tirsdag den 7. februar 2012

Sunde Sloppy Joes - Sådan!

Hvis du kender lidt til det amerikanske køkken, så kender du Sloppy Joes. Det er en bolle med hakket kødfyld inden i. Super lækkert og let at lave. Denne version er den grovpimpede version, som byder på lidt mere grønt end originalopskriften.


Sloppy Joes er én af de retter, hvor der bruges hakket kød. Noget som er helt almindeligt for danskere, men uvant for amerikanere. Det er egentlig også en temmelig mystisk ide, at vi skal kværne vores kød til ukendelighed. Måske er det bare en dårlig undskyldning for at kunne bruge kødrester?

Uanset hvad, så smager Sloppy Joes super godt. Det er en rigtig herreret, som passer godt til et fredagsmåltid med en god øl til. Jeg har dog skelet lidt til det grønne og grove, så du kan spise dette fantastiske måltid med bedre samvittighed.

Ingredienser
  • 300-400g hakket 8% oksekød
  • 1 stort løg hakket fint i tern
  • En god håndfuld finthakkede svampe (Jeg bruge champignon)
  • 5 tomater hakket fint i tern (Hakkede tomater på dåse virker også)
  • 2 sptk mel
  • 250 ml vand
  • En sjat balsamico
  • En sjat chilisovs
  • En sjat ketchup
  • 8 grovboller
Fremgangsmåde 
  1. Brun det hakkede kød sammen med champignon og løg.
  2. Tilføj tomater og mel under omrøring.
  3. Tilsæt vand, balsamico, chilisovs og ketchup under omrøring. 
  4. Lad simre for svag varme indtil en del af væden er fordampet, sovsen er tyk og grønsagerne bløde.
  5. Servér på lunede boller.  

1 kommentar:

  1. Det her er en fantastisk ret - jeg bruger faktisk denne opskrift, men jeg plejer at putte en skefuld brun farin i kødsovsen. Det giver et twist i smagen.
    I øvrigt er det perfekt som tømmermandsmad :o)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...