tirsdag den 29. oktober 2013

Bør du undgå gluten?

Væk med fedt og sukker. Gluten er helseindustriens nye guldkalv og der er skabt så meget røre omkring proteinet, at supermarkederne har hele hylder fyldt med glutenfrie produkter. Men hvad er gluten? Og skal du bekymre dig om gluten? 

Er gluten virkelig farligt?
 Sundhedsindustrien er big business og investerer kraftigt i at få dig til at føle dig utilstrækkelige og mindreværdige. Hvis det lykkes dem, så er chancerne meget bedre for, at du villigt punger ud for at købe kosttilskud, proteinpulver, tøj med de rigtige sportsmærker osv.

Den nye trend er glutenfrie produkter og diæter. For fem år siden havde de fleste slet ikke hørt om gluten, og nu er det pludselig gift på linje med sukker og fedt.

Og vi som ellers lige troede, at vi havde det ganske godt, hva'? 

Hvad er gluten

Gluten er hverken fedt eller kulhydrat, der er en gruppe af proteiner, der findes i masser af fødevarer - blandt andet i hvede, havre, rug og byg, Og det er et vigtigt og helt naturligt protein, som bliver tilsat i mange veganske ost- og køderstatningsprodukter.

Når din dej hjemme på køkkenbordet kan blive elastisk og svampet skyldes det også det seje gluten-molekylet.

Historikerne ved, at vi mennesker meget at takke gluten for. Brød med et højt indhold af gluten gjorde det muligt for vores forfædre at transportere energiholdig mad over store afstande og ikke være afhængige af at skulle opsøge mad lokalt for at overleve.

Uden gluten faldt brødet ganske enkelt fra hinanden og var ikke meget andet end dejklumper, der ikke kunne opbevares i længere i tid.

Glutenintolerance - kun et problem for ganske få

Inden for de seneste fem år er der kørt en smædekampagne på gluten. Og selv om det er rigtigt, at nogle danskere er født med en overfølsomhed eller allergi, der gør, at de i varierende grad har problemer ved at tolerere gluten, så er det kun en ganske lille del af den danske befolkning.

Alligevel har mange fået ideen galt i halsen, og resonerer fejlagtigt, at hvad der er farligt for nogle, må være farligt for alle. Hvilket naturligvis ikke er sandt.

Og den alternative sundhedsindustri spinder guld på at overbevise almindelige mennesker om, at gluten er farligt, og de i stedet bør købe glutenfri produkter - som de alternative behandlere naturligvis selv producer.

Men det er ofte det rene vås og skulle du have mistanke om, at du skulle være overfølsom overfor gluten, så er det lægen, du skal opsøge og få en blodprøve - og ikke din lokale helsekostforretning. 

Hvor det er højst usandsynligt, at du er glutenintolerant, så lider et større antal danskere af en form for hvedeallergi. Men hvedeallergi er ikke nødvendigvis en grund til at undgå gluten. Faktisk aner mange slet ikke, at de har hvedeallergi.

Og som professor Bente Klarlund skrev i hendes klumme 9. aug 2013 om gluten:   
 Der er opstået et kommercielt marked, der udbyder glutenfri produkter og fortæller, at glutenallergi er meget hyppigere, end det er. Men hvis man reelt tåler gluten, er der intet at vinde ved at hoppe på den glutenfri bølge.
Som sagt så mange gange før, så er de klassiske trin til et godt helbred stadig: Godt med motion og en varieret kost med masser af grønt. 


6 kommentarer:

  1. Tak for et godt og informativ indlæg. Jeg tror vi er mange, inklusiv mig selv, der hurtigt går ud fra at vi ikke kan tåle gluten, fordi vi lider af oppustet mave/sart mave. Hvor det med stor sandsynlighed er den livsstil man har sig, der påvirker ens mave-tarm-system negativt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Lige præcis. Og det kan være forbasket svært at gennemskue, hvilke informationer, der er troværdige.

      Men har man mistanke om fødevareallergi, så er man nødt til at opsøge læge format være sikker. Det er i hvert fald en drastisk beslutning at forsøge at undgå gluten.

      Især når rigtig mange af de glutenfrie produkter er utrolig forarbejdede og fyldt med alverdens andet skrammel.

      Slet
    3. Jeg er helt enig. Jeg prøver ikke at være fanatisk med hensyn til fødevarer, for jeg synes hurtigt det kan blive for ekstremt. Jeg kan godt lide idéen om at spise fødevarer, der ikke er forarbejdede, men at gøre ens kost til 100 % 'clean eating' synes jeg er for meget i vores samfund i dag. Da det i sidste ende komme til at handle mere at udelukke fødevarer end at nyde en masse lækker og sund mad.

      Slet
  2. Da jeg ikke kan lide kartoffel ville jeg være træt af kun at leve af ris for at undgå glutenholdige produkter. Og spaghetti bolognese er bare ikke det samme uden pasta! Og hvis man ikke har haft et problem med gluten før... why fix it when it's not broken. De her fødevarehysterier tager ingen ende:)

    SvarSlet
  3. Tak for et informativt indlæg, der sætter tanker i gang! Jeg er meget enig med både dig og Nana Regalah, der mener at der hurtigt kommer et hysteri omkring nogle fødevarer og mange derefter undgår dem.

    Jeg har selv haft problemer med min mave siden jeg var barn og er blevet testet for alt - uden resultat. Trods mangel på glutenintolerance, prøvede jeg for næsten 2 år siden nu at udelukke gluten fra min kost og jeg fik det fantastisk! Jeg udelukker på ingen måde kulhydrater og jeg har også på det sidste eksperimentet med forskellige små mængder gluten, dog ikke hvedemel. Hvad der er rigtigt for nogle, er ikke rigtigt for alle. Det vigtige må vel være at man bruger sin sunde fornuft, prøver forskellige ting af og mærker efter på egen krop? Jeg har mange veninder der hopper på den ene kostbølge efter den anden og opfatter madvarer som "forbudte" alt efter hvad de nu er på. Det er jeg meget uenig i, da man sagtens kan spise rugbrød hvis man ikke får ondt i maven af det!

    Det var bare my 50 cent ;)

    Hilsen Anna
    http://thewonderwomanwannabe.blogspot.dk/

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...