Matematikken bag et vægttab er let. Hvis du indtager færre kalorier end du forbrænder, så vil du tabe dig. Punktum. Der er stort set intet at diskutere omkring dette.
Men diskussionen begynder derimod, hvor vi skal finde ud af, hvordan kalorie-underskuddet skal opnås. Er ved at undgå kulhydrater? Måske er det nok at spise fedtfattigt? Eller er det kødet, der skal skæres bort? Findes der en speciel kombination af fedt, protein og kulhydrat, der får kiloene til at rasle af? Nej, det må vel være motionen, der skal satses på?
Slankemoden og gamle trofast
I perioder syntes der ligefrem at gå mode i diæterne. Kan du huske de forskellige kure med ananas, grapefrugt, kål eller supper? Alle sammen forsvandt igen uden at gøre andre end grønthandleren glad.
Også strategier med at holde sig til eller fra bestemte madvarer holder sjældent i længden. Man føler sig asocial til festlige lejligheder og maden bliver hurtigt ensformig og kedelig.
Den gamle trofaste måde er at tælle kalorier, men det kan blive ufattelig kedeligt og omstændigt, og kan have den ulempe, at du går og føler dig halvsulten det meste af tiden. Og så ligger det desværre næsten alt i kortene, at vægten ryger på igen, når man stopper med at tælle og veje.
Der er dog nogle diæter, der trods modeluner og alverdens hypede sundhedsråd stadig bliver brugt, og som hele tiden er blevet modificeret og tilpasset den nyeste viden indenfor ernærings- og fysiologisk videnskab.
Bacon og flødeskumskuren
Vi skal helt tilbage til 70'erne, hvor doktor Robert Atkins skriver bogen "Diet Revolution", som vendte op og ned på hele slankeindustrien. Væk med alle former for kulhydrater - brød, sukker, ris, pasta, frugt, kartofler - og de fleste grønsager. Tilgengæld måtte man mæske sig i fedt og kød.Der var kronede dage med masser af flødeskum og bacon for alle, der ville tabe sig. Selvfølgelig var hele lægeverdenen rystet og dybt bekymret for at sygehusene skulle oversvømmes af patienter med hjerte-kar-sygdomme, nyresvigt og svær fejlernæring.
Og der var vist også et par stykker, der røg af i svinget. Problemerne var dog primært dårlig ånde og forstoppelse.
Det pudsige var også, at rigtig mange tabte sig - og de tabte sig hurtigt!
Og det stod i skarp kontrast til den officielle anbefaling om at spise mindre fedt, hvor folk overhovedet ikke blev tyndere. Faktisk steg antallet af overvægtige kraftigt.
Næste artikel - Aktins version 2.0
I næste artikel kigger vi på 90ér versionen af høj-protein diæten, hvor Dr, Atkins modificerede sin diæt.
Image: Grant Cochrane / FreeDigitalPhotos.net
Image: Teeratas / FreeDigitalPhotos.net
Ingen tvivl om, at fedt og masser af protein er en nødvendighed i en diæt. Fedtet til at booste forbrændingen og proteinet lidt af det samme + at opbygge og vedligeholde muskelvæv. Men kan man bare sætte kalorier over styr ? eller hvordan skaber man mon den rette balance ? Er de tanker, der lige umiddelbart melder sig hos mig, efter at have læst ovenstående .
SvarSletmvh Mona
Hej Mona.
SvarSletLige for at gøre det klart, så er jeg ikke fortaler for Atkins-diæten. Ikke i dens oprindelige form i hvert fald. Når jeg skriver om den, er det for at vise protein-diæten i en historisk sammenhæng.
Jeg er ikke sikker på, at man kan "booste" forbrænding. Det lyder lidt for meget af pseudo-videnskab. Til gengæld findes der noget, der hedder "den termiske effekt", som jeg kommer ind på i næste artikel. Det handler kort om, at protein nedbrydes mindre energi-effektivt end fx kulhydrat og fedt.