Kostændringer og slankekure er altid et populært samtaleemne. Især når vi er nået et lille stykke ind i det nye år, og sommeren er kommet så tilpas nær, at de fleste får kuldegysninger, når de tænker på, hvordan de kommer til se ud i sommertøjet. Men hvilken slankekur er egentlig den bedste? Og kan man overhovedet tale om en gode slankekure? Læs med og find svaret.
At man gerne vil tabe sig, er der altid enighed om. Uenigheden begynder, når der drøftes hvordan. Nogen henviser til diæter, hvor kulhydraterne begrænses. Andre mener, at udelukkelse af visse fødevarer er humbug, og det simpelthen drejer sig om at ændre ens spiseadfærd – spis mindre og rør dig mere. Til sidst er der også en gruppe, der mener, at grækerne eller eskimoerne eller japanerne eller ligefrem fortidens stenaldermennesker havde fundet de vise sten mht. en sund kost. Men det virkede for mig
Man får hurtige indtrykket af, at det næsten tangerer religion, når der tales slankekure. Folk bliver utrolig loyale over for den "retning", de har valgt – især hvis der er en bog involveret. Måske har de tabt sig et vist antal kilo, eller måske er en eller anden skavank, de længe har døjet med, som er gået væk. Personlige erfaringer kommer til at veje lige så tungt som videnskabelige – det virkede for mig! Og med det udgangspunkt, kan det være svært at se andre alternativer.
Man kan fristes til at tænke, at der må være én bestemt retning, der er bedst. En type, der sammenlignet med de andre, hæver sig ved at være den rigtige og mest effektive. Men hvilken er det?
Virker slankekure overhovedet?
Faktisk findes der masser af evidens for de fleste af disse retninger. Nogle undersøgelser går endda så vidt som at sammenligne dem. Fx lav-kulhydrat mod lav-fedt. Desværre peger forskningen i alle mulige retninger, og det er svært at sige, om nogen er bedre end andre. Måske burde man egentlig spørge sig: "hvilken slankekur er mindst dårlig?" for det viser sig, at langt de fleste mennesker slet ikke taber sig, og hvis de gør, så ryger vægten på igen kort tid efter.
Måske hænger det sammen med, at vi er genetisk disponeret for at tabe på i vægt? I hvert fald har genetikere fundet et gen, som de kalder for fedmegenet. Mennesker med det gen, har en langt større risiko for at udvikle overvægt. Måske er det en kamp op ad bakke?
Hvilken slankekur er bedst for dig?
Tænk, hvis der fandtes et spørgeskema eller blodprøve man kunne tage, og så kunne man aflæse hvilken type slankekur, der var bedst tilpasset ens genetik. Ville det ikke være fantastisk? Men livsstil, sundhedsprofil og madpræferencer spiller også ind. Det ville fx næsten være dømt til at mislykkes, hvis en veganer kom på en høj-proteinkur.
Der er urolig mange måder at opbygge en sund og næringsrig kost på. Tricket er at finde ud af hvilken type, der passer ind i dit liv, for du kommer aldrig til at klare en diæt, der kræver, at du giver afkald på din yndlingsmad eller dikterer, at du skal spise masser af kål, når du ikke kan fordrage det.
Den mest effektive slankekur er ikke den samme for alle. Der skal tages højde for individuelle forskelle.
Det store eksperiment!
I den næste periode inviterer jeg dig til at deltage i et slankekurseksperiment. Jeg har kigget på nogle af de mest populære kure og inddelt dem i tre gruppe. Vi kommer til at kigge på alle de tre grupper, og finde deres fordele og ulemper.
Og så inviterer jeg dig til at afprøve et eksperiment med hver af disse grupper. Uanset om dit mål er at tabe vægt, spise sundere eller blot holde vægten, så får du et brugbart indblik i de forskellige hovedtendenser, som senere vil gøre det langt lettere for dig at vælge den slankekur, der er bedst for DIG.
Den første hovedgruppe vi kigger på, er de slankekure, der fokuserer på stofskiftet. Parolen er, at visse madvarer er mere tilbøjelige til at gøre dig fed end andre, og spiser du blot af de "rigtige" fødevarer, så kan du spise alt det du vil.
Hej
SvarSletDet er nu ret enkelt. Indtag mindre energi end du forbruger = vægttab. Sværere er det ikke. Det svære er så for nogen at indtage mindre energi over en længere periode, da det kræver stor viljestyrke at ændre sine kostvaner og motionsvaner. Der er undersøgelser der viser at det tager ca 250 dage at indføre en ny motionsvane og den samme undersøgelse viser at vi kun kan ændre en vane ad gangen. Tankevækkende ikke. Men det er sikkert derfor at langt de fleste der starter på en slankekur i disse måneder allerede giver op igen i april - maj. Motivationen er væk, viljen er væk og det sikkert fordi at de ikke lige havde forestillet sig hvor at det tager op til 250 dag at ændre vaner. Derfor starter al vægttab med at kikke på sin egen mentale sundhed.
vh knud
På papiret ja. Så er energiunderskud vejen til vægttab, men i praksis er det noget ganske andet. Jeg er uenig i, at fejlslagne diæter skyldes manglende viljestyrke (hvilket i mine øjne ikke hænger sammen med mental sundhed).Der mange andre faktorer, der spiller ind. Det er baggrunden for denne artikelserie.
SvarSletHerudover kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor du har de "250 dage" fra, og det er også nyt for mig, at der er flest mennesker, der opgiver deres diæter i april og maj.