tirsdag den 4. september 2012

Træner du i de rigtige sko?

Så mange sko, og så lidt tid. At vælge den rigtige træningssko kan være tricky buisness.  Så denne gang kigge vi på, hvordan finder du den rette sko til din træning - uanset om det er løb, gang, eller styrketræning. 


Jeg besøgte min lokale sportsforretning for at finde et par nye træningssko. Her fandt jeg ud af, at der åbenbart findes flere typer af træningssko, end der findes sportsgrene.

Selv om jeg godt ved, at der er forskel på fødder, og de forskellige sportsgrene stiller forskellige krav til skoene, så lugter det kæmpemæssige udvalg af sko af af skoindustri og mærkesnopperi.

Jeg er sikker på at mindre kan gøre det - meget mindre endda. Især når vi mennesker egentlig er tilpasset bevægelse på vores bare fødder.

Styrketræningsskoen - den hårde flade.
Gamle trofaste
Den første dag jeg var i styrkeløfterklubben, trænede jeg i bare tæer. Det var ikke noget, jeg selv valgte, men jeg fik bare ikke lov til at løfte i de løbesko, som jeg mødte op i.

Grunden var, at løbesålen ville gøre det modsatte af, hvad den skulle. I styrkeløft skal kræfterne nemlig ikke absorberes, men bruges.

Sålen var desuden så høj, at det blot ville være et spørgsmål om tid, før jeg vrikkede om på foden og fik en vægtstang med oven i skallen.

Sagt på en anden måde - en hård flad sål eller blot bare fødder er langt at foretrække, når du styrektræner frem for løbesko og kraniebrud. 

Løbeskoen - dyr, smart eller overflødig?
Løbere er nok dem, som går allermest op i deres sko, og størstedelen af skohylderne er derfor også forbeholdt løbefolket i de fleste sportsforretninger. Og det er en fager og indviklet verden man står overfor, hvis man bevæger sig derhen.

Heldigvis står ekspedienterne altid til rådighed med alverdens udstyr til måling af fodpronation, løbestil, vægt, stabilitetsbehov, fodstørrelse osv. osv. Og det er nok bedst at rådføre sig med dem, hvis man bruger meget tid med løbetræningen, og har tænkt sig at hive den store tegnedreng op af lommen.

Her er i øvrigt en uddybende artikel, som konkluderer, at dyre sko ikke er en snus bedre end de billigere.

Personligt synes jeg, at det er påfaldende, at vi behøver al den teknologi, når der findes masser af mennesker i de fattige dele af verden, der løber i sandaler eller på deres bare fødder.

Gåskoen - stiv, men smidig. 
Sammenlignet løb har foden kontakt med jorden i længere tid, når vi går. De rammer med hælen først og ruller over på fodballerne og sætter af igen. I praktisk betyder det, at de fleste er glade for fleksibilitet i skosålen, samtidig med, at den er stiv og støttende omkring foden.

Vigtigst af alt er, at skoen er rummelig, let og føles kølig at have på. Især, hvis du skal ud på de længere ture. 

Reebok Flex - skoen, der kan det hele
Hvad nu, hvis man gerne vil have en sko, der kan det hele? En slags all-aroundsko, der fx kan bruges til i træningscentret, aerobictimerne og kortere løbeture?

Måske er disse Reebok Realflex svaret?



Jeg synes, at de her Reebok Realflex ser spændende ud. Dels fordi den er lavet ud fra ideen om, at musklerne i benene skal stå for stødabsorberingen. Præcis som ved træning i bare tæer.

Det betyder, at de langt fra er så høje som traditionelle løbesko, og samtidig har så stor støtte omkring foden, at de er brugbare til styrkerelaterede træning.

Det er smart, synes jeg. Så måske skulle jeg en tur tilbage til Intersport for at hapse sådan et par?

Flere lignende indlæg? 
Hvis du er interesseret i at læse flere lignende indlæg, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder.

Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder

6 kommentarer:

  1. Rigtig god artikel som giver et godt overblik. God læsning :)

    SvarSlet
  2. Personligt kan jeg varmt anbefale en flad, fleksibel sko uden støddæmpning til løb såvel som hverdagsbrug. Fx Vivobarefoot Evo eller Vivobarefoot Neo. Inov-8 laver også flade, naturlige sko til træningsbrug og løb. Reebok'en er dog alt for meget sko, hvis man er ude efter en naturlig (løbe-)oplevelse. Den minder vist mest om Nike Free.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for anbefalingen, Peter.

      Hvad er efter din mening den bedste måde at gå fra alm. løbesko til barefodsløb?

      Slet
    2. Start forsigtigt. Hav tålmodighed. Lyt til kroppen. Styrk fødderne ved at lade dem arbejde frit og naturligt. Gå i helt bare fødder (smid også strømperne), når det er muligt. Løb småture i helt bare fødder. Og først og fremmest: Lær teknikken (fx poserunning) - før du gør dig nogle surtkøbte erfaringer, for skoene gør det ikke alene, og man kan sagtens løbe unaturligt i et par naturlige sko! :-)

      Slet
  3. Hvis man nu har uduelige hypermobile led, hvad er så optimalt som løbesko? Jeg løber altid i skov fordi jeg ikke kan løbe på hårdt underlag, uden at få ubehageligt meget ondt i hofter og knæ i hvert fald. Also, er det dumt at bruge indlæg i en løbesko? Jeg har siden november, hvor jeg overbelastede en sene under foden, brugt indlæg som støtter op omkring svangen. Det har hjulpet utrolig meget, men nu er jeg lidt i tvivl omkring hvorvidt det er smart at bruge i en løbesko, hvor man jo bruger foden på en anden måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hypermobile led kommer, så vidt jeg husker, lettere i de belastende yderpositioner.

      Derfor skal du have fokus på at skoen er fast snørret omkring foden. Jeg kan forestille mig at en fast og høj hælkappe er sagen.

      Tal med din fysioterapeut eller ortopæd-skomager, hvis du vil være helt sikker.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...