lørdag den 23. november 2013

Sødemidler - gift eller genialt?

Sødemidler som aspartam er fantastiske, når det gælder om at reducere kalorier. Men samtidig kan være svært at overhøre vilde advarsler om sødemidlerne. At det er hvidt gift. At rottegift er lavet af aspartam. Og endda noget om, at sødemidler får kroppen til at lagre mere fedt. Men passer det?  
 
Aspartam - stærkt overdrevet.
Inden du læser videre, så prøv at google "aspartam" eller "sødemiddel".

Mon ikke du på ganske få sekunder fandt flere henvisninger til leukæmi og alskens sygdomme. På den alternative helseside Alun.dk skriver de fx, at aspartam har været på Pentagons liste over kemiske våben.

Alun.dk nævner også at uafhængige forskere mener, at det kan medføre en lang række sygdomme og skavanker. At forskere og lægere i flere år har forsøgt at få bandlyst produktet.

Men mærkeligt nok nævnes ingen navne eller kilder på de mange forskere. 

Den amerikanske doktor (i geologi?) Janet Hull på sweetpoison.com, er måske en af dem? Og hun tilbyder endda at hjælpe dig ud af din afhængighed. For et mindre beløb, naturligvis.

Mon ikke I kan fornemme min skepsis?

Gennemtestet til den helt store guldmedalje

Det mest kende sødemiddel Aspartam blev opdaget tilbage i 1965, og blev senere kendt som Nutrasweet,
og er 180 gange så sødt som sukker. Derfor kan man lave søde produkter, men kalorielette produkter, med en meget lille mængde aspartam.

Aspartam har længe været under beskydning for at være farligt, og derfor har sødemidlet været undersøgt utrolig grundigt af flere forskellige myndigheder verden over for at imødekomme kritikken.

Nutrasweet selv foretog en større undersøgelse af deres produkt tilbage i 2002 og konkluderede i deres rapport, at produktet var uskadeligt. Selv i megadoser kunne ingen skadelige virkninger konstateres.

Men selvfølgelig skal vi altid være skeptiske overfor firmaets egne forskere - også selv om deres undersøgelser blev tjekket af uvildige forskerkollegaer.

Heldigvis har EU også kigget aspartam efter i sømmende og udgav 10. dec. 2002 en rapport, der også frikendte aspartam for enhver skadelig virkning på en lang række sygdomme. 

Og samtidig har The U.S Food and Drug Administration også lavet en grundig granskning af aspartam og konkluderer ligeledes, at der ingen grund til panik er.

Og skulle det ikke være nok, så er vores egen Fødevarestyrelse også enig i, at aspartam er uskadeligt som et sødemiddel til hverdagsbrug.

Hvad kan jeg brug det til?

Alt tyder på, at aspartam er fuldstændig, komplet og helt aldeles uskadeligt. At aspartam ikke har nogen forbindelse med den brede vifte af hidsige lidelser som helseindustrien forsøger at skræmme os med.

Når det så er sagt, så er der sjældent nogen god grund til at spise søde sager alt for ofte og drikke andet end almindeligt postevand.


4 kommentarer:

  1. Spændende indlæg med meget relevante pointer! Mange tager ikke stilling til sukker eller sødemidler, men drikker og spiser bare det de har lyst til - eller undgår noget fordi de er bange for at det er farligt.

    Jeg er af den overbevisning, at sødemidler nok ikke er det bedste i verden, en gulerod havde været bedre, men alt er valg og fravalg og ved at fravælge sukker (for det meste), så kan en cola zero i ny og næ holde sukkertrangen nede og der tror jeg ikke det kan skade i de mængder.

    Tak for et godt indlæg! :)

    Hilsen Anna
    http://thewonderwomanwannabe.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Anna.

      Selvfølgelig er grønt og groft altid vejen at gå. Hjemmedyrkede grøntsager er også at foretrække, men som du selv siger at alting valg og fravalg.

      Men hetzen på sødemiddel er virkelig ude i hampen. Og det håber jeg, at ovenstående artikel viser.

      I øvrigt, hvis du vil promovere din blog, så søger jeg altid gæsteskriventer. Smid en mail, hvis du er interesseret.

      Slet
  2. Aspartam er aldrig blevet testet, det eneste der er blevet "testet" på er rapporten som producenten bag aspartam selv har udgivet. Senest har DTU i starten af 2014 postuleret at de med de førende forskere i EU har undersøgt Aspartam for skadevirkninger, men også dette var en farce da de kun "undersøgte" rapporten og ikke selve stoffet. Det er helt hul i hovedet at spise et stof som ingen tør/vil/ønsker at lave bare en enkelt uvildigt undersøgelse af.
    Jeg har i de sidste 4 år forsøgt at finde ud af hvem der har lavet test af aspartam inde for EU.og svaret er Nul. Der findes vitterlig ingen der har lavet bare ET enkelt forsøg på Aspartam siden FDA gjorde det i 80erne hvor det blev forbudt. Samtlige "forsøg" bygger udelukket på rapporten ikke på selve stoffet, dette kan bekræftes af både DTU, fødevareministeriet, statens serums institut og landbo højskolen. Ingen af dem kan henvise til bare EN undersøgelse af aspartam i hele EU nogensinde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren.

      Jeg har en lille smule svært ved at tage dine påstande seriøst. Især, når flere af ovenstående lænker fører til nyere undersøgelser af aspartam.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...