torsdag den 8. september 2011

Sund opskrift: Asparges-risotto med porrer

Ingen smør, ingen ost, få kalorier, men fuld af smag. Det er nogen gange utrolig, hvor meget smag få ingredienser kan give. Denne aparges-risotto med porrer er cremet, lækker og perfekt til halvkolde efterårsaftenener.  

Jeg bliver mere og mere heldig med hensyn til at finde gode sunde opskrifter rundt om på rettet. Og denne her synes jeg også, at I bør stifte bekendskab med. Retten er vel egentlig også egnet for veganere, når den er uden smør og ost? 

Ingredienser
  • Et bundt asaparges. Ca 15 stk.
  • Ca. halv liter kogende vand
  • 2-3 Spsk. olivenolie
  • 1 mellemstor porre
  • Ca. 100 g grødris (brug rigtige risotto-ris, hvis du har mulighed for det)
  • 1 dl hvidvin 
  • En dusk persille
  • Salt 



Fremgangsmåde
  1. Vask og snit aspargesene.
  2. Hæld en smule vand i buden af en pande og blanchér aspargesene til de bliver lysergrønne.  Husk at skylle dem med koldt vand bagefter, så de ikke koger videre.
  3. Læg apargesene til side et øjeblik.
  4. Frem med de snittede porrer og svits dem i en gryde med olivenolie.
  5. Tilsæt risene, og omrør.
  6. Hæld hvidvinen ved de sauterede porrer og risene, og kog vinen næsten væk.
  7. Hæld en kop kogende vand til porrerne og risene, og lad det simre under omrøring.
  8. Tilsæt resten af det kogende vand løbende, som det optages af risene.  Det skulle tage omkring 20 minutter. Det er lidt tricky business, da vi skyder efter al dente. Det kan hurtigt komme til at minde mere om vingummi, hvis du ikke passer lidt på.
  9. Når risene er færdige tilsættes arspargesene, og risottoen skal have lov til at hvile lidt inden den servers.
  10. Hvis du er en ostegris, så passer parmesanost perfekt til retten.
  11. Risottoen fordeles i fire skåle og pyntes med frisk persille.

2 kommentarer:

  1. Det lyder ellers lækkert - og ja, jeg vil tro den også er fint til veganere. Jeg vil i hvert fald gerne afprøve den :o)
    mvh Mona
    dqpage.blogspot.com

    SvarSlet
  2. @Mona
    Det er dejligt at høre så meget fra dig her på bloggen!
    Hvis du ligger inde med nogle lækre opskrifter, så sig endelig til.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...