onsdag den 1. februar 2012

Tab dig ved at lytte til sulten

Vidste du, at din overvægt muligvis skyldes, at du ikke lytter til din sult? Denne tredje artikel afslutter serien: "Tab dig ved at lytte til sulten", og kommer med et par tips til, hvordan du kan vende tilbage til kroppens naturlige madbalance. 


I første artikel lærte vi, at en almindelig årsagerne til overvægt er, at vi er kommet ud af trit med kroppens naturlige madbalance. Vi lytter ikke længere til vores sult - og derfor heller ikke til vores mæthedsfornemmelse.

Det gør det meget svært at regulere vores indtag af mad, fordi vi ofte sætter mad i forbindelse med hygge, trøst eller klokkeslæt frem for egentlig sult. Signalerne er der stadig, men vi er håbløst ude af træning, når det gælder om at lytte til dem.

Men der er god grund til at begynde at øve sig igen. Disse signaler kan blive nøglen til at få en normal vægt igen - og endda på den mest naturlige måde, der findes. Nemlig ved at lytte til kroppens naturlige og sunde sult.

Mæthedsskalaen - et praktisk redskab 
Anden artikel viste jer, hvordan mæthedsskalaen kan bruges til genlære, hvordan vi skelner ægte sult fra madlyst. 
Når vi bliver gode til at genkende den ægte sult, nærmer vi os den naturlige måde at regulere vores madindtag på. Selvfølgelig kræver det en indsats at vende tilbage til at regulere sin sult naturligt igen. Men betyder samtidig, at vi er kommet udover slankeregler, madforbud eller andre kunstige måder at begrænse vores mad på.
Vi bliver frie til at spise, hvad vi vil uden risiko for overspisning og tilbagevendende overvægt.
I denne sammenhæng er det værd at huske, at det tager lidt tid for mavesækken at registrere, at den er fuld. Spis derfor langsomt, og mærk jævnligt efter om du stadig er sulten. Brug mæthedsskalaen til vurdere, om du bør spise mere. Og husk, at du IKKE behøver at spise op - også selv om dine forældre sagde, at du skulle.
Spis sundt, når den sunde sult melder sig.
Tilbagevenden til den sunde sult er et stort skridt på vejen til normalvægt og sundhed. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad vi sætter til livs, når vi er sultne. 
Madpyramiden er et godt bud på en enkel og overskuelig måde at sammensætte sin kost på, så den lever op til nutidens kostråd - og kombinerer du samtidig kosten med den anbefalede motion, så er du rigtig godt dækket ind.
Og husk sundt mad kan sagtens indeholde kage, chokolade og chips. Madlyst efter søde eller salte sager er også et kropssignal. En del af at være i madbalance er også at spise som du vil og har lyst til.
Der er sjældent kommet noget godt ud af at udelukke salte og søde sager. Vi kan alligevel ikke fornægte den slags i længden, og risikoen for at ryge helt af kuren, når vi kommer til at spise det "forkerte" er alt for stor.
Men det er alfa og omega at kunne skelne mellem, hvornår du er rigtig sulten, og hvornår du blot har lyst til mad. Kan du det, så er hverken kage, chokolade eller chips udelukket fra en ellers sund og balanceret kost.
Lidt flere tips: 
  • Forsøg at holde dig over 2 på mæthedsskalaen. Når vi virkelig bliver sultne, spiser vi ofte for hurtigt og for meget. 
  • Men tillad dig at føle nogen sult, inden du spiser. Den milde sult er en god ting. Den betyder nemlig, at du ikke overspiser. Lær, at den milde sult er et naturligt tegn på, at du er i madbalance. 
  • Når du oplever madlyst, så vent i 10 minutter. Sig til dig selv "Ja, skal nok spise chokolade, men jeg venter lige 10 minutter". Ofte vil lysten være forsvundet eller glemt. 
  • Lad være med at spise på forskud - også selv om du ikke regner med at kunne spise senere. Lær at leve i nu'et, hvad angår mad. 
  • Nogle mennesker foretrækker få større måltider, mens andre har det mere naturligt med flere små. Uanset, hvad der passer til dig, så forsøg at hold regelmæssigheden. 
  • Hvis det generer dig ikke at spise op, så anret mindre portioner. Gem resterne til senere. Hvad er egentlig vigtigst - at gemme rester eller din sundhed? 
  • Når du spiser - så spis. Gør det i godt selskab. Ikke foran pc'en eller tv'et. Fokuser på, hvad du putter i munden.
Hvad så nu? 
Det var mit bud på, hvordan du kommer udover slankekure og vender tilbage til den naturlige måde at holde vægten på. Hvad venter du så på?

Og husk at smide en kommentar på her bloggen, så vi kan se, hvordan du gør fremskridt.

Image: Ambro / FreeDigitalPhotos.net

1 kommentar:

  1. Har smidt 4 kg ved at stoppe op og lytte til kroppens signaler om sult. Før kunne jeg sidde og æde stribevis med gulerødder og flere håndfulde med mandler etc fordi det var sundt og i tillæg kom så måltiderne...Nu drikker jeg vand el kaffe indtil jeg er sikker på at jeg virkelig er sulten. Har hørt at SULT SKRIGER og mæthed hvisker:-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...