onsdag den 26. juni 2013

Let vægttab med tyggegummi

Alle kneb gælder, når målet er vægttab. Noget tyder på, at tyggegummi kan mindske trangen til søde sager og øge mæthedsfornemmelsen. Læs med og lær, hvordan almindelig tyggegummi kan hjælpe dig med vægttabet.



Uanset om du ønsker et stort eller lille vægtab, så er sult og trangen til søde sager en fast del af kampen. Du har sikkert forsøgt dig med små måltider, masser af grønt eller ved at drikke en masse væske.

En anden løsning kan være at tygge ganske almindelig sukkerfri tyggegummi. Dr. Paula J. Gieselman  fra Pennington Biomedical Research Center pointerer i et nyt studie, at tyggegummi kan være en værdifuld del af en slankestrategi. 

Konklusionen på undersøgelsen er nemlig, at de tyggende forsøgspersonerne indtog færre kalorier, fik en mindre trang til sukker og følte sig mere energiske. 

Noget at tygge på

Forsøgspersonerne som bestod af 115 mænd og kvinder i alderen 18 til 54 deltog i undersøgelsen ad to omgange. En med og en uden tyggegummi. Under forsøget fik de serveret en sandwich til frokost, som indeholdt omkring en fjerdedel af deres daglige anbefalede kalorieindtag.

Tyggegummiet synes at formindske forsøgspersonernes sultfølelse og højne deres energiniveau resten af dagen. Ligesom de spiste langt mindre af de sukkerholdig snacks. 

Personerne skulle herefter blive i laboratoriet i tre timer og besvare en række spørgeskemaer om deres sultfølelse, sukkertrang og energiniveau. Mens de arbejde med skemaerne var en række snacks stillet frem til fri benyttelse. 


Tyggegummi som del af vægttabsstrategi

I følge Dr. Geiselman viser forsøget at tyggegummi kan spille en potentielt positivt rolle som i et forsøg på at kontrollere sultfølelsen, reducere spisetrang og et generelt vægttab. 

Selv små ændringer i kalorieindtaget kan på sigt have en stor betydning. Og alt tyder på, at tyggegummi er en let og praktisk måde at håndtere den søde tand på. 

Og så fik vi det at tygge på. 

Flere lignende indlæg? 

Hvis du er interesseret i at læse flere lignende indlæg, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder.

Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder.

Image: Samvirke.dk 

2 kommentarer:

  1. Fantastisk nyhed! Jeg er allerede stor fan af tyggegummi, og hvis det ligefrem kan mindske (min ellers store) trang til søde sager er det jo perfekt ;)

    SvarSlet
  2. Der er i hvert fald forskning, der tyder på det. Jeg bruger især tyggegummiet til at holde sukkertrangen fra døren.

    Hvilket jeg synes, det virker fantastisk til.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...