mandag den 28. november 2011

Sund opskrift: Aubergine-puré

Denne marrokanske Aubergine-puré er et kalorielet alternativ til humus. Purén kan bruges til som tilbehør eller som selvstædig forrret. Super lækkert sammen med ovnbagte pitabrød penslet med olivenolie og hvidløg.



Auberginen er en mystisk udseende plante, der tilhører natteskyggefamilien. Auberginen er rig på antioxidanter og virker ifølge australske forskere bakerie- og virahæmmende. Der er også undersøgelser, der antyder at Auberginen har kolersteralsænkende egenskaber.

Opskriften her er opfundet af min bedre halvdel, der bladrede en marrokansk kogebog igennem, og på ingen tid fik sammensat endnu et storslået måltid for sin begejstrede familile. Opskriften er på sin vis et fuldbyrdet vegetarisk stormåltid, hvis det serveres sammen med humus, hjemmelavede pomfritter og peberfrugtpuré som vist på fotografiet ovenfor.

Ingredienser
  • 1 kg auberginer
  • Olivenolie
  • 2 fed presset hvidløg
  • Peber
  • 1 tsk stødt paprika
  • 3 pitabrød
  • 1 letpisket æggehvide
  • 2 spsk spidskommen
Fremgangsmåde
  1. Ovnen opvarmes til 180 grader
  2. Auberginestykkerne (i tern af 2 cm) dampkoges i et dørslag i ca. 20 min
  3. Olien opvarmes i en stor gryde
  4. Tilsæt aubergine, hvidløg, peber og paprika. Pas på varmen i gryden ikke er for høj.
  5. Rør konstant i gryden til auberginen er meget mør. Blandingen kan serveres straks eller blendes for at få en mere cremet puré.
  6. Pitabrødene flækkes og pensles med æggehvide og drysses med spidskommen. Bages sprøde i ovnen i 20 min. Bryd brødene i mindre stykker inden serveringen.

2 kommentarer:

  1. Man kan også bage auberginerne i ovnen ved pæn høj varme (200-220 grader) til de er let sammenfaldne og så skrabe indmaden ud. Der krydres med salt, peber, presset hvidløg og spidskommen, hvis man så tilsætter tehina bliver det til en rigtig god puré. Min mand er israelsk af marrokansk afstamning så den laver jeg tit. Hedder også Baba Ganoush.
    Opskriften på kyllinge nuggets ser god ud og det ville være en god variation. Bliver de ikke for fuld af olie og derved for usunde (og derved ikke egnet til min datter der skal tabe sig) når de steges i olie? Ville man mon kunne stege dem i ovn?

    SvarSlet
  2. Tak for opskriften. Den vil jeg prøve.

    Angående dit spørgsmål om nuggets fedtindhold: Så længe at olien var varm nok, så suger kylingstykkerne ikke ret meget olie. Du kan evt. prøve at veje gryde før og efter stegningen. Herudover lægges de også på sugende papir, så jeg tror ikke, at energiindholdet er slemt.

    Husk også, at fedt ikke nødvendigvis feder. Fedt indgår som energikilde på samme vis som protein og kulhydrat. Overskudsenergi giver vægtforøgelse og energiunderskud giver vægttab.

    Det høje proteinindhold i kyllingstykkerne er med til at øge mæthedsfølelsen + den termiske effekt spiller ind. Kort fortalt betyder den, at kun 2/3 af energiindholdet af proteinerne bruges af kroppen. Det er blandt andet derfor, at højproteindiæterne er så virksomme og derfor at Arne Astrup har udviklet en proteinrig diæt.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...