Ville det ikke være fantastisk at kende til den ene øvelse, der fik fedtet omkring maven til at smelte væk, som dug for solen? Tænk, hvis mormorarmene kunne erstattes af spændstige t-shirt arme på ganske få dage? Kan det virkelig gøres med én bestemt øvelse? Måske ét bestemt superhemmeligt fedtforbrændende program? Læs med og find de vise sten.
Smækre baller med Sundhedoglivsstil |
Som du sikkert anede i underrubrikken, så holder denne artikel måske ikke helt opskriften på det superhemmelige program alle Hollywood kendisser tilsyneladende bruger. Tilgengæld får du den næstbedste metode.En effektiv måde at smide kiloene på, og samtidig få de ønskede muskler til træde frem ved at kombinere målspecifik styrketræning og cardio.
Hvorfor kan jeg ikke punktslanke?
Punktslankningstanken kommer fra en ide om, at kroppen henter energi fra et bestemt sted ad gangen. Fx armbevægelser kommer fra armfedt og derfor mavebøjninger forbrænder mavefedt. Det er simpelt hen ikke rigtigt. Hvorfor så ikke?
Forestil dig at du har en stor tønde med råolie på bagsædet af din bil. Selv om din bil kører på benzin og råolie bruges til at lave benzin med, så er råolien til ingen verdens nytte så længe den ikke er omdannet fra råolie til benzin.
Kroppen arbejder på en lignende måde. Alt det fedt, der er fordel på maveregionen er ligesom råolien på bagsædet. Vi kan ikke bare begynde at forbrænde direkte fra maven, fordi kroppen først skal have den omdannet til form for brændstof, som kroppen rent faktisk kan bruge. Dette gør kroppen ved at sende fedtet til leveren, som nedbryder fedtet til en form, der kan bruges til energi.
Når kroppen har brug for energi, tager den derfor ikke fedtet fra en specifik kropsdel ad gangen men fra hele kroppen. Så mens du ligger på gulvet og laver mavebøjning nummer 201, så forbrænder du måske en smule energi, men desværre ikke kun fra maveregionen – også fra ballerne, armene og dellen i nakken.
Sådan fjerner du fedtet fra en bestemt kropsdel
Der er faktisk gode nyheder, du kan nemlig bruge kroppens fedtforbrænding til din fordel. Du skal blot tilføje et par trin til din træning.
1) Læg ud med at udføre øvelser, der rammer den specifikke kropsdel, du ønsker at fedtreducere. Hvis det for eksempel er lårene, kunne lunges og squats være oplagt. Træn lårene tre gange om ugen med en dags pause imellem. Pausen gør, at dine lårmuskler får tid til at komme sig og vokse nye muskelfibre, der giver et tonet udseende.
2) Samtidig bør du inkludere regelmæssige cardio-træninger som fx løb eller spinning med interval- eller sprinttræning. Gå efter 3 til 4 ugentlige træninger ad 30 til 60 min. Disse kan gøres samtidig med styrketræningen.
3) Hæld sparsomt med brændstof på tanken. Tænk på al den brændstof, du allerede har på kroppen i form af fedt. Hvis du hele tiden tilføjer nyt brændstof til tanken, så kommer du aldrig i gang med at tømme råolietønden.
Ved at kombinere disse tre trin toner du musklerne begravet under fedtet, du tærer af fedtreserverne og du sikrer, at der ikke kommer nyt fedt til, mens det gamle forbrændes. Denne tre-trinsmetode er utrolig effektiv, og efterlader ikke dine ryg fuld af brændemærker efter 200 mavebøjninger.
Kan du lide indlæggene her på bloggen? Så spred budskabet ved at tilmelde dig som fast læser eller abonner på bloggen. En kommentar er også altid velkommen.
Kan du lide indlæggene her på bloggen? Så spred budskabet ved at tilmelde dig som fast læser eller abonner på bloggen. En kommentar er også altid velkommen.
Jeg er fuldstændig enig med dig i dine betragtninger om punktslankning, men det lyder lidt som om du ikke bryder dig om mavebøjninger. Selv om mavebøjningerne ikke forbrænder hverken mere eller mindre fedt på maven end andre øvelser, har de dog stadig deres berettigelse efter min erfaring. Mavebøjningerne styrker mavemuskulaturen og er med til at "holde" maven på plads. Når man træner maven er det også vigtigt ikke at glemme den anden side og ryggen bør derfor trænes i samme grad. Dette giver en bedre holdning og modvirker for de fleste rygproblemer. Gode mavemuskler har også positiv indflydelse på næsten al træning, så jeg synes det er lidt uheldigt at din pointe om punktslankning, mere eller mindre bliver kædet sammen med et udsagn som "brændemærker på ryggen efter 200 mavebøjninger".
SvarSletTak for kommentaren,
SvarSletJeg har åbenbart formuleret mig utydeligt, hvis det fremstår som om, at jeg er imod mavebøjninger.
Det er jeg ikke, og ganske som du pointerer, så har de bestemt deres berettigelse i et godt styrketræningsprogram.
Jeg forsøgt blot at problematiserer den opfattelse, at mange mavebøjninger skulle være vejen til en flad mave.
...og vi er helt enige i din konklusion. jeg sad blot tilbage med lidt tvivl om det med mavebøjningerne. Faktisk giver du jo selv svaret ifm. afsnittet om hvordan man "fjerner" fedtet fra en bestemt kropsdel, bare med et andet eksempel.
SvarSletDer må ikke herske tvivl om at balanceret kalorieindtag og -forbrænding er vejen til en flad mave.
Så er vi enige om at være enige.
SvarSletHej jeg tror ikke jeg er helt med. Vil du ikke være sød at komme med et skema som kan vise hvad jeg kan gøre for få mit mavefedt og ryg fedt væk? Jeg er ikke så gammel og træner ikke så meget, så ikke alt for svært tak. Det ville være til en stor hjælp.
SvarSletLæs artiklen igen.
SletJeg svarer gerne på specifikke spørgsmål.