mandag den 22. juli 2013

Øger mobilen din risiko for overvægt?

Din telefon er smart til mange ting - fx at holde dig opdateret om træning og kost. Ny forskning peger dog på, at telefonen samtidig kan være skyld i, at du er blevet mere inaktiv og muligvis tykkere. 

Mon ikke du er én af mange danskere, der ejer en smartphone? Du ved sikkert, at den kan være en rigtig stor hjælp til fx at holde dig informeret om kost, træning og sundhed. 

Måske bruger du en af de mange trænings-apps, eller bruger du mest telefonen til spil og surfen på nettet? 

I så fald tyder ny forskning fra Kent State University på, at mobilen øger din risko for overvægt og livsstilsygdomme.  

Højt mobilforbrug lig dårlig form

Over 300 studerende fra Kent University blev udspurgt om deres daglige brug af mobilen - ink. antal af sendte og modtagne smser, opkald, spilletid, brug af online medier og generel brug af nettet.

Senere fik 49 studerende målt deres fysiske form på et løbebånd og interviewet om, hvor de brugte telefonen i fritiden og hvordan telefonen påvirkede deres fysiske aktivitet. 

Resultaterne viste, at desto mere de studerende brugte deres telefon, jo ringere form var de i. Desuden var de langt mere tilbøjeligt til bruge fritiden på andre medier som tv, computer, konsolspil og filmkiggeri. Alle sammen aktiviteter, som foregår siddende eller liggende. 

Kun seks af de studerende brugte i øvrigt deres telefon til at øge deres fysiske aktivitet. 

Vær mobil med mobilen

Hvis vi bliver opmærksom på ovenstående og i stedet bruger mobilens styrkeside - nemlig at den rent faktisk er mobil, så bliver den i stedet et stærkt kort på hånden. 

Jeg var inde på, hvordan telefonen kan bruges til at øge din aktivitet i artiklen Mobilen kan hjælpe med vægttab,og der er sikkert en milliard andre måder at gøre det på også. 

Jeg hører meget gerne dine tanker om ovenstående. Mærker du også, at mobilen gør dig passiv eller har du i stedet nogle gode fif til at bruge den aktivt?

Image: Pond5/Arundo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...