fredag den 16. december 2011

Spis slik og tab dig mere effektivt.

Det er hårdt arbejde at være på slankekur - især når madvarer, som man sætter pris på, er bandlyst. Chokolade, kage, chips eller blot brød er svært at undvære. Og lige præcis derfor virker forbuds-diæter sjældent. Men slik kan faktisk gøre din slankekur mere effektiv. Læs mere om refeedage og slikdage.


Indenfor fitnessverdenen er refeeddage eller snydedage et kendt udtryk. Det er en strategi til at bryde den træthed eller modløshed mange oplever, når de i en periode har koncentreret sig om at overholde en diæt.

Man føler sig typisk udtømt, sløv og trængende til et eller andet sødt eller salt. Ofte skyldes dette, at kroppen har opbrugt energidepoterne - specielt kulhydrater. Måske er du også nået det punkt, hvor viljestyrken ikke kan drive lysten til at følge diæten længere.

Løsningen kan være en slikdag eller refeedag. Det betyder, at du vælger en af ugens dage, hvor du tillader dig at bryde slankekuren. Det vil typisk betyde, at du indtager flere kalorier end du forbrænder, at du spiser brød til maden eller åbner en pose chips foran tv'et.

Fordelen er, at du får muligheden for at fylde energidepoterne op, hvilket kan gøre din træning mere overkommelig. Men vigtigere er, at den lille ugentlige pause fra slankekuren ofte gør, at du kan gennemføre en længerevarende slankekur. På sigt betyder det, at du vil taber dig mere.

Alternativet er, at du kører dig selv træt i en overambitiøs slankekur, som du alligvel bryder og begynder at trøstespise. Og hånden på hjertet, hvor mange gange er det allerede sket?

Jeg har selv en ugentlig slikdag, hvor jeg spiser en pose chips og hygger sammen med familien. Og jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville kunne holde mig fra slik og kage i hverdagen, hvis jeg ikke måtte spise spise det en gang i mellem.

4 kommentarer:

  1. jeg har godt hørt om den metode før ..
    og mange har virkelig haft glæde af det. Også fordi en dag, hvor (især fedt) er tilladt, booster forbrændingen.
    Jeg synes dog det kan være en meget svær balance. For mig fungerer det bedst, hvis der skelnes mellem go og no go.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Hej Mona,

    Som du selv er inde på, så virker denne tilgang ikke for alle. Men for rigtig mange er det ugens pusterum, der gør, at de kan holde til at være på slankekur.

    Jeg er dog i tvivl om, hvad du mener med "booste" stofskiftet. Vil du ikke uddybe det?

    SvarSlet
  3. Jeg kan kun give dig ret. Selv om jeg er et af de heldige mennesker der ikke er på slankekure, så er det utrolig vigtigt for mig at spise sundt. Jeg løber halve og hele marathons og træner rigtig meget i løbet af ugen - og rent faktisk er lysten til at skeje ud meget sjældent til stede når man laver meget sport (endnu en af grundene til at gøre det).
    Når det så sker at jeg pludselig får lyst, så gør jeg det også og det kan være ret uhæmmet. Men helt naturligt kan kroppen kun klare en vis mængde og sætter selv stop for mere. Men så er det ude af systemet og jeg føler ikke behovet i ugevis - ja, selv måneder - bagefter.

    SvarSlet
  4. @Kirsten

    Tak for kommentaren. Jeg oplever nemlig det samme som dig. Også delen med at spise uhæmmet af noget, man pludseig får lyst til ;-)

    Det lyder spændende med dit løb. Kunne du have lyst til at lave et lille interview om din løbehobby? Det kommer til at udmønte sig i en artikel om løbetræning.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...