torsdag den 12. juli 2012

Persillehummus til grillen

Hummus eller kikærtepuré er den klassiske mellemøstlige tilbehør. Denne variant er pimpet lidt op med persille og citron. Hummus er proteinrigt og  fiberrigt og passer derfor godt ind i en sund livsstil.


I ren trods og arrigskab grillede jeg forleden dag selv om regnen stod ned omkring os. Og som et eksperiment, så prøvede jeg at grille rent vegetarisk. Selv om det ikke var den velkendte oplevelse af at guffe sig mæt i ostepølser og brankede hakkebøffer, så var det bestemt lækkert.

Udover persillehummussen, som I får opskriften på herunder, så grillede jeg squash, peberfrugt og auberginer i en grillbakke. Grønsagerne var penslet med en marinade lavet af olie blandet op med salt, peber og spidskommen. Oven i hatten havde vi købt nogle fladbrød

Der var i vist nok også lidt salat ved siden af. 

Ingredienser
  • 300 g kogte kikærter
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • Ca. 1 dl olivenolie
  • Saft fra halv citron
  • salt og peber
  • Evt. 1 spsk. sesampasta
Fremgangsmåde
  1. Kikærterne opblødes dagen før og koges møre. Se på pakken for kogeanvisninger. Dåsevarianten kan også bruges, men her skal du skylle ærter grundigt før brug. 
  2. Kikærter, persille, sesampasta og spidskommen kommes i en blender og blendes i et lille minut. Olien tilsættes lidt ad gangen. Konsistensen skal være lidt a la jordnøddesmør.
  3. Smag til med citron, salt og peber. 
Flere lignende indlæg?

Hvis du er interesseret i at læse flere lignende indlæg, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder, så ved jeg, hvad jeg skal bruge krudtet på fremover.

Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder.
Image:  http://dinnerwithjulie.com/

3 kommentarer:

  1. 300 g kikærter... Er det vægten før eller efter de er blevet kogt?
    Jeg spørger, da jeg i en anden opskrift læste, at der var forskel på, hvor mange gram man skulle bruge alt efter om kikærterne var kogt eller ej.

    Det ser lækkert ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vægten af opblødte kikærter, og de vejer cirka det dobbelte af tørrede.

      Jeg bruger næsten altid de tørrede og så laver jeg en stor portion, som jeg fryser ned i poser á 300 g.

      Slet
    2. Tak... Og godt tip med at fryse det ned!
      Det skal prøves i weekenden.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...