Træning styrker immunforsvaret
Det er et faktum, at regelmæssig
motion styrker immunforsvaret. Flere undersøgelser viser, at
motionister oplever af færre tilfælde af forkølelse, hvis de løber
jævnligt.
Når du motionerer, forbedres
blodgennemstrømningen og immunforsvarets lymfevæske stimuleres, så
hvide blodceller kan cirkulere rundt i kroppen hurtigere. Resultatet
er, at bakterier og vira bekæmpes mere effektivt.
Jo, mere konsekvent du er med din
motion, jo større er forbedringen af dit immunforsvar. Daglig motion
af moderat intensitet resulterer i langt færre sygedage end inaktive
mennesker.
Kan træning gøre dig syg?
Selvfølgelig kan træning overdrives.
Det hører fx ikke til sjældenhederne, at mennesker, der lige har
gennemført en maraton eller lignende, bliver syge et par dage efter
præstationen.
Baggrunden for dette er, at høj
intensitets udholdenhedstræning kan svække immunforsvaret
midlertidigt grundet et fald i nogle bestemte hormoner. Hård træning
kan udløse kroppens stresshormoner kortison og adrenalin, der kan
forhøje blodtrykket og kolesterolniveauet og samtidig svække
immunforsvaret.
Og som du sikkert kan gætte, så vil
intensivt træning yderligere svække immunforsvaret, hvis du
allerede er syg med forkølelse eller ondt i halsen.
Kan træning gøre dig mere syg?
Selv om hård og intensiv træning
kan gære dig mere syg, hvis du allerede er syg, så er moderat
motion helt fint.
Et studie fra Ball State University
udsatte nogle studerende for forkøleses virus og fulgte dem i 10
dage, hvor de forsat dyrkede motion. Gruppen, der dagligt løb i 40
minutter, viste ingen forandring i forkølelsessymptomernes længde
eller styrke sammenlignet med gruppen, der var inaktiv i perioden.
Så selv om gruppen, der dyrkede motion
ikke blev rask hurtigere, så blev de heller ikke mere syge. Dog skal
du huske, at tager du i centret med snue, så udsætter du resten af
motionisterne for din forkølelse – så måske er det bedre at tage
en cykeltur eller en rask gåtur.
Hvornår du ikke bør træne.
Det er vigtigt at skelne mellem sygdom.
Forkølelse eller ondt i halsen er ubehageligt, men ufarligt. Feber
eller influenza kan forværres med træning, da kroppens immunforsvar
er på overarbejde med at bekæmpe sygdommen, og den potentielle
muskeltræthed og dehydrering yderligere presser kroppen.
Tommelfingerregel er derfor: Det er ok
at træne, hvis symptomerne kommer fra nakken og op. D.v.s. symptomer
som ond i halsen, snottet næse, nysen eller lignende. Hvor imod
hosten, feber, ondt i kroppen og generelt sløvhed er tegn på, at
kroppen har brug for hvile.
Nogle gange er sofaen desværre den bedste
løsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar