasen.
Nu kan man undre sig over, hvad den gode doktor havde imod kulhydrat. Men ideen var nu smart nok. Han ville nemlig tvinge kroppen til at bruge fedt som energikilde frem for kulhydrat. En tilstand, der også kaldes for ketose. Uden kulhydrat kan kroppen, groft sagt, kun få brændstof fra sit oplagrede fedt.
Og udover mindre bivirkninger som dårlig ånde, forstoppelse og mild svimmelhed, så virkede diæten fortræffeligt. Folk tabte sig. Og ofte meget drastisk og hurtigt. Så et eller andet synes at fungere ved Atkins-kuren.
Nye høj-proteinkure.
Gradvist kom de mere moderate varianter, der anbefalede kost med et "højere protein-indtag" frem for udelukkende protein. Man begyndte også at foretrække et "lavere indtag af kulhydrat" frem for et totalt forbud, som Atkins advokerede. Der var således ikke længere tale om en ren flødeskums- og baconkur.
Og det var heller ikke lige meget, hvor proteinerne kom fra. Nej, nu skulle proteinerne helst komme fra kød med et lavt fedtindhold, som fx kyllingen uden skind eller fra omega-3 rige fisk.
Glykæisk indeks
Den nye generation af protein-kure anbefaler, at man blander sine proteiner med kulhydrater, men det skal være de "rigtige" kulhydrater. Og rigtig i denne sammenhæng betyder kulhydrater, der optages langsomt i blodet. Dvs. fra fødevarer med et lavt glykæmisk indeks.
Blodsukkerregulering står helt centralt i de nye protein-diæter. Noget de har tilfælles med de helt nye GI-diæter.
Og med GI-diæterne træder vi ind i det 21-århundrede, hvilket vi kigger på i næste artikel.
Image: Teeratas / FreeDigitalPhotos.net
Ingen kommentarer:
Send en kommentar