mandag den 10. december 2012

Krydret rødbede- og chilisuppe

December er den fede julemads tid. Heldigvis findes der også anden god vintermad. Og endda fra vores egen baghave - nemlig den gode nordiske rødbedesuppe. Og denne variant har endda et strejf af sol og blåt middelhav.


Som I ved, så har jeg for vane at bladre diverse blade og foldere igennem hos lægen, når jeg alligevel sidder dér og glor. Og igen gav det bonus, jeg fandt nedenstående opskrift i bladet Helse.

Og så fik jeg lyst til rødbedesuppe.

Rødbedesuppen er tæskefuld af grøntsager, hvilket gør, at fiber- og vitaminindholdet er højt, mens kalorieindholdet er lavt.

Suppen er mættende og det er bestemt gode nyheder, hvis bukserne er begyndt at sidde lidt julestramt omkring livet.

Ingredienser

  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 spsk. olivenolie
  • Et lille stærkt chili
  • 500 g skrællede rødbeder
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • Yoghurt eller cremefraiche
  • Lidt persille
  • Salt og peber  

Fremgangsmåde

  1. Løgene hakkes og brunes i olivenolie sammen med spidskommen
  2. Rødbedetern, chili og bouillonen tilsættes. 
  3. Suppen bringes i kog og holdes i kog indtil rødbederne er møre. Det tager ca. 25 min. 
  4. Blend suppen og tilsæt salt og peber efter smag. 
  5. Serveres med yoghurt og persilledrys.

2 kommentarer:

  1. Den ser rigtig lækkert ud :) Jeg har efterhånden prøvet en del af de sunde supper her i vinter perioden, men faktisk ikke en rødbede suppe. Hvordan god var den?

    SvarSlet
  2. Det kræver selvfølgelig, at du kan lide rodfrugter. Jeg kan mægtig godt lide den - især med ristet brød til.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...