mandag den 19. november 2012

Flere hjemmelavede proteindrikke

Proteindrikke er populære. Nogle drikker dem i forbindelse med styrketræning for at optimere muskelvækst, andre i forbindelse med højprotein-slankekur. Her får du flere opskrifter på proteindrikke, som du kan lave hjemme. Billigere og med mere smag end de færdigkøbte. 


Herunder får du flere bud på gode proteindrikke, der kan laves i dit eget køkken. De er i samme stil som i min tidligere artikel Lav din egen proteindrik .

Hvorfor proteindrikke?

Proteindrikke kan bruges for at restituere hurtigere fra træning. Effektiv styrketræning giver mikroskader i muskelvævet, og disse skader forstærkes af kroppen for at kunne klare en lignende belastning i fremtiden. De forstærkede muskelfibrer opleves som øget
 styrke og muskelmasse.

Proteindrikke giver således byggematerialerne - fx i form af protein - til restitutionen.

Hjemmelavede proteindrikke kan også bruges i forbindelse med slankekure grundet den termiske effekt. Du kan læse mere om høj-proteindiæter og den termiske effekt i artiklen Færdig med slankekure tredje del.

Opskrifterne herunder er snupset fra en folder, som Kræftens Bekæmpelse har udgivet. Da fokuset er restituerende patienter, er energiindholdet ofte ret højt, men du kan formindske dette ved fx at bruge skummetmælk frem for sødmælk, bruge sødemiddel frem for sukker og mindske eller udlade fløde og is.


Appelsindrik

Ingredienser:
1½ dl mælk
3 spsk.(50 g) kvark 1%
1 spsk. sukker
4 spsk. vaniljeis
½ - 1 dl appelsinjuice

Indeholder pr. 100 g.
4,3 g protein


Kvarkdrik

Ingredienser:
2 pasteuriserede
æggeblommer
1 spsk. sukker
1 dl kærnemælk
3 spsk. (50 g) kvark 1%
2 spsk. piskefløde
2 spsk. ananas- eller
appelsinsaft


Fremgangsmåde:

Æggeblommer og sukker
piskes. De øvrige ingredienser
tilsættes. Serveres med knuste
isterninger.

Indeholder pr.100 g
6.2 g protein

Frugt koldskål

Ingredienser:
1 dl kærnemælk
1 dl ymer
1 pasteuriseret æggeblomme
1 spsk. sukker
100 g frosne hindbær/jordbær


Fremgangsmåde:

Æggeblommen piskes hvid
med sukker.
Æggesnaps, kærnemælk,
ymer og frosne hindbær
kommes i en blender og
blendes godt sammen. Spises
straks.

Indeholder pr. 100 g med frugt:
4.6 g protein
6.0 g protein (uden frugt)

Hvis du ikke har mod på ovenstående, men gerne vil have et billigt alternativ til købe-protein, så er noget så simpelt som almindeligt skummemælk er også glimrende som proteindrik. 4.5 g protein per 100 g og så til under 5 kr for en liter.

Image: http://www.fortiusfitness.com

3 kommentarer:

  1. I proteinpulver er der så ikke omkring 60gr. protein pr. 100gr?

    SvarSlet
  2. Hej Camilla,

    Jo, i den rene pulverformig er der omkring de tres gram. Opblandet med væske kommer vi ned lige under ti gram i hundrede mililiter

    SvarSlet
  3. For at få mere protein, så prøv at køb Arla´s protein Mælk istedet for, der er 50% mere protein i.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...