I dag fylder ønsket om at komme i form, komme i gang med et vægttab eller lave sunde kostplaner meget for de fleste mennesker. Faktisk fylder ideen om sundhed og normalvægt så meget, at vi ofte reagerer arrogant overfor dem, der ikke lever op til den. Hvorfor gør de ikke bare noget ved deres vægt? Ved de ikke, hvor skadeligt det er? Svaret kan være den tredje spiseforstyrrelse. Læs med om overspisning eller Binge Eating Disorder.
 |
| Dette er ikke måden at klare frustration på. |
Som de fleste så har jeg hørt meget om bulimi og anoreksi, men aldrig om overspisning. Det er en dog interessant lidelse, fordi undersøger tyder på, at en temmelig stor gruppe af overvægtige (og normalvægtige, faktisk) lider af denne spiseforstyrrelse. Måske er den forklaringen på, at svært overvægtige så sjældent får succes med deres slankekur?
Hvad er overspisning?
Psykolog og diætist Inge Vinding definerer overspisning eller Binge Eating Disorder (BED) som gentagne episoder med overspisning (binges) uden opkastninger eller andre former for adfærd, der skal råde bod på det store madindtag sådan som det ses ved bulimi. Dvs. at overspiseren ikke samme tendens til at "råde bod" for sit madindtag, som anorektikeren eller bulimikeren gør det, og derfor er de fleste overspisere overvægtige. Inde på Netdoktor.dk læste jeg, at omkring 30% af de overvægtige, der søger behandling for fedme, lider af BED. Nogle undersøgelser peger endda på en forekomst på helt op til 67%. Det synes jeg bestemt er tankevækkende. Det giver i hvert fald nådestødet til tanken om, at alle overvægtige ”bare kan lade være med at spise så meget”. Ville man sige til en person med anoreksi eller bulimi, at de bare skulle begynde at spise? Selvfølgelig ikke. Ville man så lave mavesækken større på en anorektiker? Eller give en bulimiker medicin mod sure opstød? Der er et eller andet fundamentalt galt her.
Tegn på overspisning
Udover at overspiseren ikke synes at have kontrol overindtaget af mad i visse perioder, er overvægt til svær overvægt en af tegnene. Mad spises hurtigt og i store mængder på en gang sammenlignet med, hvad en normal person ville spise ved samme måltid. Der spises typisk, når overspiseren er trist, keder sig eller føler sig ensom. Ofte indtager overspiseren maden alene. Især i de perioder,hvor kontrollen svigter. Der er ofte en efterreaktion med væmmelse, skyldfølelse og tristhed. Vægten svinger meget – ofte med udsving på 10-20 kg over en kort periode.
Hvad er årsagen til overspisning?
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor pokker man bliver ved at spise så meget, når man tydeligvis er overvægtig? Jeg synes, at det giver mening, at mennesket er kodet til at foretrække energirig mad. Tidligere fandtes det i form af søde bær og frugter, men nu om dage i formen af kage, fast food, slik og søde drikke. Alle disse ting er billige og findes i overflod, hvilket gør at fedme ligger lige til højrefoden.
Herudover oplever jeg, at utrolig mange mennesker anser ”noget sødt” som en belønning. I mine øjne er der ikke langt fra belønning til trøst. Jeg ser desuden mange forældre belønner deres børn med slik. Der er hele tiden en sammenkobling mellem sukker og noget rart. Ikke mærkeligt, at så mange vælger at ty til mad som trøst og flugt fra en hverdag med stress og frustration.
Mad bliver simpelthen til en sikkerhedsventil, og i et samfund, der anser overvægt som et resultat af dovenskab og dumhed, så er spiralen tegnet op. Man er flov over sin fedme. Man trøstespiser. Vægten stiger. Man prøver en sultekur, der ikke virker. Tilbage til maden og forfra med øget skyldfølelse.
Spørgsmålet er så, hvordan lavt selvværd, tillært adfærd og skyldfølelse behandles?
Kan du lide indlæggene her på bloggen? Så spred budskabet ved at tilmelde dig som fast læser eller abonner på bloggen. En kommentar er også altid velkommen.
Image: Graeme Weatherston / FreeDigitalPhotos.net
Ingen kommentarer:
Send en kommentar