mandag den 6. december 2010

Spis dig til resultater

Planlægger du, hvad du skal spise inden, under og efter træning? Hvis ikke, så kan det være, at du ikke får det fulde udbytte af din træning. Amerikansk forskning peger på, at muskelvækst og efterfølgende fedtforbrænding nedsættes, hvis kroppen mangler brændstof. Læs her, hvordan du spiser dig til maksimale resultater.

Müsli er perfekt som før-træningsmåltid
Har du glemt at få noget at spise, men alligevel tager ud og løbe? Så er det helt sikkert, at du kommer til at mangle det overskud, der skal til for at kunne præstere ordentligt.

Er det en længere løbetur du er ude på, nedsættes din krops energiforbrændingsevne. Du får ikke forbrændt samme mænge kcal, som du ellers ville gøre.

Venter du også for længe med at få noget at spise efter din træning, så mangler kroppen samtidig de byggesten, der skal sikre dig en hurtig restitution. Du præsterer altså også dårligere til næste træning grundet den manglende kostplanlægning.

Maden du indtager er lige så vigtig som selve træningen. Du har derfor temmelig god grund til at få styr på maden, hvis du er seriøs med dine træningsmål.

Hvad gør du så?

Før træningen skal du indtage en mængde kulhydrat, der svarer til ca. 200 kcal. Energien skal komme fra komplekse kulhydrater, som fx findes i grønsager, frugt, gryn og grove pastaprodukter. Undgå at blande kulhydraterne med fedt eller proteiner, da de nedsætter fordøjelseshastigheden.

Maden indtages ideelt cirka to timer før træningen. Er du en af de morgenfriske, der trods alt ikke vil stå to timer tidligere op for at komme ned og træne inden arbejde, så kan et mindre måltid på omkring 100 kcal 15-20 minutter før også være gavnligt.

Under træningen kan du sikkert nøjes med vand. Er dit træningspas dog over en time langt, er tommelfingerreglen, at du skal indtage 50-100 kcal hver time. Rosiner eller en form for energidrik kan være en mulighed.

Efter træningen åbnes det "magiske" vindue, hvor dine muskler er særlige modtagelige for protein og kulhydrat. Ved at indtage omkring 400 kcal i en blanding af protein og kulhydrat inden for 20 til 60 minutter, kan du sikre dig en optimal restitution og muskelvækst. Forholdet skal være dobbelt så meget kulhydrat som protein. Her findes også en tommelfingerregel, der siger 2 kcal kulhydrat per kropsvægt (målvægten) og det halve for proteinindtaget.

Et par bananer + en proteinshake, kyllingebryst med ris eller en skål yoghurt med mandler vil være eksempler på fine efter-træningsmåltider. 


God træning!

Kan du lide indlæggene her på bloggen? Så spred budskabet ved at tilmelde dig som fast læser eller abonner på bloggen. En kommentar er også altid velkommen.

Image: Michelle Meiklejohn  / FreeDigitalPhotos.net

2 kommentarer:

  1. Hvordan anbefaler du så at man spiser på dage uden træning?

    SvarSlet
  2. Tak for kommentaren.

    På dage uden træning behøver du ikke spise et specifikt før eller efter træningsmåltid. Her følger du blot den almindelig kostplan (groft, grønt og proteinrigt). S

    tiler du efter større muskelmasse skal du have huske stadig at gå efter et energioverskud (flere kcal end du forbrænder).

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...