torsdag den 22. maj 2014

Er træning før sengetid en god ide?

Er træning lige før sengetid dårligt for din søvn? Kan aftentræning ligefrem føre til søvnløshed? Er der overhovedet et optimalt tidspunkt på dagen for træning?

Styr på pulsen efter træning
I artiklen "Hvornår er det bedst at træne" argumenterede jeg mod, at lægge den intensive træning om morgenen.

Kort fortalt var mine pointer, at den lave kropstemperatur tidlig om morgenen hæmmer evnen til at dyrke hård og intensiv træning. Samtidig er proteinsyntesen lavere tidligere på dagen sammenlignet med niveauet omkring aftentid.

Morgener er tilgengæld perfekte til "faste-træning", da kroppen efter de mange timers søvn er lav på kulhydrat. Og "faste-træning" kunne fx være en langsom løbetur, udstrækning eller anden let kredsløbstræning. 

Hvornår er det for sent at træne?

Så intensiv træning er bedst om aftenen - men kan det også blive for sent? Og kan træning lige før sengetid ligefrem ødelægge søvnen?

Søvnforskeren Dr. Stuart Quan fra Harvard Medical School har undersøgt spørgsmålet og konkluderede i et CNN-program, at der findes visse mennesker, som får sværere ved at falde i søvn efter hård træning grundet øget adrenalinniveau og hjerneaktivitet. Samtidig føler disse personer sig ofte opstemte af træningenen.

Dr.  Stuart Quan anbefaler, at undgå træning et par timer inden sengetid, så søvnen ikke påvirkes af ovenstående.

Fint med aftentræning for de fleste

Eksempel på udstrækning
Heldigvis synes aftentræning ikke at påvirke langt de fleste menneskers søvn. Et studie fra 2011 viste, at forsøgspersonernes sov præcis lige så godt om natten efter træning som nætter uden træning.

Min egen erfaring er, at jeg rent faktisk sover bedre, når jeg er træt i kroppen efter en hård træning.

3 tips til en bedre søvn efter træning
Hvis du oplever problemer med at falde i søvn efter træningen, kan du bruge disse tre fif til en bedre nattesøvn.

  1. Afslut træningen med et koldt bad. Det kolde vand kan få kropstemperaturen ned på et normalt niveau hurtigere. 
  2. Husk at lave et par nedkølingsøvelser efter træningen. Fx udstrækning eller en tur på løbebåndet. Undgå at stoppe træningen, mens pulsen er høj og du er varm.
  3. Hvis du er til åndedrætsøvelser og meditation, så er tiden efter træning perfekt og en god måde at få pulsen ned og styr på åndedrættet.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...