Tab dig med varme, solskin og vin

 Vi er nu nået til midten af "vælg en slankekur, der virker" serien. Denne gang kigger vi mod syd, nærmere bestemt på landene langs middelhavskysten. Vi forlader simpelthen den støvede biokemi og adfærdspsykologi til fordel for azurblå vande og solrige kyster. Der er nemlig en populær kostteori, der hævder, at du kan få en normalvægt ved at spise som vores sydlandske venner.

 Kære læser, hvis det er første gang du kigger forbi, så har du fanget os midt i en serie, der kigger på fordele og ulemper ved en række forskellige diætteorier. Med ordet "diætteori" mener jeg ikke bare slankekure, men en mere langsigtede måde at spise på, der også gerne skulle forbedre dit generelle helbred.

Ideen med serien her er, at du ved at kende til forskellige diæter, kan sammensætte din egen, og derved øge sandsynligheden for, at du kan holde ud at spise sådan i en længere periode - måske endda resten af dit liv. Sidegevinsten er normalvægt og forbedret sundhed.  Sundhed og sommersmækker er simpelthen hvad jeg udlover. Fantastisk, ikke?

Hvad er en middelhavskost?

Der er selvfølgelig ikke noget, der hedder middelhavskost. Omkring 12 lande grænser op på middelhavet, og de spiser på ganske forskellige måder. Det, der typisk menes med middelhavskost, er en madtradition, der findes langs de små fiskerlandsbyer i Grækenland, Syditalien og Kreta.

Helt tilbage i 40'erne fandt nogle forskere ud af, at de mennesker, der boede langs kysten i de tre nævnte land, synes at leve længere og var sundere end i resten af Europa. Faktisk en del sundere. De gennemgik derfor, hvordan disse mennesker levede - specielt hvilken kost de indtog. 

De fandt ud af, at kødindtaget var markant lavere. Når de endelig spiste kød, var det hovedsageligt fisk og skaldyr. De spise også store mængder frisk frugt, grønsager og bælgfrugt. De brugte masser af olivenolie og drak kun begrænsede mængder af alkohol.    

Kostmønstret blev kendt som middelhavskosten. Når man sammenligner denne kost med vores egen, er der nogle interessante forskelle. De indtager fx mere fedt end os, men fedtet er af den umættede vegetabilske slags. Der er også lavet en kostpyramide, der forsøger at afbillede denne kost. 

Kan jeg tabe mig og blive sundere med middelhavskosten?

På det seneste har forskere forsøgt at finde ud af om os, der ikke bor ved middelhavskysten kan nyde samme effekt af kosten. Resultaterne er lovende. Ved at omlægge din kost til middelhavskosten kan du effektivt reducere risikoen for alle mulige sygdomme fx Alzheimer, Parkinson, sukkersyge og depression. Her kan du læse om forsøgene.

Heldigvis synes middelhavskosten også at være en ganske effektiv måde at opnå normalvægt på. Sammenlignet med mennesker, der følger andre former for slankekure, synes de, der følger en middelhavskost at kunne holde diæten i længere tid, og har en større succesrate. Måske fordi maden er lækker og man må drikke vin?

Middelhavskosten er egentlig ikke en slankekur

En ting jeg virkelig kan lide ved middelhavskosten er, at den ikke kan købes færdiglavet. Der er ingen middelhavs-produkter, der laves af snedige firmaer som sælger fedreduceret eller light-skrammel. Her kommer du selv ud og købe maden. Smag, friskhed og glæden ved at lave mad kommer i højsædet - normalvægten og sundheden kommer som sidegevinst.

Er middelhavskosten noget for mig?

For at det skal virke, skal du købe hele pakken, Har du ikke tid til at stå og lave mad eller gider at lede efter de gode fødevarer, så er denne diæt måske ikke noget for dig. Men hvorfor ikke prøve at se om det virker for dig? Principperne er ret simple.

Sådan følger du en middelhavskost

1. Lav mad fra bunden. Brug masser af frisk frugt, grønsager, gryn og bælgfrugter i maden. Lav din tomatsovs selv, ikke noget med at købe den færdiglavet.

2.  Brug olivenolie som fedtstof. Smør må kun bruges sparsomt.

3.  Hvis du spiser kød, så skru ned for mængden. Hoveddelen skal være fisk og skaldyr.

4. Undgå færdiglavet og raffineret mad. Slik og købemad skal begrænses kraftigt.

5. Nyd det. Nyd din mad og den tid du bruger på at lave den. 

Mens du prøver middelhavskosten, skal du stille dig følgende spørgsmål:

• Føler jeg mig mere eller mindre sulten, end jeg plejer?
• Spiser jeg mere eller mindre ved hvert måltid?
• Spiser jeg oftere?
• Er det ubehageligt eller kluntet at følge disse regler?
• Hvordan er mit energiniveau i løbet af dagen?
• Ville jeg kunne følge en lignende diæt i længere tid?
• Hvordan er kvaliteten af min mad i denne uge - er det sundt?

Mens du eksperimenterer med ovenstående, må du meget gerne skrive et par kommentarer om, hvordan det er gået.

De andre artikler findes her:
Derfor overspiser vi
Sådan vælger du en slankekur, der virker
Stoftskiftdiæten

Kan du lide indlæggene her på bloggen? Så spred budskabet ved at tilmelde dig som fast læser eller abonner på bloggen. En kommentar er også altid velkommen. 


Image: africa / FreeDigitalPhotos.net