lørdag den 18. august 2012

Pizza med pesto, kartoffel og mozzarella

Nyopgravede kartofler, sprød pizzakant, frisklavet pesto og smeltet mozzarella. Denne pizza kombinerer alle mine yndlingsingredienser og kommer meget tæt på at være det perfekte måltid. Og samtidig kan pizza nok ikke gøres meget sundere. 


Forleden stod jeg med en håndfuld nyopgravede kartofler og et glas pesto og kunne ikke rigtig bestemme mig for, hvad jeg ville lave. Ungerne havde mest lyst til pizza, men jeg ville gerne bruge resten af kartoflerne og tænke, at pestoen også kunne blive nyttig.

Nedenstående opskrift var resultatet: Pizza med kartofler, pesto og frisk mozzarella.  

Ingredienser:
  • 2 dl pesto lavet på persille og basilikum. 
  • 50 g nyopgravede kartofler 
  • 300 g frisk mozzarella 
  • En lille portion grov pizzadej. 
Fremgangsmåde
  1. Pizzadejen laves efter denne opskrift og mens den hæver, kan du lave pestoen og snitte kartoflerne i tynde skiver.
  2. Pestoen laves af en stor håndfuld rengjorte krydderier, som du blender sammen med et par skefulde solsikkefrø. Jeg brugte persille og basilikum. Hvis du ikke har en blender kan de knuses i en morter.
  3. Tilføj olivenolie til blandingen er dækket og smag til med salt og peber. Brug eventuelt denne opskrift på pesto
  4. Når dejen er hævet til dobbelt størrelse rulles den ud på bagepapir. 
  5.  Pestoen smøres ud - brug rigeligt, så hele pizzabunden er smurt. 
  6. Kartoffelskiverne lægges i et tyndt lag ovenpå pestoen. 
  7. Mozzarellaen plukkes i små stykker og lægges øverst. 
  8. Bages ved 200 grader indtil mozzarellaen er smeltet og blevet gylden. 
Flere lignende indlæg? 

Hvis du er interesseret i at læse flere lignende indlæg, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder. Jo, mere interesse jeg ser, at artiklerne får, jo flere kommer der om selvsamme emne.
Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...